Find Your Next Job

Leder Af Dragør Musik- Og Kulturskole

Posted on March 19, 2026

  • D84, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Leder Af Dragør Musik- Og Kulturskole job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Vil du stå i spidsen for en ambitiøs musik- og kulturskole i hjertet af smukke Dragør Kommune? Er du en empatisk og tydelig leder, der både kan sikre en stabil drift og samtidig drive den kunstneriske udvikling fremad? Og brænder du for at give børn og unge glæden ved musik, billedkunst og drama?

Så kan det meget vel være dig, vi leder efter.

Om Dragør Musik- og Kulturskole

Dragør Musik- og Kulturskole er et levende fællesskab bestående af lidt over 200 elever og 14 engagerede undervisere – de fleste selv udøvende kunstnere. Skolen tilbyder undervisning i musik, billedkunst og drama. Musikskolen tilbyder både solo- og holdundervisning, og har desuden et voksende kor. Undervisningen foregår i vores egne, måske Danmarks hyggeligste lokaler, samt på kommunens folkeskoler.

Skolen har en stærk tradition for samarbejde med både folkeskoler og kulturinstitutioner i lokalområdet og er en aktiv del af Dragørs kulturliv. Vi arrangerer hvert år en række koncerter og aktiviteter og står i spidsen for projektet Den Syngende Kommune, der styrker fællessangen gennem blandt andet pop-up arrangementer rundt om i kommunen.

Den nye leder får en central rolle i at videreføre og udvikle dette stærke fundament. Det indebærer både at værne om de stolte traditioner og mesterlæren, men også at turde afprøve nye idéer, styrke samarbejder på tværs og være en synlig aktør i kommunens kulturliv. Over alt står ét mål klart: At give flest mulige børn og unge muligheden for at opleve begejstringen ved kunst og kultur.

Om jobbet

Som leder har du det overordnede ansvar for skolens drift, udvikling og kvalitet. Du har ansvar for økonomi, personale og den daglige organisering af skolens aktiviteter. Musik- og Kulturskolen har i alt ca. 4,6 årsværk fordelt på 1 leder og 14 deltidsansatte undervisere.
Dine centrale opgaver omfatter:
  • Faglig og pædagogisk ledelse af medarbejderne
  • Planlægning og prioritering af drift, ressourcer og økonomi
  • Sikring af høj kvalitet i undervisningen
  • Styrkelse af samarbejdet med folkeskoler og lokale kulturaktører
  • Udvikling og profilering af musik- og kulturskolen udadtil
  • Understøttelse af kommunens kultur- og fritidspolitik
  • Tæt samarbejde med skolens bestyrelse
  • Aktiv deltagelse i kommunens Kulturlederfællesskab.

Om dig

Du får mulighed for at stå i spidsen for en stærk institution med høj faglighed, engagerede undervisere og stor lokal opbakning. Vi søger en leder, der kan spejle sig i flere af følgende punkter:
  • Musikfaglig uddannelse på konservatorie- eller universitetsniveau
  • Erfaring med at lede fagprofessionelle, herunder udøvende kunstnere
  • Relationelt stærk og anerkendende i din ledelsesstil
  • Tryg ved at tage ansvar for drift, budget og udvikling
  • Evne til at skabe samarbejder og partnerskaber bredt i kommunen
  • Klar, varm og tydelig kommunikator – internt såvel som eksternt
  • Indsigt i kommunale og politiske arbejdsgange
  • Visionær i forhold til at udvikle en levende og nutidig musik- og kulturskole
  • Lyst til at indgå i et aktivt og konstruktivt lederfællesskab
  • Lyst til en ledelsesrolle som består af mange facetter og hvor dagene aldrig ligner hinanden.
Ledelseserfaring er en fordel – men ikke et krav, hvis du har stærke faglige og personlige kompetencer.

Vi tilbyder

  • En traditionsrig musik- og kulturskole med høj faglighed og lokalt engagement
  • Dygtige undervisere med stor passion for deres fag
  • En arbejdsplads med humor, ambitioner og faglig nysgerrighed
  • En kommune, hvor kultur og fritidsliv er prioriterede områder
  • Et stærkt lederfællesskab med mulighed for sparring og samarbejde

Arbejdssted:

Dragør Musik- og Kulturskole, Kirkevej 9, 2791 Dragør

Ansøgningsfrist mandag den 13/4-26. Tiltrædelse 1. juni 2026.

Der afholdes samtaler på følgende datoer:
  • samtale den 17/4-26
  • samtale den 23/4-26

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte centerchef Christina Midjord på telefon 24 82 94 17.

Lønniveau forventes at udgøre omkring 580.000 kr. årligt.
Hertil kan komme individuelle tillæg for personlige kvalifikationer.

Stillingen er på fuld tid.

Dragør Kommune er en nikotinfri arbejdsplads.

Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem: https://www.dragoer.dk/om-kommunen/job-i-dragoer-kommune/soeg-job

Dragør Kommune har ca. 14.500 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.200 medarbejdere. Vi er en attraktiv arbejdsplads og kan hver dag glæde os over engagerede og kvalificerede kollegaer, der bakker op om vores mål og værdier.

Som medarbejder i Dragør Kommune vil du opleve høj faglighed og et mindst lige så højt ambitionsniveau. Vi lægger vægt på trivsel og ønsker at skabe rammerne for et godt liv – både på og uden for arbejdspladsen.

Dragør Kommune ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder og religion, etnisk oprindelse eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger i kommunen.

Stillingsbetegnelse

Leder af Dragør Musik- og Kulturskole

Ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer ugentlig

Virksomhedsoplysninger

Musik- og Kulturskolen

Tiltrædelse

1. juni 2026

Ansøgningsfrist

13. april 2026

Kontaktperson

Centerchef Christina Midjord på telefon 24 82 94 17

Uddannelse

Musikfaglig uddannelse på konservatorie- eller universitetsniveau

Arbejdsområde

Musik- og Kulturskole
Opret jobagent

Tiltrædelse:

1. juni 2026

Arbejdssted:

Musik- og Kulturskolen

Ansættelsesforhold:

Fuldtid

Kontakt:

Centerchef Christina Midjord
Tlf. 24 82 94 17


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!