Find Your Next Job

Maskinmester Til Flyvestation Aalborg

Posted on July 4, 2025

  • D81, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Maskinmester Til Flyvestation Aalborg

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Har du lyst til at gøre en forskel og være en væsentlig del af det team, som holder Flyvestation Aalborg kørende – eller måske rettere flyvende – så soldaterne på stedet kan koncentrere sig om deres operative opgaver? Er du serviceminded, og vil du være en del af en organisation, der prioriterer et godt arbejdsmiljø?

Om os:
Forsvarsministeriets Etablissement- og Terrænkommandoen leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Det gælder alt fra vedligehold af bygninger og arealer, sovepladser til soldaterne, skriveborde til kontorer, mad i kantinerne og rengøring.

Om stillingen
Du vil blive en del af Etablissement- og Terrænkommandoen, Etablissements-Partnerelement Flyvestation Aalborg. Vi består af 4 afdelinger henholdsvis rengøring, administration, ejendomsservice og teknik. Du vil blive tilknyttet teknik og vil indgå i et team af 7 håndværkere, 2 maskinskinmestre (hvoraf du bliver den ene) samt en driftsleder.

Du vil komme til at bidrage til den daglige drift af flyvestationen og alle dennes tekniske installationer. Dine opgaver omfatter drift og vedligehold af tekniske installationer og bygninger. Dette omfatter alt fra el, vand og varme til ventilation, køl, højspænding, varmeforsyningsanlæg, vandforsyning og alt der imellem. Der vil forekomme projektarbejde i form af udfærdigelse og projektledelse af udbud på ovennævnte installationer. Desuden er planlægningen og kontrol af eftersyn samt vedligehold af data på det tekniske område en væsentlig del af stillingen, herunder fuldførelse af en stor opgave med korrekt registrering af de mange tekniske anlæg.

Du skal forvente og kunne trives i en dynamisk hverdag. Dagene er sjældent ens og ad hoc opgaver, hvoraf nogle har akutkarakter, sætter sit præg. Hos Etablissements-Partnerelement Flyvestation Aalborg er vi det lokale bindeled, hvorfor du kommer til at have en stor kontaktflade med alle myndigheder, civile som militære på flyvestationen, eksterne leverandører, kommunale og statslige samarbejdspartnere samt interne håndværkere og projektafdelinger mv.

Om dig
Du er uddannet maskinmester og du har erfaring med drift og vedligehold af tekniske anlæg. Det er ønskeligt du har kendskab til Forsvaret, men det er ikke er krav.
Du formulerer dig godt på dansk og engelsk, både på skrift og i tale og har nemt ved at omgås andre mennesker.
Du arbejder selvstændigt og professionel i din opgaveløsning og tager ansvar for opgaven. Du ser løsninger frem for forhindringer og deler gerne ud af dine erfaringer og forslag.

Vi ser gerne du har kendskab til følgende områder eller har lysten til at erhverve dig det.

  • Styrring af CTS
  • Projektledelse
  • Kendskab til SAP PM eller tilsvarende systemer
  • Brandtekniske installationer
  • Køletekniske installationer
  • Ventilationsanlæg
  • Højspænding
  • Større varmeforsyningsanlæg

Som person er du en god kollega, som kan indgå i en uformel omgangstone, kommunikere med alle slags mennesker og bidrage til fællesskabet.

Du skal være indstillet på, at vi er en organisationen i forandring, hvorfor der vil være forhold, der skal afklares løbende og det vil være nødvendigt at udvise fleksibilitet og omstillingsparathed i opstartsperioden. Du får derfor også mulighed for at du kan sætte dit eget præg på stillingen.

Ansættelsesvilkår:
Ansættelse og aflønning sker efter den til enhver tid gældende organisationsaftale for maskinmestre i land og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af et kvalifikationstillæg. Hertil kommer en attraktiv arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer inkl. frokostpause og ansættelsen er pr. 1. oktober 2025 eller efter aftale.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte driftsleder Rasmus Pilgaard-Jepsen på mobil 2484 6696 eller EP Chef Mads Klug på mobil 2481 4436.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Tracilla Musonda på telefon 72819858.

Ansøgningsfristen er den 31. juli 2025. Vi behandler ansøgningerne løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag - vi glæder os til at høre fra dig, samtaler forventes afholdt i uge 33.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV og kopi af dit uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS ETABLISSEMENT- OG TERRÆNKOMMANDOEN
Forsvarets Etablissement- og Terrænkommando støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter alt byggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine, tekniske installationer og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.

Forsvarets Etablissement- og Terrænkommando har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Etablissement- og Terrænkommandoen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videnfællesskaber.


Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Share with Friends!