Find Your Next Job

Kontorfunktionær Til Fogedretten Ved Retten I Lyngby

Posted on Jan. 28, 2026

  • Full Time

Kontorfunktionær Til Fogedretten Ved Retten I Lyngby job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Kontorfunktionær til fogedretten ved Retten i Lyngby

Vil du være med til at gøre en forskel, og har du lyst til at arbejde med samfundsvigtige opgaver?

Så kan du være netop den kontorfunktionær, vi har brug for!

Vi søger en kontoruddannet sagsbehandler, der med gode faglige, personlige og sociale kompetencer dels kan bidrage til at løse rettens spændende opgaver, og dels kan indgå i det gode arbejdsmiljø ved Retten i Lyngby.

Ved Retten i Lyngby er vi p.t. ca. 60 ansatte, heraf ca. 40 kontormedarbejdere fordelt på fogedretten, skifteretten, retsafdelingen og administrationen.

Hvad skal du arbejde med?

Overordnet set bliver du ansat ved Retten i Lyngby, men stillingen er placeret i fogedretten.

I fogedretten behandler vi alle typer af fogedsager og tvangsauktioner, ligesom rettens notarafdeling hører under fogedretten. Vi er meget dedikerede omkring vores sagsbehandling, da et af vores mål er at give både borgere og professionelle brugere en god, saglig og hurtig sagsbehandling.

Arbejdsopgaverne består blandt andet af oprettelse og sagsbehandling af fogedsager og betalingspåkrav, sagsbehandling af udkørende lukkesager og besigtigelse samt foretagelse af de udkørende lukkesager. Da rettens notarafdeling hører under fogedafdeling, vil du også skulle arbejde med notarforretninger.

Sagsbehandlerne er en vigtig del af samarbejdet med alle vores brugere.

Den enkelte sagsbehandler har - efter grundig oplæring - ansvaret for egne sager, hvilket er med til at gøre arbejdet endnu mere spændende, da man har mulighed for at følge sagen fra start til slut. Desuden har man som sagsbehandler et tæt samarbejde med afdelingens jurister.

Det vil være en fordel, hvis du tidligere har været ansat ved en byret, men det er ikke et krav.

Vi forventer, at du:

  • er en dygtig sagsbehandler og gerne har erfaring fra Danmarks Domstole eller tilsvarende
  • arbejder let og ubesværet med it-systemer
  • arbejder effektivt og ansvarsbevidst - såvel selvstændigt som i grupper/teams
  • har en god formuleringsevne - såvel skriftligt som mundtligt
  • trives i en til tider hektisk hverdag
  • engagerer dig, er udviklingsorienteret og udviser initiativ
  • indgår positivt og med godt humør i enhver samarbejdsrelation.

Som ansat ved Retten i Lyngby kan du glæde dig til:

  • en spændende og afvekslende hverdag med mange faglige udfordringer
  • kompetenceudvikling, herunder tilbud om kurser
  • selvstændighed i jobbet med mulighed for sparring
  • feedback fra kolleger og ledere
  • godt arbejdsmiljø med god stemning og en uformel omgangstone - også på tværs af faggrænser
  • socialt samvær, herunder tilbud om flere forskellige former for fællesaktiviteter årligt
  • frugtordning og OfficeFit mv.

Løn og ansættelsesvilkår:
Arbejdstiden er 37 timer om ugen inkl. pauser – og du vil blive omfattet af en flekstidsordning med en fastsat arbejdstid mellem kl. 7.30-17.30. Fikstiden er fra kl. 8.30-15.00.

Du bliver indplaceret enten som retsassistent eller kontorfuldmægtig afhængig af dine kvalifikationer og erfaring.
Basislønnen i løngruppe 2, sats II (svarende til en retsassistent/overassistent) er 29.753,33 kr. pr. måned. Hertil kommer evt. pension.
Basislønnen i løngruppe 3, sats I (svarende til en kontorfuldmægtig) er 31.147,33 kr. pr. måned. Hertil kommer evt. pension.

Det vil eventuelt være muligt i forbindelse med ansættelsen at forhandle et mindre, individuelt løntillæg på baggrund af dine kvalifikationer.
Aflønning sker med højeste stedtillæg. Alt i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og OAO samt organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere, medmindre du i forvejen er tjenestemand.

Tiltrædelse er snarest muligt.

Hvis du vil vide mere:
Du er velkommen til at ringe til administrationschef Kim Dyreborg på tlf. 9968 4857 eller afdelingsleder i fogedretten Susanne Midjord på tlf. 9968 4865.


Lyder det som et match?
til os senest fredag den 13. februar 2026 kl. 12:00.


Forrest i ansøgningen skal du fremhæve din eventuelle erhvervserfaring fra ansættelse ved Danmarks Domstole, herunder hvilket arbejde du har udført og i hvilken periode.

Vi forventer at indkalde til ansættelsessamtaler løbende, ligesom vi afholder samtaler torsdag den 19. februar og fredag den 20. februar 2026.

Vi vil med din tilladelse indhente en udvidet straffeattest.

.


Danmarks Domstole er den tredje statsmagt og dermed uafhængig af politiske interesser. Vi værner om vores demokrati, retssamfund og den enkeltes retssikkerhed. Domstolene pålægger straf og afgør tvister mellem personer, virksomheder og myndigheder. Det er også domstolene, der afgør fogedsager og skiftesager samt står for tinglysning af rettigheder. Danmarks Domstole består af Højesteret, to landsretter, Sø‐og Handelsretten, Tinglysningsretten og 24 byretter. Hertil kommer retsvæsenet på Færøerne og i Grønland, Procesbevillingsnævnet, Ungdomskriminalitetsnævnet og Domstolsstyrelsen. Vi beskæftiger i alt ca. 2.400 medarbejdere. Vores værdier er ansvarlighed, respektfuld behandling, troværdighed samt åbenhed og lydhørhed.


Ansøgningsfrist
13-02-2026
Tiltrædelsesdato
Start hurtigst muligt
Stillingskategori
Kontor og administration
Ansættelsessted
Retten i Lyngby


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!