Find Your Next Job
Løsningsarkitekt Til Fut – En Moderne, National Sundhedsplatform
Posted on Dec. 12, 2025
- Aarhus, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Vil du være med til at binde løsningerne sammen på den nationale FUT-platform? Kom med på vores hold, hvor vi skaber en fælles, offentlig platform, hvor sundhedsdata deles på tværs af kommuner, regioner og i fremtiden praktiserende læger.
Udbredelsen af digitale løsninger til hjemmebehandling kommer kun til at blive vigtigere og vigtigere de kommende år. Sundhedsvæsenet står med knappe ressourcer – men vi kan både lette presset og løfte kvaliteten af den enkelte behandling ved at give patienterne en større rolle i deres egen behandling derhjemme.
Som løsningsarkitekt får du en nøglerolle i at binde behandlingsforløb, datastrømme og it-løsninger sammen i den nationale platform, FUT Infrastrukturen, på en måde, som i sidste ende giver mening for både patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle i kommuner, regioner og hos andre samarbejdspartnere.
Vi tilbyder:
- en central rolle i en vigtig, fællesoffentlig sundhedsløsning med politisk opmærksomhed
- et stærkt team med høj faglighed, godt humør og en uformel tone
- et fleksibelt arbejdsliv med 37 timer, betalt frokostpause og mulighed for hjemmearbejde
- fokus på faglig udvikling, trivsel og jævnlige samtaler med din leder
Dine opgaver
- Udvikle og vedligeholde Infrastrukturens systemarkitektur, fra udvikling og understøttelse af nye forretningskapabiliteter, til optimering af modellen og infrastrukturens tilgang til storage
- Analysere og modellere processer, data og integrationer, så løsningerne hænger sammen i praksis
- Sikre, at digitale løsninger lever op til gældende krav, standarder og sikkerhed
- Fastholde en generisk infrastruktur, der spiller sammen med nationale services (fx NSP og CPR), herunder dialog med leverandører og myndigheder om integration og behov for udvidelser
I arbejdet er der tæt sparring med dine kolleger i teamet og eksperter hos infrastrukturleverandøren. Teamet arbejder sammen efter scrum-principperne.
Vi forventer, du har:
- erfaring med forretningskapabiliteter og deres modellering, dataplatform, cloudteknologi og containerløsninger som Kubernetes
- solid analytisk sans og evne til at tænke både strategisk og kreativt
- erfaring med at modellere og formidle arkitektur på en forståelig måde
- længere videregående uddannelse inden for IT.
Det er en fordel, hvis du kender til FDA, TOGAF, UML, ITIL eller agile metoder – men vigtigst er, at du kan skabe overblik og sammenhæng i praksis. Det er et plus, hvis du har erfaring med forskellige udviklingssprog.
Du bliver en del af Digitalisering og It, hvor du og dine mere end 600 kolleger deler en hverdag med høj trivsel og gode forhold. For os er det vigtigt, at du har tid til et liv ved siden af dit arbejde, samtidig med at vi lægger stor vægt på, at du kan udvikle dig i dit job. Vi arbejder derfor også med løbende udviklingssamtaler og jævnlige 1:1-samtaler med din leder, så du og din leder hele tiden har fokus på din trivsel og udvikling.
Vi forventer, at FUT-forvaltningen fra januar 2027 får tjenestested i Aalborg, men med mulighed for at arbejde fra Aarhus i en overgangsperiode.
Den samlede FUT-organisation består af FUT-Systemadministrationen (teamet), leverandører, der leverer til FUT Infrastrukturen, telemedicinske løsninger og deres leverandører samt lokale supportfunktioner i kommuner og regioner. Du kan læse mere om Fælles Understøttelse af Telemedicin på https://fut-portal.rm.dk
Digitalisering og It. Sammen om den digitale transformation - vi gør det nemmere at være ansat og bedre at være borger i Region Midtjylland.
Vi er én af landets største, selvstændige afdelinger, som arbejder med digitalisering og it. Vi er over 600 ansatte, som hver dag går på arbejde for at understøtte vores 36.000 brugere med innovative teknologiske løsninger, stabil drift og kvalificeret support på alle årets dage - døgnet rundt.
Vi er ikke en traditionel it-afdeling. Vores mål er at være en proaktiv samskaber af brugernære digitale løsninger, som går forrest i den digitale udvikling. Vi stræber efter at fremme meningsfuld innovation og sammenhængende digitale sundhedsoplevelser, der styrker, udvikler og understøtter fremtidens sundhedsvæsen på tværs af sektorer - samtidig med at vi sikrer robust drift og god support til alle vores brugere. Digitalisering og It er hvor innovation og service mødes for at skabe en bedre og mere sammenhængende fremtid for et sundhedsvæsen i verdensklasse.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside eller få et indblik i vores hverdag på LinkedIn. Du kan også læse regionens digitaliseringsstrategi, som bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!