Find Your Next Job

Lager- Og Logistikoperatør Til S4 Ved Hærhjemmeværnsdistrikt Nordjylland

Posted on Sept. 7, 2026

  • D81, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Lager- Og Logistikoperatør Til S4 Ved Hærhjemmeværnsdistrikt Nordjylland job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Lager- og Logistikoperatør til S4 ved Hærhjemmeværnsdistrikt Nordjylland

Er du vores nye medarbejder inden for logistik? Vil du være en del af en fantastisk virksomhed i vækst? Så er det måske dig vi søger ved Hærhjemmeværnsdistrikt Nordjylland på Aalborg kaserner.

Om os

Hærhjemmeværnsdistrikt Nordjylland er en operativ militær myndighed under Landsdelsregion Vest. Vi opstiller, uddanner og indsætter frivillige militære enheder fra Hærhjemmeværnet.

Distriktet består af 21 hjemmeværnskompagnier og opstiller bevogtnings-, infanteri-, politi-, stabs-motoriseret overvågnings-, patrulje- og musikenheder. Alle bemandet med frivillige hjemmeværnssoldater. Desuden opstiller distriktet to kompagnier fra totalforsvarsstyrken bemandet med personel af reserven.

Distriktets ansvarsområde er geografisk sammenfaldende med Nordjyllands Politikreds og dækker ni kommuner. Distriktet løser tildelte operative opgaver i eget ansvarsområde, samt yder støtte til det øvrige Forsvar, Politiet og Beredskabet.

Distriktet består til dagligt af en stab med 22 militære og civile medarbejdere og er placeret på Aalborg Kaserne, Nørresundby. Staben kan ved opgaveløsning udvides med frivillige og personel af reserven.

Staben er kendetegnet ved et højt serviceniveau i forhold til den frivillige struktur. Staben er til for de frivillige, hvilket kendetegner os i vores daglige virke. Omgangstonen er positiv, åben, ligefrem og ærlig.

Vi er en god, spændende og velfungerende arbejdsplads med fokus på et godt arbejdsmiljø. Vi ser muligheder frem for begrænsninger og er gode til at hjælpe og støtte hinanden i dagligdagen. Motivation er drivkraft og tillid og gensidig respekt er grundsten i distriktet.
Om stillingen

Som lager- og logistikoperatør hos os, bliver du en del af et team der varetager den logistiske servicering af vores frivillige personel.

Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Indgå i teamet omkring UMAK (uddannelses- og beredskabsmateriel), herunder vedligeholdelse af dette.
  • Føring af materielregnskab i SAP DeMars.
  • Servicering, vejledning og lejlighedsvis uddannelse af frivillige forsynere.
  • Transport af ammunition og andet materiel.
  • Deltage i S4 øvrige opgaver.

En nær og umiddelbar kontakt til det frivillige personel i kompagnierne er afgørende for succes. Din rolle vil her både være rådgivning, vejledning og støtte inden for dine logistiske opgaver. At være en del af servicen til vore frivillige indebærer, at du må påregne aften- og weekendarbejde - men i et omfang, du selv kan være med til at planlægge.

Om dig

Vi forestiller os du er uddannet, lager og logistikuddannet eller har erfaring med at servicere personel i forbindelse med ind- og udlevering af materiel.

Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og engageret, og at du kan bevare overblikket i travle perioder. Du skal indgå i et team hvor nøgleordene er god service og fleksibilitet over for vores mange forskelligartede kunder. Du deltager også i distriktsaktiviteter som bl.a. omfatter øvelser, seminarer, møder og operative indsættelser. Du skal i den forbindelse være indstillet på lejlighedsvis at arbejde uden for normal arbejdstid.

Ligeledes vil det være en fordel, at du har kendskab til Hjemmeværnets organisation og funktionsvilkår. Herunder ikke mindst, at du har erfaring fra arbejde med frivillige soldater, eller i frivillige organisationer.

Du skal være fortrolig med brugen af IT i dit daglige virke. Erfaring i brugen af DeMars og kendskab til Outlook og Workzone (KESDH) er en fordel.

Som person er du systematisk og samarbejdsorienteret. Du er god til at bevare overblikket samt bibeholde en positiv tilgang i en hektisk hverdag, ligesom du er god til at prioritere din tid og opgaver samt tilsikre, at disse løses tilfredsstillende og rettidigt. Du er god til at kommunikere med kunder.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).

Basislønnen som faglært lager- og logistik operatør er 28.911,92 kr. pr. måned. Som ufaglært, sker ansættelsen som specialarbejder med en basisløn på 26.228,00 kr. pr. måned.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Aalborg.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chef S4, Major Henrik B. Nørgaard, på telefon 7244 0705.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia A. F. Rostermund på telefon 3266 5971.

Ansøgningsfristen er den 30. september 2026. Samtaler forventes afholdt løbende.
Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM LANDSDELSREGION VEST
Landsdelsregion Vest er en selvstændig niveau III myndighed under Hjemmeværnskommandoen med domicil på Skive kaserne. Landsdelsregionen har seks hærhjemmeværnsdistrikter underlagt og er operativt underlagt Hærkommandoen. Vi har fokus på nationale operationer, og vores geografiske ansvarsområde dækker hele Jylland og Fyn. Regionens primære opgave er at indsætte landmilitære kapaciteter i regionens ansvarsområde til militære opgaver eller til støtte for politiet eller andre civile myndigheder. Regionen indgår som en af komponenterne i de lokale beredskabsstabe inden for samfundets samlede beredskab. Regionen har et tæt samarbejde med Hjemmeværnskommandoen, Forsvarskommandoen, Hærkommandoen, Politiet og andre civile myndigheder. Herudover deltager regionen med enheder i øvelsesaktiviteter ved hærens brigader og bataljoner.


Fakta


Application due
30-09-2026


Start date
01-10-2026


Work hours
37 timer


Position category



Position type
Logistik og Spedition
Civile stillinger


Workplace
Nordjylland


Workplace



Contact
Mia Abildgaard Friis Rostermund
HR-konsulent
E-mail
E-mail
E-mail
E-mail

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!