Find Your Next Job
Maskinmester Eller Ingeniør Til Teknisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Posted on May 21, 2026
- Aarhus, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Teknisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital i Skejby, søger en dynamisk og faglig stærk projektleder til et fagligt spændende og udfordrende job.
Teknisk Afdeling varetager nybyggeri, ombygning, renovering, vedligeholdelse og drift af hospitalets ca. 550.000 etage m2.
I den del af Teknisk Afdelings organisation, som varetager teknisk drift, søges en teknisk projektleder til at gennemføre projekter, som først og fremmest har en drifts- og vedligeholdsmæssig karakter inden for ventilation og CTS området. Stillingen er en teknisk administrativ støtte til det driftstekniske personale. Der er ikke tale om personaleledelse i stillingen. Der vil derfor blive lagt vægt på en solid teknisk erfaring samt projektledererfaring.
Vi forventer, at du
- har en relevant teoretisk baggrund, gerne som maskinmester eller ingeniør
- Har flere års projektledererfaring i offentligt eller privat regi, erfaring i bred forstand og særligt inden for de tekniske installationer med hovedvægt på det ventilationstekniske område samt BMS
- er robust, servicemindet og fleksibel, og trives med at håndtere mange og forskelligartede opgaver på samme tid
- har indgående kendskab til økonomi- og projektstyring
- har et solidt kendskab til IT, herunder MS Officepakken
- har lyst og evner til at samarbejde med mange forskellige mennesker, både internt på hospitalet og udadtil i forhold til entreprenører, leverandører og eksterne rådgivere
- som person har et godt humør, et højt koordinerings- og selvaktiveringsniveau
- er ansvarsbevidst og engageret
- arbejder analytisk og har begreber som god service og brugerens behov helt inde på rygmarven
- har gennemslagskraft, sætter pris på positiv kommunikation og at give faglig sparring.
Du kan forvente
- et krævende og udfordrende job, som lægger vægt på personlige udviklingsmuligheder og uddelegering af ansvar og kompetence
- daglig kontakt og samspil med mange forskellige mennesker og faggrupper
- en alsidig og spændende hverdag i en afdeling med konstant udvikling og stigende krav til kvalitetssikring og dokumentation
- et engageret, uformelt og humørfyldt arbejdsmiljø, hvor professionalisme og brugernes behov altid er i fokus
- en kultur med udgangspunkt i værdierne: dialog, dygtighed, dristighed og ordentlighed.
Praktisk
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ugentlig arbejdstid er 37 timer.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til teknisk souschef Ole Bjerregaard Jacobsen tlf. 5152 3476. Bedst mellem kl. 7.00-8.00 og 12.00-12.30
Ansøgningsfrist er d. 14. juni 2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 26
Tiltrædelse d. 1. august 2026 eller efter aftale
Hovedtjenestested er Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Teknisk Afdeling er en del af Aarhus Universitetshospital under Region Midtjylland – se vores hjemmeside www.teknik.auh.dk
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!