Find Your Next Job
Klinisk Jordemodersupervisor – Faglig Tyngde Med Blik For Helheden - Fast Stilling.
Posted on June 22, 2026
- Horsens, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Måske din næste faglige udvikling.
Vi forestiller os at du kommer med:
- En faglig profil med erfaringstyngde omkring fødegangsarbejde, akut obstetrik og akut ambulant aktivitet. Gerne erfaringer fra funktioner eller opgaver, der minder om den kliniske jordemodersupervisor funktion
- En stor forkærlighed for at løfte i flok
- Lysten til at tage medansvar for kvalitet, drift, udvikling og arbejdsmiljø
- Et blik for sammenhænge i samarbejdsrelationer. Tværfagligt og på tværs af afsnit og afdelinger.
- Mod og lyst til at reflektere over egen praksis – også sammen med kollegaer i et trygt fællesskab
Kan du se dig selv i det - så tilbyder vi dig:
- Et stærkt og engageret team af supervisor-kollegaer, der brænder for høj kvalitet, faglig meningsfuldhed, tværfaglighed og for at være stærkt medvirkende til, at vi sikrer en læringskultur på fødeafsnittet, med stærke relationer og psykologisk tryghed som fundamentet for gode patientforløb.
- 12 timers vagter i supervisorfunktionen suppleret med udviklingsarbejde, driftsopgaver eller andre kliniske funktioner afhængigt af, hvad du er god til og gerne vil supplere supervisorfunktionen med. Du kommer til at have weekendarbejde i supervisorfunktionen hver tredje weekend.
- Et alsidigt arbejde i supervisorfunktionen der består af daglig koordinering af driften, faglig sparring og understøttelse af jordemødre og læger samt tværfagligt samarbejde både om forløb, læring og koordinering.
- Sparring og udvikling i forhold til dine egne kompetencer, styrker og svagheder i dit arbejde som klinisk jordemodersupervisor.
- Et onboarding forløb der passer til dine kvalifikationer med mulighed for at starte på fødegangen.
- Mentorordning.
- En afdeling med et godt kollegialt sammenhold, et godt arbejdsmiljø og fokus på bevarelse af dette.
- En afdeling hvor der er en stærk tradition for teamsamarbejde. Både i forbindelse med det akutte arbejde, men også i forbindelse med kvalitetsarbejde, udvikling og arbejdsmiljø.
- En afdeling, hvor alle har mulighed for at byde ind med ideer og forbedringer, og hvor der ikke er langt fra tanke til handling.
Lidt mere om os
Holdet på Fødeafsnittet udgøres af 1 SSA og 54 jordemødre. Heriblandt jordemødrene i supervisorteamet, Vicechefjordemødre og de Uddannelsesansvarlige jordemødre. Du vil derudover komme til at have et tæt samarbejder med den koordinerende sygeplejerske på Mor og Barn, sonograferne, lægerne, det tværfaglige ledelsesteam og resten af afdelingsledelsen, da vi arbejder udtalt på tværs i afdelingen. Vi har flere medarbejdere med funktioner i flere afsnit, hvilket er med til at skabe forståelse for forskellige faglige perspektiver. Vi tror på at medarbejdere, der laver det, de brænder for, bliver både dygtigere og gladere, og vi er overbeviste om, at det gør en forskel for de familier, der skal føde hos os.
I samme tråd, tror vi på, at vi skal dyrke stærke, ærlige og omsorgsfulde relationer i vores kollegiale og tværfaglige samarbejde for at kunne levere den bedste kvalitet. Derfor prioriterer vi kollegiale arrangementer – sociale som faglige - to årlige velplanlagte obstetriske team-trænings seancer samt sparring om familierne og ønsket feedback.
Vi er på mange måder et helt særligt fødeafsnit, men specielt organisatorisk skal det nævnes, at vi er et fødeafsnit med 2300 fødsler uden en fysisk børneafdeling på matriklen. Den opgave løser vi ved at have et stærkt "set up" af jordemødre, sygeplejersker, gynækologiske og obstetriske læger og vores anæstesiafdeling omkring den akutte behandling af det nyfødte barn. I det "set up" indgår også, at vi har et formaliseret og velfungerende samarbejde med Aarhus Universitetshospital i forbindelse med den svært patologiske graviditet og det syge nyfødte barn/foster.
Vi har kliniske jordemodersupervisorer i alle vagter.
Vi har jordemoderkonsultationer i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder. En Efterfødselsklinik og en ambulant graviditetsklinik.
Send dit CV og din ansøgning elektronisk via nedenstående link, med uddybning af, hvordan du ser dig selv i funktionen. Gerne med fokus på din passion og hvad du er særlig stolt af at være god til. Fagligt og som menneske.
Hvis du har spørgsmål i forhold til stillingen eller om vores afdeling, så kan du kontakte Chefjordemoder Anne Rosenbæk tlf. 4024 1468 eller Vicechefjordemoder Vibeke Visti tlf. 2490 0238
Stillingen er fra 01.10.25 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist mandag d.17.08.25
Ansættelsessamtaler afholdes fredag d.20.08.25. Aflønning sker efter gældende overenskomst.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Vi glæder os rigtig meget til at høre fra dig!
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!