Find Your Next Job

Kontorfunktionær Søges Til Administration Af Sundhedspersoners Tilknytning Til Medicinal- Og Medicoindustrien (Tidsbegræ...

Posted on Feb. 10, 2026

  • Full Time

Kontorfunktionær Søges Til Administration Af Sundhedspersoners Tilknytning Til Medicinal- Og Medicoindustrien (Tidsbegræ... job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Søger du et administrativt job med reelt ansvar, faglig tyngde og stor samfundsmæssig betydning?
Vi søger en barselsvikar, der kan varetage administrationen af regler for sundhedspersoners samarbejde med medicinal- og medicoindustrien – et område med politisk bevågenhed, klare rammer og behov for selvstændig opgaveløsning.

Dine primære arbejdsopgaver
En af vores kolleger er på barsel, og vi søger derfor en ny kollega, der efter grundig oplæring selvstændigt kan varetage sagsbehandlingen på området for sundhedspersoners samarbejde med industrien.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • rådgivning af sundhedspersoner og virksomheder om regler og indberetningspligt
  • gennemgang, vurdering og behandling af indberetninger og anmeldelser
  • kontrol af, om indberetninger lever op til gældende regler
  • håndtering af henvendelser på mail og telefon
  • dokumentation af sagsbehandling og bidrag til ensartet praksis

Stillingen kræver, at du kan orientere dig i regler og vejledninger, selv opsøge svar og træffe velbegrundede vurderinger i det daglige arbejde.

Din hverdag hos os
Du bliver en del af Sektionen for HTA og Medicinpriser med 13 engagerede kolleger. Opgaverne er mangeartede og kan være komplekse, og hverdagen kræver, at du arbejder struktureret og bevarer overblikket – også når tempoet er højt.

Vi prioriterer faglig sparring og et godt kollegialt fællesskab, men forventer også, at du trives med at løse dine opgaver selvstændigt inden for klare rammer. Der er mulighed for hjemmearbejde efter aftale.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du har en relevant kontoruddannelse og erfaring med administrativ sagsbehandling. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • arbejder selvstændigt og tager ansvar for egne sager
  • har erfaring med at fortolke regler og anvende dem i praksis
  • kommunikerer klart og professionelt – både mundtligt og skriftligt – på dansk og engelsk
  • har gode IT-kompetencer og hurtigt sætter dig ind i nye systemer
  • arbejder systematisk og struktureret med sans for detaljer
  • er serviceminded og samtidig tydelig i din formidling

Vi tilbyder
Vi mener, at der skal være en god balance mellem arbejde og fritid, derfor tilbyder vi en stilling på 37 timer med mulighed for at arbejde hjemmefra, når det hænger sammen med vores fælles planlægning.

Vores kultur er præget af en uformel omgangstone og en fælles bevidsthed om betydningen af gode samarbejdsrelationer på tværs af forskellige uddannelsesmæssige baggrunde.

Om HTA, Medicinpriser og Tilskud
Vi er en mindre enhed med omkring 30 medarbejdere fordelt på forskellige faglige baggrunde som farmaceuter, farmakonomer og administrativt personale. Vi arbejder blandt andet med administration af reglerne for sundhedspersoners samarbejder med lægemiddel- og medicovirksomheder, reglerne for tildeling af tilskud til receptpligtigte lægemidler og udstiller Medicinpriser til det danske sundhedsvæsen.

Læs mere om os og vores arbejde på Lægemiddelstyrelsen.dk.

Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område, samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller efter anden relevant overenskomst.

I Lægemiddelstyrelsen træffer vi afgørelser i myndighedssager, og det er vigtigt for os, at man ikke kan stille spørgsmål ved vores habilitet. Derfor er det en forudsætning, at du ikke ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed. Du har dog en vis periode til at sælge dem, hvis du i dag ejer såkaldte medarbejderaktier i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Diana Lauritzen på 93518614.

Er du interesseret?

Vi regner med at holde ansættelsessamtaler i 11.


Ansøgningsfrist: 04-03-2026
Ansættelsesdato: 01-05-2026

  • ing og sagsbehandling
  • Bedre brug af data og ny teknologi
  • Internationalt engagement
  • Fantastisk arbejdsplads

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!