Find Your Next Job
Kontaktperson Til Kvinde Med Nedsat Syn Og Hørelse – Roskilde
Posted on July 22, 2025
- Roskilde, Denmark
- No Salary information.
- Part Time

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically
Har du nogle timer til overs om ugen, og er du interesseret i et job, hvor du hjælper en ældre kvinde med hverdagsaktiviteter både i og udenfor hjemmet? Så er dette job som kontaktperson måske noget for dig.
På vegne af Roskilde Kommune søger CFD Rådgivning en kontaktperson til en ældre kvinde, som bor i eget hjem.
Hun ser og hører dårligt, og kommunikationen med hende foregår med tydelig og direkte tale.
Arbejdstiden er fast tre timer ugentligt suppleret med 50 puljetimer årligt, som kan bruges efter ønske og behov. Arbejdstiden er fortrinsvis i dagtimerne.
Som kontaktperson skal du blandt andet ledsage, beskrive omgivelserne (synsbeskrive) og fungere som bindeled til omgivelserne. Hvis du ikke kender til ledsagelse og synsbeskrivelse i forvejen, skal vi nok lære dig det.
Og inden du påbegynder arbejdet, skal du gennemgå et e-læringsforløb (samlet cirka 2,5 timers varighed), som giver en god introduktion. Denne undervisning foregår hjemme hos dig selv ved din egen computer.
Arbejdsopgaverne er blandt andet
- kommunikation om dagligdagen og aktuelle begivenheder
- oplæsning af papirer, post og mail
- synsbeskrivelse af ting i hjemmet, som fx datomærkning af fødevarer
- fungere som bindeled til omgivelserne i kommunikation med andre både skriftligt og mundtligt
- ledsage og synsbeskrive på indkøb, gåture, lægebesøg m.m. (hun går med rollator).
For at passe godt til stillingen skal du
- være positiv og have god energi
- være mødestabil og professionel
- være tålmodig og have en god situationsfornemmelse
- tale klart og tydeligt dansk
Mere information og ansøgning
Du kan læse mere om døvblindhed og kontaktpersonordningen her. Og du kan se, hvad andre kontaktpersoner fortæller om deres arbejde i disse korte videoer .
Aflønning og ansættelsesforhold aftales med Roskilde Kommune, som er ansættende myndighed. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte døvblindekonsulent Stinne Sørensen på stso@cfd.dk eller 21 12 99 05.
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt til job_ktp@cfd.dk . Skriv "Kontaktperson – Roskilde" i emnefeltet.
Stillingen skal besættes hurtigst muligt, så samtaler vil blive afholdt løbende. Hvis du ikke har hørt fra os senest den 28. august, er stillingen besat til anden side.
OBS: Vi har løbende brug for kontaktpersoner. Skriv gerne i din ansøgning, om vi må gemme dine oplysninger, hvis du ikke får denne stilling. Så kan vi kontakte dig, hvis vi får en ledig stilling i området på et senere tidspunkt. Din ansøgning gemmes i to år, og du kan til enhver tid bede os om at slette den.
Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically
Share with Friends!