Find Your Next Job

Kok Og Souschef Til Aksen House – Vær Med Til At Skabe Madoplevelser Med Kvalitet, Kreativitet Og Gode Arbejdstider

Posted on July 28, 2026

  • Aarhus, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Kok Og Souschef Til Aksen House – Vær Med Til At Skabe Madoplevelser Med Kvalitet, Kreativitet Og Gode Arbejdstider job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Brænder du for at lave mad fra bunden med sæsonens råvarer – og vil du være en del af et køkken, hvor faglighed, samarbejde og arbejdsglæde går hånd i hånd?

Hos Aksen House søger vi både en kok og en souschef, der vil være med til at skabe gode madoplevelser for vores gæster – hver eneste dag. Du bliver en del af et køkken med høj kvalitet, stærkt sammenhold og plads til faglig udvikling.

Hvordan ser hverdagen ud hos os?
I Aksen House driver vi en kantine, hvor vi hver dag serverer morgenmad, frokost, mødeforplejning og driver café for omkring 550 gæster.

Du bliver en del af et engageret køkkenteam på ni kollegaer med forskellige faglige styrker og en fælles ambition om at skabe velsmagende mad og gode gæsteoplevelser. Vi samarbejder tæt med café, reception og rengøring, så hele huset spiller sammen.

Hos os laves næsten alt fra bunden – fra brød og dressinger til varme retter, salater og søde specialiteter. Vi arbejder med sæsonens råvarer og har sølvmærke i økologi samt et stærkt fokus på bæredygtighed, kvalitet og ansvarligt råvareforbrug.

Hver måned inviterer vi til restaurantdag med en 3-retters menu, og året igennem arrangerer vi temadage og kulinariske events, hvor vi udfordrer os selv og vores faglighed.

Tonen er uformel, samarbejdet er tæt, og vi hjælper hinanden – både når tempoet er højt, og når der er plads til at udvikle nye idéer.

Din rolle og opgaver
Uanset om du bliver ansat som kok eller souschef, bliver du en vigtig del af den daglige drift og er med til at udvikle køkkenets madoplevelser.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Produktion af kolde og varme retter, salater, bagværk og mødeforplejning
  • Planlægning og koordinering af mødeforplejning i dialog med huset
  • Menuplanlægning, disponering og varebestilling
  • Varemodtagelse, egenkontrol og kvalitetssikring i køkkenet
  • Deltagelse i restaurantdage, temauger og events
  • Servicering af gæster og bidrag til en god atmosfære i kantinen
  • Bidrage til struktur, orden og et godt samarbejde i køkkenet

Hvis du bliver ansat som souschef, bliver du samtidig køkkenchefens nærmeste sparringspartner og får en central rolle i den daglige drift. Du arbejder blandt andet med:

  • Vagtplaner og daglig drift
  • Økonomi og varebestilling
  • Kvalitetssikring og konceptudvikling
  • Planlægning af temaer, restaurantdage og den faglige retning i køkkenet

Hvem er du?
Du er fagligt stolt, trives i et køkken med struktur og samarbejde og motiveres af at lave god mad, der gør en forskel i hverdagen.

Vi forestiller os, at du:

  • Er faglært kok og gerne har erfaring fra kantine, restaurant eller storkøkken
  • Har lyst til at tage ansvar og bidrage aktivt til køkkenets udvikling
  • Brænder for mad lavet fra bunden med gode og gerne lokale råvarer
  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket i et travlt køkken
  • Har fokus på kvalitet, smag og præsentation
  • Er en holdspiller, der bidrager til det gode samarbejde
  • Har god hygiejneforståelse og en naturlig ordenssans

Søger du stillingen som souschef, motiveres du af at tage et større ansvar for den daglige drift og trives med at sparre med køkkenchefen om udvikling, planlægning og prioritering af opgaver.

Du sætter pris på en arbejdsplads, hvor faglighed og arbejdstider, der giver plads til livet uden for jobbet, går hånd i hånd.

Hvad får du hos os?

  • En fast stilling på 37 timer om ugen
  • Gode arbejdstider: mandag til fredag kl. 06.00-13.54 (aften-/weekendarbejde ca. 3-4 gange årligt)
  • Et stærkt køkkenteam med høj faglighed og godt sammenhold, hvor vi hjælper hinanden og deler viden i hverdagen
  • Mulighed for indflydelse, udvikling og ansvar i køkkenet
  • En stabil arbejdsplads med ordnede forhold og høj trivsel
  • Gode ansættelsesvilkår efter overenskomst med pension, fritvalgsopsparing, sundhedsordning og medarbejderrabatter

Har vi vækket din appetit?
Så send dit CV allerede i dag. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kok og den rette souschef. Husk at oplyse i ansøgningsprocessen, hvilken af stillingerne du søger.

Vi glæder os til at byde både en ny kok og en ny souschef velkommen til Aksen House – gerne snarest muligt eller efter aftale.


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!