Find Your Next Job

Lærer I Matematik, Natur/Teknologi Og Idræt Til Åløkkeskolen

Posted on Aug. 21, 2025

  • Odense, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Lærer I Matematik, Natur/Teknologi Og Idræt Til Åløkkeskolen

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Vi søger en lærer, der har lyst til at arbejde på en udviklingsorienteret skole, som er fagligt og relationelt velfunderet og optaget af, at vores elever udvikler deres personlige evner og kompetencer i skolens fællesskaber.

Om os og jobbet

Vi voksne arbejder i professionelle læringsfællesskaber med fokus på at udvikle vores samarbejde, bruge og tilegne os ny viden og kompetencer og være fælles om vores praksis. Vi har desuden et stærkt tværprofessionelt samarbejde på skolen.

Vi har en ledig lærerstilling på fuld tid. Du skal have linjefag i idræt, matematik og natur/teknologi. Stillingen indeholder desuden undervisning i kristendom og støttetimer.

Du vil komme til at indgå i teams, hvor du vil arbejde sammen med dine nærmeste kollegaer om undervisningen i klasserne, klasselæreropgaverne og andre opgaver i tilknytning til elevernes skolegang. Derudover vil du naturligvis komme til at indgå i udviklingsarbejde og indsatsområder, som vi har fokus på.

Åløkkeskolen er en mindre byskole med ca. 300 elever. Skolen er placeret i Åløkkekvarteret midt i Odense, og tæt på Åløkkeskoven, Odense Havn og andre skønne omgivelser. Vi bruger byens uderum og kulturinstitutioner i stor udstrækning.

På skolen har vi elever fra 0.-6.klasse med to klasser på alle årgange. Desuden har vi et modtage-tilbud med to klasser for børn, der kommer til Odense og har brug for særlig sprogundervisning.

På skolen arbejder 22 lærere og børnehaveklasseledere, 11 pædagoger og pædagogmedhjælpere og en teknisk/administrativ enhed – i alt ca. 40 medarbejdere. Vores arbejdsmiljø er kendetegnet af høj faglighed, gensidig respekt og tæt samarbejde. Arbejdet på skolen er præget af et stort ønske om at gøre en forskel for vores elever og tilbyde dem en varieret og udbytterig skolegang.

Skolens elever sendes hver morgen i skole af forældre, der engagerer sig i deres børns skolehverdag. Vi arbejder tæt sammen med forældrene om børnenes læring og trivsel og lægger vægt på god kommunikation og gensidig tillid.

Om dig

Vi forventer, at du:
  • Er uddannet lærer med linjefag eller undervisningserfaring i de nævnte fag.
  • Er tydelig og omsorgsfuld klasseleder.
  • Kan skabe et inkluderende læringsmiljø og ser elevernes forskelligheder som en styrke.
  • Tilpasser undervisningen, så alle elever får mulighed for at deltage og udvikle sig.
  • Er kommunikativt stærk – både mundtligt og skriftligt.
  • Er samarbejdsorienteret og indstillet på tværprofessionelt arbejde.
  • Indgår aktivt i forældresamarbejdet.
  • Møder eleverne med glæde, energi og nærvær.

Vi tilbyder

  • Moderne, velholdte fysiske rammer.
  • Et arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling, trivsel og kollegial støtte.
  • Humor og godt humør i hverdagen.
  • Tæt samarbejde mellem faggrupper.
  • Gensidig tillid mellem ledelse og medarbejdere.
Vi håber, at ovenstående har vakt din interesse. Du er meget velkommen til at kontakte os for at lave en aftale om et besøg på skolen.

Kontaktpersoner

Skoleleder Pia Larsen på 24 45 09 40 eller souschef Rune Thomsen på 24 48 40 05.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Det praktiske

Ansøgningsfrist er mandag den 8. september 2025.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt på skolen tirsdag den 16. september 2025 om eftermiddagen.

SØG STILLING

Fakta
Jobområde
Undervisning - Almen- og specialområdet
Ansøgningsfrist
08-09-2025
Arbejdstid
Fuldtid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
Snarest muligt
Kontaktperson
Pia Larsen
24 45 09 40
Rune Horn Thomsen
24 48 40 05

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Share with Friends!