Find Your Next Job

Konsulent Med Fokus På Forskning, Modning Af Projekter Og Porteføljeoverblik

Posted on Dec. 18, 2025

  • Odense, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Konsulent Med Fokus På Forskning, Modning Af Projekter Og Porteføljeoverblik

Tailor Your Resume for this Job


Trives du med at arbejde grundigt med projektbeskrivelser, overblik og ansøgninger? Og kan du lide at sikre, at det nødvendige grundarbejde for strategiske beslutninger er på plads? Så kan det være dig, vi leder efter.


Vi opretter en ny central funktion. Her får du en vigtig rolle i at samle, strukturere, modne og finansiere en fælles portefølje af forsknings-, udviklings- og driftsprojekter på sundheds- og forebyggelsesområdet i Odense Kommune.

Om stillingen

Din kerneopgave er at skabe et solidt og systematisk grundlag for arbejdet med kommunens forsknings- og udviklingsportefølje. Du omsætter vidensbehov, idéer og input fra praksis til konkrete projektbeskrivelser, investeringscases og fondsansøgninger. Her er der fokus på struktur, kvalitet, sammenhæng og realisme.

Du har selvstændigt ansvar for at modne idéer, så de er klar til ledelsesmæssig vurdering og ekstern finansiering. Du fungerer som bindeled mellem faglige ambitioner og de krav, der stilles til dokumentation, effekt og økonomi. På sigt får du også til opgave at undersøge mulighederne for at etablere en forebyggelses- og sundhedsfond i samarbejde med kolleger og ledelse.

Stillingen er en fagligt systematiserende funktion med fokus på fonde. Samtidig er du en ’skriftlig oversætter’, der omsætter komplekse faglige behov til klare projektoplæg, ansøgninger og beslutningsgrundlag. Du bliver en del af Strategi og Tværgående Samarbejder. Her vil du arbejde tæt sammen med ledelse, sekretariat og nøglepersoner i organisationen.

Stillingen oprettes på baggrund af Sundhedsudvalgets beslutning om at styrke arbejdet med forskning, forebyggelse og ekstern finansiering. Den besættes som en fast og varig stilling. I de første år vil opgaverne især have fokus på forskning og fondsarbejde. Samtidig er stillingen tænkt som en generalistfunktion, hvor opgaverne kan udvikle sig i takt med den samlede strategiske udvikling på området.

Stillingen ligger inden for en bred politisk prioritering af forebyggelse, lighed i sundhed og vidensbaseret kvalitetsudvikling af praksis. Arbejdet er forankret i kommunens politik for forebyggelse og sundhedsfremme. Derudover ligger det i forlængelse af en række ekspertrådsanbefalinger, som udvalget har modtaget. Du arbejder i et område med stor politisk opmærksomhed og tydelige ambitioner. Dit bidrag er det metodiske, strukturelle og skriftlige fundament.

Dine primære opgaver

Porteføljeansvar
Du har ansvar for at udvikle, vedligeholde og skabe overblik over den samlede forsknings- og udviklingsportefølje. Det gælder både igangværende projekter, kommende idéer og sammenhængen mellem dem. Du bidrager til, at porteføljen er opdateret og giver et klart beslutningsgrundlag for ledelse og politisk niveau. Du arbejder med porteføljen som et aktivt styringsredskab og deltager i dialoger om prioritering og udvikling på tværs af indsatser.

Overblik over finansieringskilder
Du opbygger og vedligeholder et samlet overblik over relevante finansieringskilder. Det omfatter både interne puljer og eksterne fonde og programmer. Du arbejder systematisk med at kortlægge muligheder, frister og krav. Formålet er at give organisationen et klart og brugbart grundlag for, hvornår og hvor der kan søges midler. Overblikket skal understøtte både strategisk planlægning og udvikling af nye projekter.

Håndtering af forsknings- og projektindgange
Du varetager den fælles indgang for forsknings- og projektforespørgsler, både interne og eksterne. Du står for den første faglige og strategiske vurdering i samarbejde med kolleger og ledelse. Samtidig sikrer du, at henvendelser kobles til den eksisterende portefølje og de relevante udviklingsspor.

