Find Your Next Job
Logistikhjælper Og Køretøjsansvarlig Ved Hærhjemmeværnsdistrikt Sydsjælland Og Lolland-Falster
Posted on Aug. 7, 2026
- Sydsjælland, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Vil du være med til at sikre, at Hjemmeværnets frivillige soldater har de rette køretøjer, det nødvendige materiel og den logistiske støtte, der gør dem i stand til at løse deres opgaver?
Trives du med ansvar, koordinering og kontakt til mange forskellige mennesker? Så er du måske vores nye logistikhjælper og køretøjsansvarlige i S4-sektionen ved Hærhjemmeværnsdistrikt Sydsjælland og Lolland-Falster.
Om os
Hærhjemmeværnsdistrikt Sydsjælland og Lolland-Falster er en operativ militær myndighed, og et af de seks hærhjemmeværnsdistrikter, der indgår i Landsdelsregion Øst. Vi opstiller, uddanner og indsætter enheder fra Hærhjemmeværnet.
Distriktets primære samarbejdspartnere – ud over Landsdelsregion Øst og nabodistrikterne – er de tre garnisoner i distriktets område (Korsør, Slagelse og Vordingborg), Forsvarets enheder i garnisonerne, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi samt de øvrige elementer i samfundets samlede beredskab.
Distriktet består af en stab, 16 kompagnier i den frivillige struktur, ét totalforsvarsstyrkekompagni og en grænsekontrolenhed med ti militære medarbejdere.
Distriktsstaben er placeret på Vordingborg Kaserne. Staben består pt. af 13 militære og civile medarbejdere organiseret i en S-struktur. Distriktets udvidede stab indeholder derudover af både frivilligt stabspersonel og personel af reserven.
Vi er en travl, spændende og velfungerende arbejdsplads med fokus på et godt arbejdsmiljø, hvor vi ser muligheder frem for begrænsninger og er rigtig gode til at hjælpe og støtte hinanden i dagligdagen samt når komplekse og hastende opgaver skal løses.
Staben er kendetegnet ved et højt serviceniveau i forhold til den frivillige struktur. Vi er til for at skabe de bedst mulige vilkår for uddannelse og indsættelse af vores soldater, og det kendetegner os i vores daglige virke. Omgangstonen er åben, ligefrem og ærlig.
Om stillingen
Som logistikhjælper i S4-sektionen bliver du en central del af distriktets logistiske opgaveløsning. Du får en selvstændig rolle med ansvar for en række logistiske og materielmæssige områder, hvor du både skal sikre den daglige drift og bidrage til den fortsatte udvikling af logistikområdet.
Et af dine vigtigste ansvarsområder bliver at fungere som distriktets primære køretøjsansvarlige. Du skal sikre overblik over distriktets samlede køretøjsflåde samt koordinere og følge op på vedligeholdelse, registreringer, normeringer og øvrige køretøjsrelaterede forhold.
Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
- Selvstændig opdatering, vedligeholdelse og koordinering af distriktets samlede køretøjsflåde.
- Kontrol, registrering og opfølgning i DeMars/SAP på kørsels- og materielrelaterede forhold.
- Kontrol og tilpasning af normeringer samt opfølgning på forsyningsforvaltning.
- Logistisk sparring og rådgivning til stabsmedlemmer og underafdelinger.
- Bidrag til kontrol af AMM-oplægning samt vejledning inden for FARGO-området.
- Funktion som indkøbsrekvirent.
- Logistisk sagsbehandling og opfølgning på materiel- og forsyningsrelaterede forhold.
- Oplæring og vejledning af nyt logistisk personel.
- Gennemførelse af undervisning inden for relevante logistiske og militære fagområder.
Stillingen indebærer kontakt til både den faste og frivillige struktur samt en bred vifte af samarbejdspartnere i og uden for Hjemmeværnet.
Arbejdet i en frivillig organisation betyder, at der lejlighedsvis vil forekomme aften- og weekendtjeneste i forbindelse med møder, uddannelse, øvelser og kontrolbesøg. Dette planlægges som udgangspunkt i god tid, og fleksibiliteten går begge veje.
Du vil få stor grad af frihed under ansvar og mulighed for selvstændigt at planlægge og prioritere dine opgaver.
Om dig
Du er korporal eller erfaren konstabel med potentiale til udnævnelse til korporal.
Det er ønskeligt, at du har erfaring med logistiktjeneste i Hjemmeværnet og forståelse for samspillet mellem den faste og den frivillige struktur. Erfaring med logistiktjeneste i Hjemmeværnet vil blive tillagt væsentlig vægt ved udvælgelsen.
Vi ser gerne, at du har praktisk erfaring med materiel- og køretøjsforvaltning samt kendskab til de processer og systemer, der understøtter logistiktjenesten.
Det er endvidere ønskeligt, at du har erfaring med eller kendskab til:
- DeMars/SAP
- Forsynings- og materielforvaltning
- FARGO
- Køretøjsadministration
Vi forventer, at du:
- Arbejder selvstændigt og tager ansvar for egne opgaver.
- Har gode samarbejdsevner og kan skabe relationer på tværs af organisationen.
- Er serviceminded og løsningsorienteret.
- Arbejder systematisk og struktureret.
- Har gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt.
- Trives i en funktion med mange kontaktflader.
- Har lyst til at støtte og servicere Hjemmeværnets frivillige soldater.
Vi forventer, at du kan sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Stillingen kan besættes af en kandidat fra konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre relevante uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til korporal kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorerer de almene krav for udnævnelse.
Faglært basisløn er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste arbejdssted vil være Vordingborg Kaserne.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.
I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A1 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark og sejlads i danske farvande.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte stabschefen ved Hærhjemmeværnsdistrikt Sydsjælland og Lolland-Falster, major Nikolaj Ibsen, på tlf. 23 69 97 98.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Personelkommandoen på telefon 72 81 90 42 eller på mail PKOM-CER@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 20. august 2026 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Landsdelsregion Øst
Landsdelsregion Øst er en selvstændig niveau III myndighed under Hjemmeværnskommandoen. Landsdelsregionen refererer operativt til Hærkommandoen.
Vi har fokus på Hjemmeværnets frivillige og nationale operationer. Vores geografiske ansvarsområde dækker hele Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.
Regionens primære opgave er at støtte Forsvaret samt løse og varetage Hjemmeværnets militære kerneopgaver. Vi koordinerer militære opgaver i regionens ansvarsområde og indgår som en af komponenterne i Totalforsvaret. Regionen har desuden ansvaret for det daglige og lokale samarbejde med de øvrige sektorer i samfundets beredskab, hvor politiet ofte er vores tætteste samarbejdspartner. Regionen har derfor et tæt samarbejde med Landsdelsregion Vest (Jylland og Fyn), Forsvarskommandoen, Politiet og øvrige myndigheder inden for samfundets samlede beredskab.
Regionsstaben har ca. 40 civile og militære medarbejdere og består af Operations-, Planlægnings- og Uddannelsessektionen (G3/5/6/7), Efterretningssektionen (G2), Informationsoperationssektionen (G9) og Logistiksektionen (G1/4/8).
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!