Find Your Next Job
Vestforbrænding
Logistikchef Med Ansvar For Brændselstilførsel Til Danmarks Største Affaldsenergianlæg
Posted on Nov. 18, 2024
- Glostrup, Denmark
- No Salary information.
- Full Time
Er du en synlig leder med stor handle- og beslutningsevne og har du med afsæt i din tunge erfaring fra affaldsbehandlingsområdet vilje til at arbejde med ansvaret for den samlede brændselsforsyningskæde i en virksomhed med store mål og som gør en forskel for den grønne omstilling? Så læs mere her!!
Du vil få det samlede ansvar for modtageområde, affaldssilo, restprodukter, krandrift, eksterne brændselslagre, affaldsmix, vejedata og systemer, modtagekontrol og procedurer, herunder at vi er i compliance med alle myndighedskrav på området.
Der er budget- og personaleansvar for det samlede logistik og SCM-område, og i området er der 15 headcounts.
Til at være ansvarlig for den samlede brændsels supply chain organisation mangler vi nu dig, der trives i en ansvarsfuld rolle, hvor du sætter retningen, skaber synlige forbedringer og sikrer tværorganisatorisk sammenhængskraft.
Du er en tydelig kommunikator, der formår at få folk med sig og trives såvel på direktionsgangen som på fabriksgulvet. Du er vant til at lede, og det gør du med din løsningsorienterede, involverende og motiverende ledelsesstil. På den måde lykkes du med at nedbryde siloer, og skabe gode samarbejder på tværs af organisationen.
Du har formentlig en teoretisk ballast med dig fra en supply chain uddannelse på kandidat-/ingeniørniveau eller du kompenserer med tilsvarende praktisk erfaring.
Sprogligt behersker du både dansk og engelsk og har kendskab til ERP-systemer og herunder meget gerne MS 365 FO.
Opgaverne
Du vil blive ansat i området Drift og Produktion med reference til Områdechefen. Her er man ansvarlig for driften af vores store affaldsenergianlæg, hvor der energiudnyttes restaffald og produceres elektricitet og fjernvarme. Området har ca. 100 medarbejdere og driften kører 24/7 – 365 dage om året.
Med din erfaring og viden indenfor logistik og drift kommer du til at være ansvarlig for en vigtig opgave i vores virksomhed – nemlig at sikre en professionel og effektiv brændselstilførsel til vores affaldsenergianlæg.
Mere konkret kan du se frem til følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:
- Sikre en optimal og effektiv logistik på indkomne brændsler (affald) og sikre bedst mulig affaldsmix for opnåelse af optimal brændværdi.
- Sikre rettidig frakørsel af restprodukter.
- Implementere vores 2030 strategi og deltage i at udvikle denne sammen med den øvrige driftsorganisation med fokus på samarbejdet internt og på tværs i organisationen, hvor du bringer dit kommercielle mindset i spil.
- Lede Vejebod og modtagehal.
- Systemansvarlig for vores vejesystemer, herunder drift og videreudvikling.
- Sikre compliance med myndighedskrav på ansvarsområdet.
Du kommer konkret til at arbejde med optimering og opfølgning af dit driftsområde i forhold til KPI’er og budget. Optimering af arbejdsgange baseret på analyser samt optimering af indtransport-flowet og dialog med vognmændene samt servicering af kunder.
Vi tænker, at du kan nikke til nedenstående
- Tænker kommercielt og har et stort fokus på kundeservice.
- Kan anvende dit solide operationelle gen i forhold til planlægning samt tænke strategisk i forhold til analyse og implementering af strategi.
- Har økonomisk forståelse og har erfaring fra lignende stilling, hvor økonomisk effektivitet og budgetlægning har været en del af jobbet.
- Har solid erfaring med disponering, og er forhandlingsvant i forhold til at lave aftaler med eksterne vognmænd.
- Kan skære igennem samt eksekvere, når det er påkrævet uden at tilsidesætte kvalitet og relationer.
- Godt kendskab til MS-office pakken, ERP (MS 365 FO) - og transport og vejesystemer.
- Derudover er du en engagerende, anerkendende og involverende leder og kollega, som ser værdien i at være gode sammen på tværs af afdelinger og lokationer.
Os
Du bliver en del af Drift og Produktion, hvor vi er ca. 100 medarbejdere, som arbejder tæt sammen om at sikre en stabil og effektiv drift af Vestforbrændings anlæg til energiproduktion. Vi har fokus på arbejdsmiljø og trivsel, effektiv drift, systematisk vedligehold og udvikling til fremtiden. Vi lægger vægt på, at medarbejdere og ledere kan se, hvor og hvordan de bidrager bedst til at opnå Vestforbrændings mål.
Vi tilbyder
Du tilbydes en lønpakke i forhold til din erfaring og kravene i stillingen - med en attraktiv pensionsordning.
Stillingen er en fuldtidsstilling (37 timer/uge) og du vil have din arbejdsplads på Vestforbrænding i Glostrup.
Vi arbejder løbende på at skabe den bedste arbejdsplads og er certificeret af Great Place to Work®.
Vi har en god kantine, en aktiv personaleforening, idrætsforening samt træningsfaciliteter.
Er du interesseret?
Så send din ansøgning med CV via nedenstående link, så vi har den senest den 1. december 2024.
Vi kigger ansøgningerne igennem og kalder ind til samtale løbende, så vent ikke for længe med at ansøge.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Områdechef Lars Molbech Odgaard på telefon 4199 5870.
Alle ansøgninger bliver behandlet fortroligt. Vi ser frem til at høre fra dig.
Vestforbrænding giver god energi videre: Vi tager hver dag skraldet for en million danskere og 60.000 virksomheder, leverer grøn fjernvarme og elektricitet og uddanner nye affaldsborgere i genbrug og genanvendelse. Vores store og markante projekter inden for blandt andet genanvendelse, fjernvarme og fangst af CO2 bidrager til den grønne omstilling med et realistisk mål om CO2-neutral affaldsbehandling og varmeproduktion. Du bliver derfor del af en virksomhed med spændende muligheder for faglig udvikling i et motiveret og uformelt miljø.
Vi opfordrer alle uanset alder, kønsidentificering, seksuel orientering, religion og etnicitet til at ansøge om arbejde hos Vestforbrænding. Vi tror på, at et alsidigt og inkluderende miljø er vigtigt for at skabe en inspirerende og effektiv arbejdsplads.
Customize Your Resume to Match this Job
Share with Friends!