Find Your Next Job

Leder Af Forplejningssektionen Til Kongeskibet Dannebrog

Posted on June 20, 2026

  • D81, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Leder Af Forplejningssektionen Til Kongeskibet Dannebrog job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


1. Eskadre søger en proviantbefalingsmand oversergent til Kongeskibet DANNEBROG.


Om os

Kongeskibet DANNEBROG er kendt af de fleste danskere, og tjener under sommerens togter, i ind- og udland, som både transport og residens for kongefamilien, og ofte i officielle repræsentative sammenhænge. Skibets rolle bevirker stor bevågenhed fra befolkningen og pressen, hvilket stiller betydelige krav til orden, præcision, fremtræden, ceremoniel- og orlogsmæssig korrekthed.

Skibet er under kommando fra medio april til ultimo september hvert år, og har i denne periode et varierende sejlprogram, alt afhængig af Kongehusets behov, typisk mellem 70-100 sejldage med base skiftende mellem København, Aarhus eller Sønderborg. De enkelte sejladser kan spænde fra nogle få dage og op mod halvanden måned.

Før kommandohejsning og efter kommandostrygning ligger til- og afrigningsperioder ved Flådestation Frederikshavn, hvor skibet også ligger oplagt for vintervedligehold.

Du bliver en del af skibets faste besætning, som består af 9 officerer, 7 befalingsmænd og tre konstabler – en besætning, som generelt er meget social, sammentømret, og som besidder en stor samlet erfaring og professionalisme. Den menige besætning udgøres af 38 værnepligtige, som skibets faste besætning selv står for at føre og uddanne gennem deres 9 måneders tjeneste, startende i januar og sluttende ved kommandostrygningen.

Ud over opgaverne for Kongehuset deltager skibet under sejlads i det hjemlige beredskab med farvandsovervågning, søredning mv. Tjenesten om bord på Kongeskibet byder på store og anderledes oplevelser, i et ganske særligt miljø, der er præget af faglig stolthed, høje standarder, kammeratskab og sømilitær kultur.


Om stillingen

Du vil blive ansat som leder af Forplejningssektionen, der på DANNEBROG, er en stilling med en relativt alsidig opgaveportefølje. Under forskole, forud for årets togtperiode, vil du virke som delingsfører for en deling af skibets værnepligtige, og vil have ansvaret for disses militære- og sømandskabsmæssige uddannelse.

Under togtperioden vil du som leder af Forplejningssektionen, med ansvar overfor Forvaltningsofficeren forestå kostforplejningsvirksomheden, den dertil knyttede indkøbsvirksomhed samt regnskabsaflæggelse.

Du vil blive direkte foresat for 8 VPL i Forplejningssektionen

Desuden vil en ikke ubetydelig del af din forplejningsmæssige opgaveportefølje relatere sig til Hoffet, herunder dialog med hoffoureren vedr. menu- og receptionsplaner for de perioder, hvor Deres Majestæter Kongeparret (DMK) sejler med Kongeskibet.

Desuden indgår du i tørnen som vagtassistent, i skibets havariorganisation og deltager i fartøjstjenesten.

Udover Forplejningssektionen består skibets Forvaltningsdivision af Den Kgl. inventar- og beboelsessektion, Administrationssektionen samt skibets skriver, i alt 18 personer.


Vi tilbyder

En særdeles afvekslende og udfordrende stilling, hvor hovedfokus er at fastholde og udvikle besætningens faglighed og professionalisme, så vi på et kvalitativt meget højt niveau til stadighed kan understøtte den kongelige families virke om bord i DNBR.

Et forholdsvis komprimeret sejlprogram i perioden fra kommandohejsning til kommandostrygning, og et 4. kvartal med afslutning af årscyklus med fokus på afvikling af ferie og opsparede friheder samt klargøring til opstart på modtagelse af VPL ultimo januar året efter.

DNBR arbejder målrettet på at være en platform der fastholder traditioner og korrekt militær optræden, men endvidere er et symbol der repræsenterer monarkiets fortid, nutid og ikke mindst den kommende fremtid, og dette skal du være stærkt medvirkende til at fastholde og udvikle.


Om dig

Du er oversergent, eller en sergent med potentiale for udnævnelse til oversergent med Du har en uddannelse som gastronom med speciale som kok.

Du har en solid baggrund og erfaring som proviantbefalingsmand, gerne fra Søværnets øvrige større enheder.

Du har qua din store tjenesteerfaring et godt netværk i cateringbranchen og har forståelse for at ”sidste øjebliks”-bestillinger er en del af dagligdagen.

Du skal selvstændigt kunne forestå undervisning i hygiejne og fødevaresikkerhed af de VPL.

Du har qua din faglighed som kok indgående kendskab til faget og er derfor i stand til at guide og vejlede kokke i den daglige kostforplejning.

Vi forventer desuden, at du kan tilegne dig den særegne indsigt, som samspillet mellem Kongehusets Hoffourer og den Kgl. husholdning om bord på DNBR kræver, hvilket indebærer, men er langt fra begrænset til:

  • Kendskab til modus operandi i det kongelige hofkøkken, herunder udvikling af gode relationer til køkkencheferne hos både HMK Hof samt HMD Margrethes Hof.
  • Planlægning af praktikperioder for Hofkokken samt øvrige kokke på de Kgl. slotte før tilkommandering.
  • Indgående kendskab til, hvorledes den Kgl. kostforplejning planlægges og gennemføres.
  • Formidling af menuforslag fra hofkokken til Hoffoureren for endelig godkendelse af HMK.
  • Kendskab til hvorledes receptionsmenuer i fm. officielle besøg sammensættes og serveres.

Det forudsættes, at du er præsentabel, bærer uniformen med stolthed, fremstår overfor dit efterstående personel som en professionel leder, der dagligt forstår at coache og lede Hofkokken, de øvrige kokke, bageren samt messegaster.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.

I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her C som betyder, at du skal kunne opnå en helbredsgodkendelse til fuld tjeneste uden geografiske begrænsninger af nogen art.


KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte NK DNBR OK Lars Munch Frederiksen på telefon 41 30 97 40.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Thomsen Højlund Thomsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail PKOM-RTH@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 11. juli 2026 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse 1. august 2026 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


OM 1. Eskadre

1. Eskadre omfatter spændende og alsidige funktioner på sejlende enheder, hvor vi fortrinsvis er fokuseret på det arktiske og Nordatlantiske område. Vi løser en bred vifte af Søværnets opgaver året rundt. Opgaverne er blandt andet det militære forsvar af Grønland og Færøerne, overvågning, suverænitetshåndhævelse, søredning og fiskeriinspektion. Andre af vores enheder er beskæftiget med varetagelse af søopmåling i danske og grønlandske farvande samt sejlads med Kongeskibet. Hos os får du en fremtid på gyngende grund med unikke oplevelser og gode kolleger i den nordlige del af Kongeriget samt mulighed for stor personlig og faglig udvikling.


Fakta


Application due
11-07-2026


Start date
01-12-2026


Work hours
Fuldtid


Position category



Position type
Militære stillinger

Workplace
Nordjylland


Workplace



Contact
E-mail
E-mail
E-mail
E-mail

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!