Find Your Next Job

Lægesekretær/Sundhedsadministrativ Koordinator Søges Til Udredningsenheden Ved Klinik For Bipolar Sygdom Afdeling For Depression Og Angst

Posted on Feb. 12, 2026

  • Aarhus, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Lægesekretær/Sundhedsadministrativ Koordinator Søges Til Udredningsenheden Ved Klinik For Bipolar Sygdom Afdeling For Depression Og Angst job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Kom og vær en del af vores sekretariat i Udredningsenheden i Klinik for Bipolar Sygdom. Din primære ansættelse vil være i Udredningsenheden, men ud fra dine ønsker og kompetencer vil der være mulighed for opgaver i Klinik for Bipolar Sygdom. Vi søger en ansvarsbevidst lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator med stort kendskab og erfaring med arbejdet omkring psykiatrisk udredning. Der er tale om en fast stilling fra 1. april på 37 timer om ugen.

Hvem er vi – Klinik for Bipolar Sygdom?

Klinik for Bipolar Sygdom består af ca. 50 personaler og er en klinik under Afdeling for Depression og Angst. Klinikken består af et sekretærteam, 2 behandler teams, en udredningsenhed og Team for Hurtig Ambulant Tid (HAT). Hvert team har tilknyttet en teamkoordinator og der er et tæt samarbejde mellem medarbejdere, teamkoordinatorer og ledelse.

Personalegruppen består af læger, psykologer, socialrådgiver, fysioterapeut, sygeplejersker og sekretærer.

Om Udredningsenheden

Udredningsenhedens kerneopgave er psykiatrisk udredning af patienter henvist til psykiatrien med henblik på stillingtagen til psykiatriens målgruppe samt relevant initialbehandling. I Udredningsenheden udreder vi patienter inden for alle psykiatriske diagnoser. Vi lægger særlig vægt på udredning af høj faglig kvalitet inden for gældende tidsfrister. Udredningsenheden har en stor samarbejdsflade, dels internt i Afdeling for Depression og Angst, dels til andre psykiatriske og somatiske afdelinger på AUH og til Psykiatriens Centrale Visitation. Udredningsenheden er organisatorisk forankret i Klinik for Bipolar Sygdom.

Den fælles Udredningsenhed er tværfaglig og består af psykologer, læger sygeplejersker og sekretærer. Nogle er udelukkende i Udredningsenheden, andre har kombinationsstillinger.

Om stillingen

Arbejdstiden vil primært ligge i tidsrummet fra 8.00-16.00 mandag til fredag. Der vil være mulighed for hjemmearbejde efter aftale.

Vi er et sekretariat, der leverer et højt serviceniveau i forhold til patienter, pårørende og behandlere. Vi lægger stor vægt på patientsikkerhed og gode patientforløb og søger en uddannet sekretær/sundhedsadministrativ koordinator, som er rummelig og imødekommende i kontakten til kolleger, patienter, pårørende og øvrige samarbejdspartnere. Vi søger en sekretær, som favner bredt og som har gode kompetencer inden for både EPJ og IT generelt samt andre sekretæropgaver som telefonpasning, support til behandlerne, udfordrende bookingopgaver samt skrivning af diktater. Vi er fleksible, engagerede og værdsætter et godt arbejdsmiljø.

Du vil blive en del af et samlet sekretariat med 9 sekretærer og en studerende, og vil dagligt være medvirkende til at opretholde en effektiv drift i klinikken.

Vi tilbyder bl.a.

  • En stilling i en udredningsenhed der værdsætter høj faglighed og et godt samarbejde
  • Alsidige og selvstændige arbejdsopgaver, hvor du har mulighed for at sætte dit eget præg på udførelsen af opgaven
  • Et velfungerende team hvor forskellige kompetencer inden for de tværgående opgaver anses for at være en fordel
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Supervision
  • Løbende fokus på udvikling og kvalitetssikring af arbejdsgange
  • Du vil blive tildelt et introduktionsprogram samt en mentor ved ansættelse
  • Sociale arrangementer

Vi ønsker, at

  • Du er uddannet lægesekretær/SAK
  • Du har et indgående kendskab og erfaring med arbejdet i en psykiatrisk udredningsenhed (et krav)
  • Du har et indgående kendskab til EPJ og anvendelsen heraf
  • Du er positiv, engageret og kvalitetsbevidst
  • Du er mødestabil og har høj arbejdsmoral
  • Du har mod på og har lyst til at varetage nye opgaver
  • Du har et godt overblik og kan selvstændigt prioritere i opgaverne
  • Du er medvirkende til at skabe gode vilkår for de bedste patientforløb og er bevidst om patientsikkerhed
  • Du er ansvarsfuld, selvstændig og initiativrig
  • Du er en teamplayer og har gode samarbejdsevner

Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst for lægesekretærer. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende straffeattest.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske

Line Stoltze Norlander tlf.: 2911 9139 eller teamkoordinator Maria Birkemose 7847 2300

Ansøgningsfrist: d. 19. februar 2026

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler om formiddagen d. 25. februar 2026.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.


Frist:
19/02/2026, 16:59
Stillingsbetegnelse:
Sundhedsadministrativ koordinator (SAK)
Tiltrædelse:
01-04-2026
Arbejdssted:
Aarhus Universitetshospital
Afdeling:
ADA Klinik for bipolar sygdom
Lokation:
Palle Juul-Jensens Boulevard, 8200, Aarhus, Denmark
Beskæftigelsestype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Primær kontaktperson:
Sumeyra Sahin Mustapha
Professionsbachelor

Telefon (Primær kontakt):
5048 2111

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!