Find Your Next Job
Kontormedarbejder Med It-Opgaver Til Administrationen Ved Retten I Aarhus
Posted on June 20, 2025
- Aarhus, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically
Retten i Aarhus søger en dynamisk og fleksibel kontormedarbejder til at styrke rettens administrationsafdeling.
Retten i Aarhus søger snarest muligt en dygtig og engageret kontormedarbejder med flair for og interesse for IT. Stillingen har en ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Hvem er vi?
Domstolene værner om retssamfundet, demokratiet og den enkeltes retssikkerhed. Ved domstolene arbejder vi hver dag for ret og retfærdighed med udgangspunkt i vores stærke værdier og vores fælles mål.
Retten i Aarhus beskæftiger cirka 100 medarbejdere, heraf 25 jurister.
Vi er organiseret i 5 afdelinger: Fogedretten, Skifteretten, Civil- og familieretten, Strafferetssekretariatet og Sekretariats- og administrationsafdelingen. Den daglige ledelse af Sekretariats- og administrationsafdelingen varetages af en administrationschef, en sekretariatschef og en afdelingsleder. Der er cirka 12 medarbejdere i afdelingen.
Vi bygger på et godt arbejdsmiljø, hvor vi lægger stor vægt på samarbejde, kvalitet i opgavevaretagelsen og godt humør. Vi har desuden en række personalegoder og en velfungerende personaleforening med flere spændende tiltag.
Retten i Aarhus er placeret centralt i Aarhus C.
Stillingen
Du vil blive ansat i Sekretariats- og administrationsafdelingen og beskæftige dig hovedsageligt med administrative sager, aktindsigt samt IT-opgaver og arbejde tæt sammen med rettens IT-teamleder, som til dagligt tager sig af de samme opgaver.
IT-opgaverne udgør en stor del af stillingen, men det er ikke nødvendigt at have en uddannelse indenfor IT. Det er Domstolsstyrelsen, der yder 1st line fjernsupport for alle retterne, og IT-opgaven vil derfor hovedsageligt bestå i at være bindeled mellem Domstolsstyrelsens supportafdeling og rettens brugere.
Det forventes dog, at du har mod på at tilegne dig grundlæggende og praktisk viden indenfor IT, således at du kan bistå rettens ansatte med enkle problemstillinger.
Vi tilbyder desuden:
- Et meningsfuldt, afvekslende og spændende job i en central del af retsvæsenet
- Stor selvstændighed og ansvar i opgaveløsningen
- Gode kollegaer og et stærkt fagligt og socialt arbejdsmiljø
- Fleksibel arbejdstid med respekt for retsmøderne og med flekstidsordning
Vi forventer, at du
- er kontoruddannet med lyst til at lære nyt
- er selvstændig og udviser et stort ansvar
- kan yde professionel betjening af kolleger og rettens brugere
- er serviceminded og omhyggelig – også når vi har mest travlt
- er teamplayer, møder med godt humør og bidrager til god trivsel
- er fleksibel, omstillingsparat og har lyst til selvudvikling
Vi lægger meget vægt på at have et godt arbejdsmiljø, hvor vi arbejder sammen om opgaveløsningen både i den enkelte afdeling og på tværs af huset og de forskellige faggrupper. Derfor skal du grundlæggende være en teamplayer, der udover at have egne arbejdsopgaver også trives med et tæt samarbejde med dine kollegaer.
Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer om ugen inkl. pauser – og du vil blive omfattet af en flekstidsordning med en fastsat ramme for arbejdstiden mellem kl. 7.30-17.00. Fikstiden, hvor du som udgangspunkt skal være på arbejde, er kl. 8.30-15.00.
Ansættelsen sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisation samt organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/Stat. Du bliver indplaceret enten som retsassistent eller kontorfuldmægtig afhængig af dine kvalifikationer og erfaring.
Basislønnen i løngruppe 2, sats II (svarende til en retsassistent), udgør for tiden 28.294,08 kr. om måneden. Hertil kommer, afhængig af anciennitet inden for det offentlige, pension på 15 % svarende til en samlet løn inkl. pension på 32.538,17 kr. om måneden.
Det vil eventuelt være muligt i forbindelse med ansættelsen at forhandle et mindre, individuelt løntillæg på baggrund af dine kvalifikationer.
Tiltrædelse er snarest muligt.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anne-Katrine Ilsøe på tlf.: 20 82 18 51.
Ansøgningen
et senest den 4. juli 2025
Samtaler forventes afholdt i fredag den 11. juli 2025.
Der indhentes straffeattest i forbindelse med ansættelsesprocessen.
.
Danmarks Domstole er den tredje statsmagt og dermed uafhængig af politiske interesser. Vi værner om vores demokrati, retssamfund og den enkeltes retssikkerhed. Domstolene pålægger straf og afgør tvister mellem personer, virksomheder og myndigheder. Det er også domstolene, der afgør fogedsager og skiftesager samt står for tinglysning af rettigheder. Danmarks Domstole består af Højesteret, to landsretter, Sø‐og Handelsretten, Tinglysningsretten og 24 byretter. Hertil kommer retsvæsenet på Færøerne og i Grønland, Procesbevillingsnævnet, Ungdomskriminalitetsnævnet og Domstolsstyrelsen. Vi beskæftiger i alt ca. 2.400 medarbejdere. Vores værdier er ansvarlighed, respektfuld behandling, troværdighed samt åbenhed og lydhørhed.
Danmarks Domstole er den tredje statsmagt og dermed uafhængig af politiske interesser. Vi værner om vores demokrati, retssamfund og den enkeltes retssikkerhed. Domstolene pålægger straf og afgør tvister mellem personer, virksomheder og myndigheder. Det er også domstolene, der afgør fogedsager og skiftesager samt står for tinglysning af rettigheder. Danmarks Domstole består af Højesteret, to landsretter, Sø‐og Handelsretten, Tinglysningsretten og 24 byretter. Hertil kommer retsvæsenet på Færøerne og i Grønland, Procesbevillingsnævnet, Ungdomskriminalitetsnævnet og Domstolsstyrelsen. Vi beskæftiger i alt ca. 2.400 medarbejdere. Vores værdier er ansvarlighed, respektfuld behandling, troværdighed samt åbenhed og lydhørhed.
Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically
Share with Friends!