Find Your Next Job

Konditor - Salling Stormagasin, Aarhus C

Posted on Feb. 25, 2026

  • Aarhus, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Konditor - Salling Stormagasin, Aarhus C job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Arbejdsplads

Søndergade 27
8000 Aarhus C DK

Ugentlige arbejdstimer

37 Timer

Startdato

1. april 2026

Job-ID

197292


Bliv konditor i Salling Aarhus – og vær med til at sætte standarden for kager i hjertet af byen
Drømmer du om at bruge din faglighed et sted, hvor der er tid til håndværket, plads til kreativiteten – og gæster, der virkelig sætter pris på det, du laver? Så er du måske vores nye konditor i Salling Aarhus.
Hos os bliver du en del af Salling Group – en af Danmarks største detailvirksomheder – men din hverdag foregår i konditoriet i Salling Aarhus, hvor du sammen med dine kolleger er med til at skabe de kager og desserter, som vores gæster vælger til deres store fejringer og små hverdagsluksus.

Et konditori med fokus på håndværk, smag og æstetik
Vi laver vores produkter fra bunden – med respekt for klassikerne og nysgerrighed på det nye.
Som konditor hos os vil du:
  • arbejde med råvarer af høj kvalitet og teknikker, hvor håndværket er i centrum
  • være med til at udvikle og justere sortimentet, så det både følger sæsoner og trends
  • nørde med smag, tekstur og udtryk – fra den enkle tærte til den elegante festkage
  • opleve, at der er opbakning til at prøve nye idéer af, når du får en god faglig idé.
Vi ved, at dygtige konditorer gerne vil både have rutinen i hænderne og samtidig udfordres – derfor får du dit eget ansvarsområde og mulighed for at sætte dit præg på både produktion og præsentation.
Din hverdag – faglighed, tempo og balance
Hverdagen i Salling Aarhus er levende og varieret. Der er travle tidspunkter, hvor tempoet er højt, og roligere perioder, hvor der er mere tid til fordybelse i detaljer og udvikling.
Vi lægger vægt på, at der også skal være plads til dit liv uden for arbejdet.
Derfor er arbejdstiden planlagt med:
  • arbejde kun hver 4. weekend
  • Fleksible arbejdstider placeret i dagtimerne
Det giver dig bedre mulighed for at kombinere et fagligt ambitiøst job med et familieliv, fritidsinteresser eller bare helt almindelig hverdag.
Et fagligt stærkt og socialt konditorteam
Du bliver en del af et team af fagligt stolte kolleger, der:
  • brænder for håndværk, kvalitet og smag
  • deler tips, teknikker og erfaringer med hinanden
  • hjælper til på tværs, når der er travlt, så vi sammen leverer det bedste resultat.
Vi har en uformel tone, griner sammen og fejrer det, når vi har lavet noget særligt – hvad enten det er et smukt kagebord, en ny dessertsucces eller en travl dag, der er landet lige i skabet.
Udvikling, der kan mærkes – både fagligt og personligt
I Salling Group er der gode muligheder, hvis du har lyst til mere på sigt. Her kan du:
  • udvikle dig gennem kurser og træning i nye teknikker
  • dygtiggøre dig i fx dekoration, dessertanretninger eller produktudvikling
  • på sigt gå efter andre roller og karriereveje på tværs af huset og koncernen, hvis du får lyst.
Vi tror på, at dygtige fagfolk trives bedst, når de både bliver udfordret og anerkendt – og når der er nogen, der ser deres potentiale.
Ordnede forhold og gode fordele
Hos os får du:
  • ansættelse på overenskomst med løn efter aftale, pension og tillæg efter gældende regler
  • attraktive personalerabatter i Salling Group-kæderne
Vi vil være en arbejdsplads, hvor du kan være tryg – både fagligt og menneskeligt.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
  • er uddannet konditor eller har erfaring fra faget
  • har kærlighed til godt håndværk og øje for detaljer
  • går op i både smag, udseende og kvalitet – hver gang
  • trives i en travl hverdag, hvor man hjælper hinanden
  • er nysgerrig på nye trends og har lyst til at bidrage med idéer.

Sådan søger du
Har du fået lyst til at blive en del af konditoriet i Salling Aarhus, vil vi meget gerne høre fra dig.
Send din ansøgning og dit CV via vores online ansøgningssystem senest 1. april 2026 .

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Martin Rathleff, Bagermester , på 40859452 eller martin.baadsgaard.rathleff@salling.dk

Vi behandler ansøgninger løbende og anbefaler derfor, at du søger snarest muligt.


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!