Find Your Next Job
Leder Til Studieadministrationen I Sdu Uddannelse På Campus Vejle
Posted on April 30, 2026
- Vejle, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
SDU Uddannelse søger en engageret og visionær leder til at stå i spidsen for den fortsatte opbygning af studieadministrationen på SDU’s nye campus i Vejle.
Den 1. september 2026 åbner SDU dørene for de første studerende på campus i Vejle og etablerer dermed et internationalt læringsmiljø med studerende, undervisere og forskere fra mange forskellige lande. Stillingen rummer en enestående mulighed for at være med fra start og få indflydelse på opbygningen af arbejdsgange, kultur og samarbejdsflader på et nyt universitetscampus.
SDU er et regionalt universitet i udvikling med campusser i hele Syddanmark – herunder Odense, Esbjerg, Kolding og Sønderborg – og nu Vejle. Du får derfor en vigtig rolle i at understøtte både det lokale og helheden i SDU’s samlede uddannelsesadministration, hvor samarbejde på tværs af campusser og enheder er et centralt omdrejningspunkt.
Dine opgaver - ledelse, udvikling og drift
Som leder af studieadministrationen får du ansvar for at sikre en stabil og professionel studieadministrativ drift med fokus på eksamensplanlægning, skemalægning, brugerbetjening og den samlede koordinering af undervisnings- og eksamensaktiviteter. Du vil medvirke til udvikling og standardisering af arbejdsgange og bidrage aktivt til implementering af digitale løsninger og fælles processer i SDU Uddannelse. Stillingen forudsætter, at du trives med både strategiske opgaver og en tæt, praktisk tilstedeværelse i hverdagen på campus.
I rollen får du en central position i opbygningen af en professionel og velfungerende studieadministration. Du vil stå i spidsen for den daglige koordinering og udvikling af området og opbygge stærke, tillidsfulde samarbejdsrelationer med undervisere, fakulteter, fagmiljøer og kolleger i SDU Uddannelse. Du vil være en nærværende og tydelig personaleleder for to studiesekretærer og have ansvaret for deres trivsel, opgavefordeling og kompetenceudvikling. Sammen vil I udgøre det lokale kontaktpunkt for både studerende og medarbejdere, og du vil have ansvaret for, at opgaveportefølje, ressourcer og medarbejderkompetencer løbende udvikles og tilpasses organisationens behov.
Campusrollen
Vi forventer, at du i stillingen lykkedes med at blive en synlig og central del af dagligdagen på campus og fungerer som et naturligt bindeled mellem studerende, undervisere, administrative samarbejdspartnere og SDU Uddannelse. Du vil ligeledes bidrage til at opbygge et internationalt, inkluderende og professionelt studiemiljø, hvor klare rammer og god kommunikation er i fokus.
Rollen indebærer, at du formår at samarbejde på tværs af enheder, såsom bibliotek, teknisk service, institutter, fakulteter og øvrige administrative funktioner og enheder omkring udvikling af indsatser og tilbud. Du vil også skulle indgå i et tæt samarbejde med aktører i Vejle kommune ift. studieliv, studiestart, Åbent Hus med mere.
Din profil
Vi forventer, at du
- har ledelseserfaring eller flere års erfaring som koordinator med et tydeligt lederpotentiale
- har erfaring med studieadministration eller kendskab til universitetssektoren
- trives i en rolle, hvor du både arbejder strategisk og samtidig er tæt på drift, studerende og medarbejdere – særligt i en opstarts- og opbygningsfasen
- arbejder struktureret og har et solidt overblik
- har forståelse for og erfaring med at etablere klare strukturer og velfungerende systemer for arbejdsgange, samarbejdsflader og relationer og kan drive disse fra idé til drift
- er opsøgende og stærk i tværgående samarbejde og kan omsætte overordnede strategiske tendenser og behov til konkrete opgaver for teamet
- trives i en kompleks organisation med mange interessenter
- er tydelig, tillidsvækkende og relations skabende i din ledelsesstil
- behersker dansk og engelsk flydende og har konkret erfaring med at kommunikere med kollegaer og samarbejdspartnere på engelsk
- har erfaring fra en større, politisk styret eller videns baseret organisation
- har erfaring med forandrings-, udviklings- eller opbygningsprocesser
Vi tilbyder
Du får mulighed for at være med helt fra begyndelsen og forme studieadministrationen på SDU’s nye campus i Vejle. Du bliver en del af et internationalt miljø med tæt kontakt til undervisere og studerende fra hele verden. Du får adgang til faglig sparring og samarbejde på tværs af SDU Uddannelse og bliver en del af en ledergruppe, der arbejder ud fra fælles mål, værdier og et helhedsperspektiv og mødes både fysisk og online på tværs af campusserne.
Stillingen giver både ansvar, fleksibilitet og mulighed for at gøre en reel forskel for de studerende og for udviklingen af SDU’s nye campus.
Du vil få et særligt tæt samarbejde med SDU Uddannelse på campus i Kolding og vil referere til Chef for SDU Uddannelse i Kolding og Vejle, Line Ballisager Juhl.
Ledergruppen i SDU Uddannelse
Som leder bliver du en del af ledergruppen i SDU Uddannelse som består af vicedirektøren for uddannelse, 9 afdelingschefer og 14 ledere. I ledergruppen tager vi et fælles aktivt ansvar for vores målsætninger og værdier. Vi er nysgerrige på hinanden og vores arbejdsområder, da vi ved, at et helhedsperspektiv er nødvendigt for at kunne løse vores opgaver bedst muligt.
Vi ønsker at skabe en arbejdsplads, hvor vi sammen arbejder for en effektiv, robust og sammenhængende uddannelsesadministration. Vores opgaver skal løses med høj kvalitet og tidssvarende løsninger, samtidig med at vi værner om fællesskab, nysgerrighed og tillid.
Om SDU Uddannelse
SDU Uddannelse er en central og forretningskritisk enhed der understøtter undervisere og studerende indenfor uddannelsesområdet, og som har tætte samarbejdsflader til fakulteterne, Rektors stab, studenterorganisationer og andre områder i Fællesadministrationen. Vi arbejder i krydsfeltet mellem regler, mål og politik og varetager opgaver, der kræver specialisering og giver stordriftsfordele for organisationen.
Ansættelsesstart 1. august 2026.
Ansøgningsfrist 25. maj 2026 kl. 23.59.59.
Vi forventer at holde 1. samtale d. 3. juni 2026 og 2. samtale d. 11. juni 2026.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos
Line Ballisager Juhl, chef for SDU Uddannelse Kolding & Vejle på tlf. 22 63 23 73.
Træffes bedst efter kl. 17.00 (send evt. en sms og aftal tidspunkt)
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og forhandlingsberettiget organisation.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.
Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her .
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!
Similar Jobs
University of Southern Denmark
Studiestartskoordinator På Samfundsvidenskab
Engageret koordinator søges til studiestart for danske og internationale studerende på…
Full Time | Kolding, Denmark
Apply 5 months, 3 weeks ago