Find Your Next Job

DHL DHL

Kurér Til Dhl Express I Fredericia

Posted on Dec. 18, 2024

  • Full Time

Kurér Til Dhl Express I Fredericia

Er du serviceminded og trives med at være ansigtet udadtil? Kan du lide at arbejde i et højt tempo med stort ansvar? Drømmer du om en fysisk aktiv og selvstændig arbejdsdag, hvor du hver dag er med til at gøre en forskel ved at yde fantastisk servicekvalitet? Så kunne du være vores nye kurér og kommende kollega.

Hos DHL Express vil du få mulighed for at arbejde på en dynamisk arbejdsplads, hvor tempoet er højt. Vi har fokus på kvalitet, effektivitet, udvikling og medarbejdertrivsel for at sikre både høj kunde- og medarbejdertilfredshed. Det sociale sammenhold og gode humør er vigtigt i vores hverdag, da det skal være sjovt at gå på arbejde. Du vil blive en del af en stor international virksomhed med over 500.000 ansatte på verdensplan, men trods virksomhedens størrelse vil du hurtigt opleve vigtigheden af lige netop din rolle.

Jobbet som kurér
Som kurér hos DHL Express vil du have ansvaret for levering og afhentning af pakker samt dokumenter direkte hos vores kunder - du er derfor en afgørende del af vores frontlinje. Du vil bidrage med at levere fantastisk servicekvalitet til vores kunder, hvilket er essentielt for at sikre loyale og tilfredse kunder. Du vil få en social, travl og aktiv hverdag med bevægelse og en bred berøringsflade til både kolleger og kunder.

Hvad søger vi?
Vi søger en person, der trives i en alsidig hverdag, hvor to dage ikke er ens. Du er god til at holde overblik og har skarpe koordineringsevner. Hvis du har erfaring med pakkekørsel, vil det være en fordel, men det er ikke et krav. Du kan lide at arbejde selvstændigt og brænder for at levere en enestående kundeservice. Vi har som krav, at du
  • behersker dansk i skrift og tale
  • har kørekort (B) og har haft det i mindst 2 år
  • kan fremvise en ren straffeattest
  • har et varebilsuddannelsesbevis.

Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder en dynamisk arbejdsplads med mange udviklingsmuligheder, hvor trivsel er i højsædet, så du er glad, når du går på og hjem fra arbejde. Vi tror på, at glade og engagerede medarbejdere giver den bedste service og kundeoplevelse, hvilket vi understøtter med vores eget kultur- og træningsprogram. Du vil blive en del af verdens mest internationale virksomhed, som er kåret til verdens bedste arbejdsplads både i 2021 og 2022. Vi har været i top-3 de seneste fire år i kåringen som Danmarks bedste arbejdsplads. Det er kåringer, vi er meget stolte af, da det kun er muligt at få med topmotiverede og dygtige medarbejdere.

Som kurér ansættes du til en attraktiv grundløn, som yderligere består af pension, helbredsforsikring og forbrugsrabatter. Derudover har du mulighed for en månedlig bonus og eventuelt overarbejde bliver udbetalt. Arbejdsstedet for denne position er DHL Express, Dronningens Kvartér 10, 7000 Fredericia og det vil være herfra, du starter og slutter din arbejdsdag. Du ansættes på 37 timer pr. uge ekskl. 30 min. frokostpause pr. dag. Timerne er fordelt på en fire-dages arbejdsuge med én rullende fridag.

Vil du vide mere om stillingen?
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte PUD Supervisor – Mathias Hansen - på 91 37 82 25 hverdage mellem 10:00 til 15:00. Mathias har ferie fra 24. december til 2. januar - her kan PUD Supervisor Emil Skovmand Christensen kontaktes på 91 37 82 54 mellem 10:00 til 15:00.

For at søge stillingen skal du klikke på ”Apply Now” og sende din ansøgning samt dit CV. Ansøgningsfristen er den 2. januar 2025, men vi afholder samtaler løbende, så tøv ikke med at søge stillingen allerede nu.

Vi bor her:


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!