Find Your Next Job

Leder Til Klinisk Farmaci Randers, Regionsapoteket Midtjylland

Posted on Aug. 7, 2026

  • Full Time

Leder Til Klinisk Farmaci Randers, Regionsapoteket Midtjylland job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Vil du være med til at sikre sammenhæng og kvalitet i borgernes medicinske behandling? Kan du skabe retning, trivsel og udvikling for en fagligt dygtig medarbejdergruppe, som hver dag bidrager til sikker medicinanvendelse og gode patientforløb?

Så er det dig vi leder efter, da vi i Regionsapoteket Midtjylland søger en funktionsleder til Klinisk Farmaci Randers. Som funktionsleder får du ledelsesansvar for 22 medarbejdere bestående af 4 farmaceuter, 15 farmakonomer og 3 serviceassistenter. Du bliver leder for en funktion præget af høj faglighed, engagement og stor ansvarlighed for kerneopgaven. I klinisk farmaci Randers står aktiviteterne blandt andet på medicinservice, medicindispensering, undervisning og medicingennemgange i tæt samarbejde med hospitalets afdelinger.

På Regionsapoteket står vi midt i en spændende udvikling af sundhedsvæsenet, hvor kravene til kvalitet, sammenhæng og patientsikkerhed konstant udvikler sig, og hvor flere opgaver flytter fra hospitalerne til det nære. Klinisk farmaci spiller en vigtig rolle i at understøtte sikker og rationel medicinanvendelse tæt på patienten, og du får som funktionsleder en central rolle i at sikre, at funktionen fortsat udvikler sig i takt med omverdenens behov og i tæt samarbejde med apotekets øvrige ledere og medarbejdere.

Opgaver og ansvarsområder

Som funktionsleder får du ansvar for både den daglige drift, personaleledelse og den fortsatte udvikling af Klinisk Farmaci Randers. Du leder afdelingen og skaber tydelige rammer, retning og prioritering af opgaver og ressourcer i en kompleks hverdag.

Du arbejder aktivt med medarbejdernes trivsel, udvikling og kompetenceopbygning. Du understøtter læring og videndeling og sikrer, at medarbejdernes faglige kompetencer bringes bedst muligt i spil.

Du får samtidig en vigtig opgave i at drive udvikling og forbedring som en del af driften. Du bidrager til at styrke samarbejdet på tværs af organisationen, og sammen med medarbejdere, lederkolleger og samarbejdspartnere identificerer du muligheder for at styrke kvalitet, sammenhæng og effektivitet i opgaveløsningen og omsætter idéer til konkrete forbedringer, der skaber værdi for patienter og kliniske samarbejdspartnere.

Hvem er du som leder?

Vi søger en leder, der skaber resultater gennem mennesker, og som motiveres af at udvikle en velfungerende funktion med høj faglighed og stort engagement. Du trives med at lede medarbejdere, der arbejder selvstændigt og tager ansvar for deres opgaver. Du formår at sætte retning uden at detailstyre og understøtter medarbejdernes initiativer og udvikling gennem tillid, dialog og nærværende ledelse.

Du tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab. Derfor arbejder du aktivt for at skabe et miljø præget af psykologisk tryghed, hvor medarbejdere oplever sig set, hørt og anerkendt, og hvor læring, feedback og udvikling er en naturlig del af hverdagen.

Samtidig er du tydelig og handlekraftig, når det er nødvendigt. Du kan træffe beslutninger, skabe følgeskab og sikre fremdrift, også når der skal prioriteres eller gennemføres forandringer.

Du har en solid organisatorisk forståelse og evner at se funktionen som en del af en større sammenhæng. Du skaber relationer på tværs, samarbejder konstruktivt med mange forskellige interessenter og bidrager til løsninger, der understøtter den samlede opgaveløsning i Regionsapoteket og på hospitalet.

Vi håber, at du har en sundhedsfaglig uddannelse som farmaceut, farmakonom eller anden relevant sundhedsuddannelse men det vigtigste er din motivation og lyst til personaleledelse. Måske har du allerede erfaring med personaleledelse, eller måske er du klar til dit første lederjob. Det vigtigste er, at du har lyst til ledelsesopgaven, evnen til at skabe følgeskab og motivationen til at udvikle både dig selv, medarbejdere og organisation.

Det får du hos os

Hos os får du en meningsfuld lederrolle i en samfundsvigtig organisation, der spiller en central rolle i at sikre sammenhæng og kvalitet i borgernes medicinske behandling.

Du bliver en del af en organisation med fokus på resultater, læring, feedback og psykologisk tryghed, hvor vi arbejder aktivt med at skabe en dygtig og attraktiv arbejdsplads med plads til forskellighed og udvikling.

Du bliver en del af ledergruppen i Klinisk Farmaci og Regionsapotekets samlede lederfællesskab, hvor du får mulighed for sparring, samarbejde og fælles udvikling med engagerede lederkolleger. Du samarbejder tæt med ledere på tværs af Regionsapoteket og refererer til områdechefen for Klinisk Farmaci, som omfatter fem funktioner med ca. 160 medarbejdere fordelt på regionens hospitaler.

Du får en hverdag med stor grad af selvstændighed og indflydelse, tæt samarbejde med medarbejdere, ledelseskolleger og hospitalets afdelinger samt mulighed for at gøre en reel forskel for patienterne gennem involverende ledelse og faglig udvikling.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter relevant overenskomst i en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. november 2026 eller efter aftale.

Arbejdsstedet er Regionsapoteket Midtjylland med funktion på Regionshospitalet Randers.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for klinisk farmaci, Dorthe Bonnerup, tlf. 29398446.

Ansøgningsfrist: 31. august.

Første samtale afholdes 4. september og 2. samtale d. 18. september. Imellem de to samtalerunder vil der blive foretaget en personprofiltest.

Om Regionsapoteket Midtjylland

Regionsapoteket Midtjylland er en tværgående fællesfunktion i Region Midtjylland med ca. 450 ansatte og en samlet omsætning på ca. 2,7 mia. kroner. Regionsapoteket spiller en afgørende rolle i at sikre sammenhæng og kvalitet i borgernes medicinske behandling gennem lægemiddelforsyning, klinisk farmaci og farmaceutisk rådgivning til hospitaler og sundhedsvæsenet i det nære. Læs mere om Regionsapoteket HER.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk


Frist: 31/08/2026, 16:59
Stillingsbetegnelse: AC-medarbejder, Ledelse
Tiltrædelse: 01-11-2026
Arbejdssted: Regionsapoteket
Afdeling:
Regionsapoteket, Klinisk Farmaci RH Randers
Lokation: Dronningborg Boulevard, 16D, 8930, Randers, Denmark
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Dorthe Krogsgaard Bonnerup Områdechef
Telefon (Primær kontakt): 2939 8446

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!