Omsætning af idéer til finansierbare projekter
Du arbejder med at kvalificere og modne idéer, politiske ønsker og faglige behov til gennemarbejdede projektbeskrivelser. Projekterne skal have klare mål, en tydelig sammenhæng og kunne evalueres. Du hjælper med at afklare formål, målgrupper, aktiviteter og forventede effekter. Samtidig sikrer du, at projekterne er klar til både ledelsesmæssig og ekstern vurdering. Du bevæger dig sikkert mellem faglige miljøer, strategiske dagsordner og de krav, der stilles til veldokumenterede projekter.

Matching mellem idéer og finansieringsmuligheder
Du matcher konkrete idéer og projektoplæg med relevante finansieringskilder. Det gør du på baggrund af dit overblik over puljer og fonde. Du vurderer, om projekter er modne til finansiering, peger på nødvendige justeringer og rådgiver om, hvilke spor der er mest realistiske. Du arbejder proaktivt med at koble kommunens strategiske dagsordner, budgetbestillinger og udviklingsspor med aktuelle og kommende finansieringsmuligheder.

Det lægger vi vægt på i ansøgningerne

Vi lægger ikke vægt på én bestemt uddannelse eller baggrund. Den kan have mange veje. Det vigtigste er dine kompetencer, erfaringer og særligt din motivation for at arbejde i netop denne rolle.

Vi lægger særligt vægt på, at du:
  • har erfaring med at omsætte idéer og behov til gennemarbejdede projektbeskrivelser eller lignende
  • har erfaring med pulje- og fondsansøgninger og kendskab til processerne, enten som ansøger eller fra den vurderende side
  • har erfaring med at håndtere kompleksitet og skabe tydelig struktur og overblik
Vi forestiller os, at du:
  • er sprogligt stærk og kan lide at gøre tekster og ansøgninger færdige
  • trives med at skabe struktur, overblik og systematik og har blik for både detaljer og helhed
  • er nysgerrig og har lyst til at samarbejde med mange forskellige fagligheder
  • er god til at lytte efter behov hos både politisk og administrativ ledelse og i driften
  • trives i dialog med både interne og eksterne samarbejdspartnere

Organisatorisk placering

Stillingen er placeret i Strategi og Tværgående Samarbejder. Enheden er en del af staben Politik, Strategi og Udvikling i den nye Sundheds-, Forebyggelses- og Omsorgsforvaltning.

Her er forebyggelse og lighed i sundhed et centralt politisk og strategisk fokus. Forvaltningen arbejder helhedsorienteret med sundhed, omsorg og forebyggelse med fokus på flere sunde leveår, tværgående løsninger og en rehabiliterende tilgang.

Du bliver en del af et team med høje faglige ambitioner, tæt samarbejde og en uformel tone. Der er også plads til humor og et godt socialt fællesskab.

Det tilbyder vi

  • En fagligt stærk og metodisk rolle med stor samfundsmæssig betydning
  • En nøgleposition i arbejdet med en politisk prioriteret dagsorden om forskning og forebyggelse
  • En nyoprettet stilling med mulighed for at præge rolle og opgaver
  • Høj grad af fleksibilitet og tillid

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Tiltrædelse er hurtigst muligt og senest den 1. marts. 2026

Vil du vide mere?

Spørgsmål til stillingen kan rettes til konsulent Cecilia Maria Pedersen på 21 43 67 35 eller chef for Strategi og Tværgående Samarbejder Anne Pagh på 23 41 61 43.

Det praktiske

Send din ansøgning, CV og et eksempel på et relevant skriftligt produkt, som du har udarbejdet.

Ansøgningsfrist er den 22. januar 2026. Samtaler forventes afholdt den 26. januar 2026 og eventuel 2. samtale den 27. januar 2026.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og til et muligt samarbejde.

SØG STILLING

Fakta
Jobområde
Administration, HR, Økonomi og Jura
Ansøgningsfrist
22-01-2026
Arbejdstid
Fuldtid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
1. marts 2026
Kontaktperson
Anne Pagh Kold
23 41 61 43
Cecilia Maria Pedersen
21 43 67 35

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!