Find Your Next Job

Lærer Til Rolloplus 8.-9. Klasse – En Del Af 5-Kløverskolerne

Posted on Aug. 10, 2026

  • D85, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Lærer Til Rolloplus 8.-9. Klasse – En Del Af 5-Kløverskolerne job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Om Rolloskolen:

En skole beliggende midt i skøn natur omgivet af store grønne områder.

Rolloskolen er en del af 5‑Kløverskolerne i Faxe Kommune og rummer ca. 370 elever fra 0.-9. klasse samt SFO. Ud over den almene skole har vi fire specialklasser og to modtageklasser, hvilket skaber et mangfoldigt og levende læringsmiljø præget af samarbejde, faglighed og omsorg.

Plusklasserne er et tilbud for elever der har brug for ekstra guidning og vejledning. Vi søger at skabe læringsrum, hvor der er mulighed for at alle kan være i læring. Vi stræber derfor efter at skabe en hverdag, hvor vi er kreative i forhold til læringsstile og pædagogiske tilgange.

Er du stærk i deltagelsesdidaktik? Er du nysgerrig på at skabe undervisning, hvor alle elever oplever at være en del af fællesskabet? Og brænder du for at arbejde med unge, der har brug for lidt højere til loftet, tydelige voksne og en god portion humor? Så er det måske lige netop dig, vi leder efter.

Vi søger en lærer til vores specialklasse RolloPlus for 8.-9. klasse.

Du bliver en del af et engageret team, hvor samarbejde er en naturlig del af hverdagen. Sammen med klassens dygtige pædagog har du ansvaret for klassen i 27 ugentlige lektioner. Du står aldrig alene, og der er afsat tid til fælles forberedelse og sparring med skolens øvrige speciallærere og pædagoger.

Klassen består i øjeblikket af 13 skønne elever, som profiterer af tydelighed, struktur, faste rammer og stærk klasseledelse. Klassen har desuden en lærer til de naturfaglige fag, så du får en tæt samarbejdspartner omkring både den faglige og sociale udvikling.

Vi søger en lærer som har erfaring med at undervise i nogle af følgende fag:

  • Dansk
  • Matematik
  • Fysik/Kemi
  • Historie
  • Samfundsfag
  • Madkundskab og/eller idræt er en fordel, men ikke et krav.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Arbejder ud fra en deltagelsesdidaktisk tilgang og tror på, at alle elever kan lykkes i meningsfulde fællesskaber.
  • Er nysgerrig på at udvikle undervisning, der motiverer og involverer alle elever, som kalder på forskellige indlæringsmuligheder.
  • Har blik for både elevernes faglige, sociale og personlige udvikling og kan tænke pædagogiske greb ind i undervisningen.
  • Har stærke kompetencer med klasseledelse og relationsarbejde.
  • Kan skabe struktur, forudsigelighed og trygge rammer i en omskiftelig hverdag.
  • Har kendskab til low arousal strategier.
  • Møder eleverne med anerkendelse, tydelighed, tålmodighed og humor.
  • Trives i et tæt tværfagligt samarbejde med lærere, pædagoger og øvrige ressourcepersoner.
  • Ser forskellighed som en styrke og bidrager aktivt til et professionelt læringsfællesskab.

Hos os bliver du en del af en skole, hvor vi løfter i flok, deler erfaringer og udvikler vores praksis sammen. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab – og at arbejdsglæde, faglighed og humor går hånd i hånd.

Praktiske oplysninger:

Vi er optaget af at finde den rette kollega til Rolloskolen og behandler derfor ansøgninger løbende. Tiltrædelse ønskes senest 1. oktober 2026, men vi hører meget gerne fra dig, hvis du har mulighed for at starte tidligere.

Du er derfor meget velkommen til at kontakte os for en rundvisning og høre mere om din måske kommende arbejdsplads.

For nærmere oplysninger er du velkommen til at kontakte:
Afdelingsleder på Rolloskolen Carsten Wolfgang (29 24 03 55) eller
Koordinator for Plusklasserne Rémi Sommerlund (21 47 97 74).

Stillingen er på fuld tid.

Ansøgningsfrist: 23. august 2026

Samtaler afholdes: 25. august 2026 og du vil blive indkaldt via mail.


Om jobbet

Stillingsbetegnelse
Lærer til RolloPlus 8.-9. klasse – En del af 5-Kløverskolerne
Afdeling
5-kløverskolerne - Rolloskolen
Ugentlig arbejdstid
Fuldtid
Ansættelsesvilkår
Fastansættelse
Ansøgningsfrist
23-08-2026
Ansættelsessamtaler
25-08-2026
Kategori
Undervisning, Pædagogik, Børn og Unge



Kontakt
Carsten Wolfgang
Afdelingsleder
29240355
Remi Sommerlund
Lærer

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!