Find Your Next Job
Leder Til Heldagsafdelingen På Sanderumskolen
Posted on Dec. 1, 2025
- Odense, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Brænder du for børn med specialpædagogiske behov i den danske folkeskole? Ønsker du at gøre en forskel for børn og unges trivsel og udvikling. Kan du holde hovedet koldt og hjertet varmt i et komplekst samarbejde mellem medarbejdere, forældre, elever og øvrig ledelse med værdierne i forgrunden?
Så læs endelig videre.Om jobbet
Vores nuværende afdelingsleder går på pension, og derfor har vi brug for en ny kompasfører ved roret - med forventelig tiltrædelse 1. marts 2026. Vi er på udkig efter en faglig og pædagogisk velfunderet, relationel stærk person med god energi og smittende humør. Et menneske der vil være en del af det forpligtende fællesskab, det er at drive en kulturbærende og udviklingsorienteret skole.Om Heldagsafdelingen
Vi er et specialpædagogisk skoletilbud til børn med generelle og specifikke indlæringsproblemer, som kan være kombineret med socio- og emotionelle problemstillinger. Desuden har vi en gruppe børn indenfor autismespektret. I Heldagsafdelingen går der ca. 90 dejlige og nysgerrige elever fra hele Odense Kommune fordelt i henholdsvis et børnemiljø, mellemgruppe og ungemiljø svarende til 0. – 10. klassetrin. Personalet i heldagsafdelingen består af lærere, pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere. Derudover har vi et tæt samarbejde med S-PPR, ergo- og fysioterapeut samt myndighedsområdet.Om dig
Du skal være med til at sikre, at der på Sanderumskolen er:- de bedste betingelser for udviklingen af vores elevers livsduelighed
- dygtige medarbejdere, der udvikler sig fagligt og samarbejder i professionelle læringsfællesskaber
- fokus på styrkelsen af deltagelsesmuligheder for flere
- systematik og opfølgning omkring arbejdet med elever i udsatte positioner
- varierede skoledage med udsyn til det lokale og det globale.
Du kan varetage flere typer af opgaver
- Administrative; skoleårets planlægning, dialogmøder, MUS-samtaler.
- Formelle; visitationer, praksisnært samarbejde med eksterne faggrupper, håndtering og opfølgning på elevfravær og mistrivsel.
- Interne; daglig ledelse af teamsamarbejde mellem flere faggrupper, sparring på pædagogiske udfordringer, fælles pædagogiske indsatser fx fortsat implementering af den neuroaffektive tilgang, sammenhængskraft mellem afdelinger.
Vi forventer, at du
- er visionær på vegne af skolens elever med sans for de praksisnære detaljer
- kan se muligheder for elever med særlige behov i den danske folkeskole, som er en del af en politisk styret organisation
- bevarer overblikket og kan navigere i en kompleks hverdag med mange aktører og udfordringer
- har ledelseserfaring, relevant uddannelse inden for pædagogik, skole og ledelse.
Om os
Sanderumskolen har en unik geografisk placering, beliggende tæt på både by og smuk natur. Skolens faciliteter er generelt indbydende, og pt. står vi endda overfor en større modernisering af faglokaler, udeområder samt lokaler til vores Forårs-SFO.Ud over de 90 børn i Heldagsafdelingen består Sanderumskolen har 650 børn fordelt på tre spor i almendelen. Der er et samarbejde mellem skolens Heldagsafdeling og almenområdet, og det ses som værdifuldt, at der er forskellighed blandt eleverne, da forskelligheden er med til at skabe en mangfoldig skole. Dette samarbejde har vi et ønske om at styrke.
Ledelsesteamet består af skolelederen, souschefen samt to afdelingsledere. Den samlede medarbejdergruppe er på 110 personer.
De seneste år har skolens primære indsatsområder været: Professionelt teamsamarbejde og co-teaching i relation til elevernes trivsel og faglige udvikling. Vores udgangspunkt ligger i børnesynet “Børn gør det godt, hvis de kan,” og i udvikling af læringsmiljøerne har vi fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for flere. Indsatserne er nøje afstemt med udefrakommende forventninger og skolens aktuelle behov for løsning af kerneopgaven.
Vi tilbyder
- et konstruktivt og velfungerende samarbejde i ledelsesteamet, med tillidshvervene, ressourceteamet, koordinatorgruppen, skolens bestyrelse samt eksterne samarbejdspartnere
- en fagligt dygtig og dedikeret medarbejdergruppe
- en mangfoldig og tillidsfuld elevgruppe
- en forældregruppe, som samarbejder om skolens pædagogiske praksis med udgangspunkt i deres barns særlige behov
- en hverdag med mange spændende, uforudsigelige og betydningsfulde dilemmaer.
Vil du vide mere?
Vil du høre mere om Sanderumskolen og forventninger til den nye afdelingsleder, er du velkommen til at kontakte skoleleder Charlotte Jørgensen på 4049 0887 eller souschef Steffen Eriksen på 2937 4498.Du er også velkommen til at aftale et besøg på skolen - alle henvendelser behandles fortroligt.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2026 i henhold til overenskomst med forhandlingsberettiget organisation.Det praktiske
Ansøgningsfristen er 2. januar 2026.1. samtalerunde gennemføres 9. januar 2026 og 2. samtalerunde d. 23. januar 2026. Forud for en eventuel 2. samtale vil du blive bedt om at gennemføre en personprofilanalyse, løse en skolerelateret case samt oplyse referencer. Vi indkalder til 1. samtale d. 6. januar.
SØG STILLING
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!
Similar Jobs
Odense Kommune
Lærer Til Heldagsafdelingen På Sanderumskolen
Skal du være vores nye kollega i vores afdeling bestående af lærere, pædago…
Full Time | Odense, Denmark
Apply 2 months, 1 week ago