Find Your Next Job
Lærer Med Hjertet På Rette Sted Og Forrygende Relations- Og Samarbejdskompetencer Søges Til Stavnsholtskolen I Farum
Posted on June 13, 2025
- D84, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically
Lærer med hjertet på rette sted og forrygende relations- og samarbejdskompetencer søges til Stavnsholtskolen i Farum
Kunne du tænke dig et job, hvor dine aftryk tydeligt ses og mærkes, og hvor du har stor betydning for vores elevers trivsel? Hvis det lyder som dig, så er det nu muligt på en af de dejligste skoler i Nordsjælland. Er du blevet mere nysgerrig, så læs gerne videre.
Vi søger en lærer pr. 1. august 2025, der vil gøre en forskel for vores elever på 5. årgang i almen-sporet. Vi leder efter dig, der både finder energi og glæde i at være sammen med eleverne og inddrage dem i undervisningen. Din fagkombination må meget gerne indeholde musik, idræt og matematik. Hvis du også har dansk med i fagpakken, er det helt fint. Du skal have lyst til at arbejde tæt sammen med teamet på 5. årgang, da vi sætter stor pris på, at vi udvikler os sammen og hjælper hinanden. Teamet består, udover dig, af fire andre lærere og en pædagog. Som udgangspunkt skal lærerteamet følge eleverne til og med 9. årgang. Du må naturligvis gerne have erfaring med undervisning af elevgruppen, men det vigtigste for os er at finde det helt rigtige match til vores skole og de elever, der går hos os.
Du skal derfor kunne genkende dig i følgende:
- Relationskompetence er en af dine mange styrker.
- Du er engageret og opsøgende i forhold til kerneopgaven og udviklingen af denne. Måske du har erfaring med holddeling på tværs af klasser.
- Du er nysgerrig og kreativ i dagligdagens rutiner og strukturer.
- Du har gode samarbejdsevner, både med dine kolleger og med vores forældre.
- Du er uddannet lærer eller i gang med at tage uddannelsen.
- Stabilitet og godt humør er vigtigt for os, at vores kommende kollega har med sig.
Stavnsholtskolen er en dejlig skole i naturskønne omgivelser. Vi har gode udeområder med masser af muligheder for leg og undervisning, rummelige læringsmiljøer og ikke mindst en medarbejdertrivsel, der ligger i top. Vi vil også gerne prale lidt af vores seneste elevtrivselsmåling, hvor vi i Furesø landede på en 3. plads på landsplan. Det er da ikke så ringe endda
Vi er i alt ca. 680 elever og næsten 120 kolleger fordelt på vores almene del, gruppeordning, vidtgående specialtilbud og fritidsdel for 0.-3. årgang. Vi har et godt arbejdsmiljø, både i dagligdagen og når vi arbejder sammen om vores fælles tværsuge på hele skolen, udvikling af det nære teamsamarbejde, når vi afholder fælles personalearrangementer på skolen og ikke mindst, når der skal planlægges og afholdes sommerfest, julefrokost og andre større sociale arrangementer. Du vil blive en del af en personalegruppe bestående af lærere, pædagoger, vejledere og ledelse, der brænder for at give alle vores elever en god oplevelse i skolen – fra de møder ind om morgenen til de tager hjem fra FFO/klub.
Stillingen er på fuld tid og tiltrædes pr. 1. august 2025. Løn er efter gældende overenskomst. Vi glæder os til at læse din ansøgning, som vi modtager elektronisk. Ansøgningsfristen er forholdsvis kort, mandag d. 23. juni 2025 kl. 12.00, da vi håber at kunne ansætte en ny kollega til den 1. august.
Samtaler vil være senest tirsdag den 24. juni 2025 fra kl. 14.00, eller onsdag den 24. juni fra kl. 14.00.
Du er meget velkommen til at komme på besøg og se skolen. Spørgsmål til stillingen kan rettes til afdelingsleder Frank Schmidt (tlf.: 72164438, mail: fth5@furesoe.dk).
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.
Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.
Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically
Share with Friends!