Find Your Next Job

Signatur A/S

Matematiklærer Til Vikariat I Indskolingen På Nyager Skole

Posted on Nov. 19, 2024

  • Full Time

Matematiklærer Til Vikariat I Indskolingen På Nyager Skole
Nyager Skole søger pr. 1. januar 2025 en engageret og uddannet matematiklærer til et barselsvikariat i vores indskolingsafdeling, Ibis. Barselsvikariatet forventes at vare frem til d. 3. maj 2025.

På Nyager Skole gør vi os hver dag umage for at skabe læring, trivsel og fællesskaber for alle børn og unge. Det gør vi bedst sammen. Indskoling på Nyager er organiseret i mindre afdelinger, hvor spor-teamet sammen står for arbejdet med elevernes læring og trivsel i en 0., 1. og 2. klasse. Du vil derfor blive tilknyttet et spor-team (Ibis) med tæt og godt kollegaskab.

I vikariatet har du primært timer i en 2. klasse, hvor du også vil være kontaktlærer. Ud over matematik er der bl.a. også timer i engelsk, og n/t og matematik i en 0. klasse.

På Nyager arbejder vi tæt sammen – både mellem faggrupper og mellem ledelse og medarbejdere. Vi har et godt og stærkt arbejdsmiljø og en stabil medarbejdergruppe. Vi får i fællesskab tingene til at lykkes. Kerneværdierne i vores samarbejde er åbenhed og tillid – vi er nysgerrige på hinanden, på undervisningen og på de mange veje til at skabe læring og trivsel for alle vores børn og unge.

Stillingen er et barselsvikariat på fuld tid med start d.1. januar 2025. Vikariatet forventes at vare til d. 3. maj 2025. Hvis du ønsker det, kan der være mulighed for en deltidsstilling.

Din profil
  • Du har eller ønsker at få relevant uddannelse, kendskab og erfaring med de opgaver, der ligger i læsevejlederopgaven – bl.a. sparring, screening m.v.
  • Du er drevet af en nysgerrig og undersøgende tilgang til arbejdet med elevernes læring og trivsel.
  • Du har eleverne på sinde – og formår at skabe et stærkt læringsmiljø med plads til faglig, social og personlig udvikling for alle.
  • Du har et stærkt fagligt fokus og indgår naturligt i tæt samarbejde og sparring med øvrige lærere og pædagoger omkring børnene.
  • Du er didaktisk stærk og er optaget af de mange, varierede veje til læring.
  • Du er åben og engageret i forhold til elever, forældre og kolleger.
Derfor skal du vælge os
På Nyager Skole har vi ca. 780 dejlige børn fra 0.- 9. klasse og ca. 100 ansatte. Skolen er en 3- og 4-sporet skole, tegnet af Arne Jacobsen og placeret i skønne omgivelser i et større villakvarter.

Vi kan ikke alt, men vi er særlig stolte af:
  • Vi har en stabil, dygtig og ambitiøs medarbejdergruppe, der grundlæggende tror på, at vi lykkes bedst i et professionelt fællesskab, hvor sparring, nysgerrighed og vidensdeling er nøgleord. I det tætte samarbejde mellem ledelse og medarbejdere tror vi på åbenhed og gennemsigtighed som den bedste vej til de gode fælles løsninger.
  • På Nyager Skole har vi såvel fællesskaberne som det enkelte barn i centrum og arbejder fokuseret på, at alle børn og unge skal blive så dygtige, som de kan - og de skal trives, mens de lærer. Vi er derfor aktuelt i gang med et større kompetenceudviklingsforløb omkring relationskompetence i samarbejde med skoleforsker Louise Klinge.
  • Nyager er en skole i vækst, og vi er glade for at være den lokale skole og det naturlige skolevalg for områdets børn og unge. På den baggrund står vi i de kommende år over for en spændende ombygning og udvikling samt opdatering af skolens fysiske rammer, så de i endnu større grad tilgodeser alle børns behov.
  • Herudover er Nyager profilskole med fokus på STEAM og projektbaseret læring (PBL) og afvikler årligt en række fælles uger med afsæt i projektbaseret læring.

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere
Hvis du vil vide mere, kan du læse mere på www.rk-nyagerskole.dk. Du er også altid velkommen til at kontakte indskolingsleder Anne-Marie Seidler på tlf. 36378300.

Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den hurtigst muligt og senest den d. 12.12.2024. Samtaler afholdes løbende.

Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist:

12. december 2024

Tiltrædelse:

1. januar 2025

Arbejdssted:

Nyager Indskoling

Kontakt:

Skoleleder Christina Holm Vestergaard
Tlf. 30 76 83 01

Ansættelsesforhold:

Fuldtid

Customize Your Resume to Match this Job


Share with Friends!