Find Your Next Job

Logopæd Søges Til Barselsvikariat På Neuroområdet I Aarhus

Posted on May 29, 2026

  • Aarhus, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Logopæd Søges Til Barselsvikariat På Neuroområdet I Aarhus job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Institut for Kommunikation og Handicap (IKH), Region Midtjylland søger en logopæd til vores Tale- og Kommunikationsafdeling i Aarhus og Silkeborg.

Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer pr uge.


Opgaven:

Du kommer til at arbejde som logopædisk konsulent inden for den del af rehabiliteringsindsatsen, der ligger i kommunalt regi efter udskrivelse fra hospitalerne.

Arbejdet omhandler undersøgelse, diagnosticering og undervisning af voksne med kommunikationsvanskeligheder som følge af hjerneskade. Der kan også være vejledning af fagpersonale og pårørende. Vores indsatser foregår i tæt tværfagligt samarbejde med andre fagpersoner i kommunalt regi.

Dagligdagen består både af undervisning af borgere på Marselisborg Centeret, besøg hos nogle af borgerne i eget hjem samt virtuel undervisning.

Undervisningen foregår både individuelt og på hold.


Faglig udvikling

På IKH har vi et stort fagligt netværk af specialister. Faglig udvikling og sparring prioriteres højt. Vi arbejder løbende på at udvikle og forbedre vores tilbud gennem fokus på systematik, forskning og ved at integrere den nyeste teknologi.

Du bliver en del af et stærkt monofagligt miljø i regi af IKH, hvor vi arbejder med den logopædfaglige udvikling, kollegial sparring og høj kvalitet i ydelserne.

Som ny medarbejder på IKH bliver du tilbudt en oplærings- og introduktionsordning med mulighed for faglig supervision og kompetenceudvikling.


Tale- og Kommunikationsafdelingen består af 35 specialiserede logopæder, administrative medarbejdere og en fysioterapeut. Vi løser logopædopgaver på hospitaler og kommuner i hele Region Midt.

Afdelingen samles jævnligt, og der prioriteres tid til faglig udvikling.

Om dig:

  • Du er kandidat i audiologopædi, specialærer eller har anden relevant uddannelse
  • Du har erfaring med udredning og undervisning på det neurologiske område
  • Du holder dig løbende opdateret på ny viden inden for området
  • Du er i stand til at arbejde selvstændigt ift. planlægning og udførelse af daglige opgaver
  • Du har lyst til at indgå i både mono- og tværfagligt samarbejde
  • Du trives med at arbejde i en ramme, hvor der er fokus på høj faglighed og de ønsker vores abonnementskommuner har som samarbejdspartnere
  • Du har gode it-kompetencer og arbejder med It som en naturlig og integreret del af opgaveløsningen
  • Du er åben og konstruktiv
  • Du har kørekort -IKH har biler til rådighed


I jobbet får du
:

  • Engagerede og kompetente kolleger
  • Et stærkt logopædfagligt udviklingsmiljø
  • Mulighed for at deltage i relevante kurser
  • Et godt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med fokus på borgeren
  • En afdeling, der kontinuerligt arbejder med kvalitet og faglighed


Generelt om IKH:

IKH er en tværfaglig organisation med ca. 170 ansatte fordelt på forskellige afdelinger i hele landet. IKH løser en bred vifte af specialiserede opgaver på tværs af hele aldersspektret. IKH er en del af det specialiserede socialområde i Region Midt. Se mere på www.sku.rm.dk .

Praktisk:

Du får daglig arbejdsplads i Aarhus på Marselisborg Centret

Ansøgningsfrist d. 11. juni 2026

Der holdes ansættelsessamtaler d. 19. juni

37 timer pr. uge

Opstart 15. august 2026

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst

Ansættelse som konsulent


Yderligere oplysninger fås ved at kontakte logopæd Sydelle Holmgaard tlf. 29221938 eller områdeleder Susanne Trineke på tlf. 20572990


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.


Frist:
11/06/2026, 16:59
Stillingsbetegnelse:
Logopæd
Tiltrædelse:
15-08-2026
Arbejdssted:
Socialområdet, Region Midtjylland
Afdeling:
IKH Tale og Kommunikation
Lokation:
Evald Krogs Gade, 8000, Aarhus, Denmark
Beskæftigelsestype:
Vikariat
Arbejdstid:
Fuldtid
Primær kontaktperson:
Sydelle Marie Lochert Holmgaard
Logopæd

Telefon (Primær kontakt):
29221938

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!