Find Your Next Job

Lærer Til Enghaveskolen

Posted on Aug. 5, 2025

  • Odense, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Lærer Til Enghaveskolen

Tailor Your Resume for this Job


Enghaveskolen søger en lærer på fuld tid med opstart snarest muligt eller senest den 1. oktober 2025.

Om os

Enghaveskolen har elever fra 6-18 år fra børnehaveklassen til og med 10. klasse. Målgruppen omfatter børn og elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser - primært med diagnoser inden for det autistiske spektrum.

Skolen er opdelt i læringsmiljøer - indskoling, mellemtrin og Ungemiljø - herunder ASK-klasser, der baseres på alternativ supplerende kommunikation. Hver klasse kan dække flere klassetrin.

Skolens personale omfatter lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere.

Der tages udgangspunkt i specifikt målrettede læringsplaner for alle børn/elever, hvor struktur, forudsigelighed og visualisering er de bærende elementer i et læringsmiljø præget af høj faglighed.

Institutionens daglige åbningstid er fra kl. 7.00-16.00. Undervisningstiden er alle placeret fra kl. 8.30-15.00, og der tilbydes pasningsmoduler, der varetages af pædagoger, pædagogiske assistenter/pædagogmedhjælpere i tidsrummene fra kl. 7.00-8.30 og fra kl. 15.00-16.00.

Én gang ugentligt er der teammøde fra kl. 15.00-16.30 og et lille antal møder, der på årsbasis strækker sig ud over kl. 17.00.

Vi:
  • udgør en samlet innovativ og udviklingsorienteret personalegruppe, der med respekt for hinandens fagområder og kompetencer arbejder tværfagligt med det udvidede undervisningsbegreb
  • udgør en dynamisk arbejdsplads, hvor stadig udvikling, ansvar og medindflydelse er nøgleord baseret på et etisk kodeks
  • afholder obligatorisk introduktionskursus i handicapforståelse, autismepædagogik og low arousal, foretager jævnligt intern sparring og kompetenceudvikling
  • tilbyder en arbejdsplads med spændende pædagogiske og menneskelige udviklingsmuligheder

Om dig

Du skal:
  • til enhver tid efterkomme vores etiske kodeks i forhold til elever, forældre og kolleger
  • kunne vise engagement i at skabe resultater og nå de fælles mål og strategier
  • kunne skabe struktur for dagen, så læringsmiljøet understøtter det enkelte barn og den samlede gruppe - d.v.s. organisere og strukturere målstyret læring - inden for de respektive fag, understøttende undervisning og øvrige aktiviteter som fx social træning, leg, frikvarterer, spisetræning, toilettræning mv.
  • bidrage til en velfungerende struktur og organisering
  • kunne afstemme og koordinere egen forståelse og handling med forældre, kolleger, fagkonsulenter og ledelse
  • udvikle/videreudvikle dig inden for det specialpædagogiske felt - herunder være åben og nysgerrig i forhold til ny viden, metoder, litteratur samt være villig til at opdatere egen faglighed, analysere og diskutere sammenhæng mellem mål, metoder og praksis
  • deltage i opstilling af kompetence- og læringsmål
  • skabe autentiske læringsmiljøer og anvende differentierede metoder og læringsstile
  • være tydelig, rammesættende og tryghedsskabende
  • være på forkant i relationen
  • etablere et kommunikativt samspil - ekspressivt og impressivt
  • være psykisk stærk, udvise tålmodighed, være rolig og afbalanceret i en travl hverdag, da børn/elever kan være både fysisk og verbalt udadreagerende
  • have en systemisk grundforståelse i forhold til sprog og relationer - herunder indfølingsevne
  • være medansvarlig for det daglige samarbejde med forældrene - herunder sikre information og formidling om hverdagen og barnets udvikling og trivsel - såvel mundtligt som skriftligt
  • kunne bidrage aktivt til en refleksionskultur ved at kunne lytte og spørge
  • forholde dig reflekterende og konstruktivt til processer
  • have og udvise et positivt menneskesyn
  • bidrage til en konstruktiv samarbejdskultur på arbejdspladsen

Vil du vide mere?

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til souschef Morten Højgaard på 63 75 35 00.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse snarest muligt eller senest 1. oktober 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem DLF og KL.

Det praktiske

Ansøgningsfrist er fredag den 22. august 2025. Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 27. august 2025.

SØG STILLING

Fakta
Jobområde
Undervisning - Almen- og specialområdet
Ansøgningsfrist
22-08-2025
Arbejdstid
Fuldtid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
Snarest muligt eller senest 01-10-2025
Kontaktperson
Morten Højgaard
63 75 35 00

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!