Find Your Next Job
Klinikassistent Til Islands Brygge
Posted on July 4, 2026
- København, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Er du et skridt foran ved stolen? Så har vi plads til dig på Islands Brygge.
Er du klinikassistent med lyst til en hverdag, hvor faglighed, samarbejde og godt humør går hånd i hånd?
Vi søger en engageret klinikassistent, som trives ved stolen, evner at arbejde 4-hændigt og samtidig har lyst til at være en aktiv del af hverdagen på en moderne klinik på idylliske Islands Brygge.
Hos os bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og har det godt sammen. Vi tror på, at de bedste patientoplevelser skabes af medarbejdere, der trives.
Hvem er vi?
Vi er en veletableret tandklinik med 23 medarbejdere – heraf syv klinikassistenter. Vores kultur er præget af høj faglighed, nærvær og respekt for hinanden. Her er der plads til både grin i hverdagen og ambitioner om at udvikle os fagligt.
Vi passer på hinanden, løfter i flok og ved, at et godt arbejdsmiljø er noget, vi skaber sammen – hver eneste dag.
Om jobbet:
Din primære opgave bliver at arbejde 4-hændigt ved stolen, hvor du bidrager til effektive behandlinger og gode patientforløb. Samtidig hjælper du til med de øvrige opgaver, der får klinikken til at fungere optimalt.
Vi leder efter en kollega, der:
- arbejder sikkert og selvstændigt
- har et godt overblik og altid er et skridt foran
- er stabil, imødekommende og ansvarsbevidst
- møder både patienter og kolleger med nærvær og et smil
- trives i en hverdag, hvor ikke to dage er helt ens.
Det tilbyder vi:
- Et stærkt og erfarent team, der hjælper hinanden.
- En moderne klinik med høj faglig standard.
- En arbejdsplads med et godt socialt fællesskab.
- En attraktiv beliggenhed på Islands Brygge.
- Mulighed for både faglig og personlig udvikling.
Arbejdstid og opstart
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, men vi er fleksible og finder gerne en løsning, der passer begge parter.
Opstart er den 1. oktober 2026 eller snarest derefter. Vi venter gerne på den rette kollega.
Har du lyst til at blive en del af holdet?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte souschef Trine Ulrichsen på 32 57 75 44 eller på twu.islandsbrygge@tandlaegen.dk.
Klik på "Ansøg" og send os din ansøgning. Vi glæder os til at lære dig at kende – og forhåbentlig byde dig velkommen på vores hold.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!