Find Your Next Job

Mekaniker Med Elbil-Kompetencer Søges På Amager

Posted on Feb. 16, 2026

  • Amager, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Mekaniker Med Elbil-Kompetencer Søges På Amager job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Erfaren mekaniker med elbil-kompetencer søges til Bilhuset Elmer på Amager

Da vi har meget travlt, søger vi hurtigst muligt en uddannet mekaniker med erfaring inden for el- og hybridbiler til en fuldtidsstilling på vores værksted i Kastrup på Amager.

Er du klar til fremtidens bilbranche? Hos Bilhuset Elmer søger vi en mekaniker, der brænder for moderne teknologi og ønsker at arbejde professionelt med elbiler i en hverdag, hvor kvalitet, udvikling og fællesskab er i fokus.

Bilhuset Elmer på Amager er autoriseret værksted for Suzuki, Mazda, Citroën, Aiways og Kia – herunder et stigende antal el- og plug-in hybridmodeller. Vi har store ambitioner for både virksomheden og vores medarbejdere og investerer løbende i uddannelse, certificeringer og det nyeste udstyr, så vi er klar til fremtidens krav.

Vi investerer i din viden og udvikling

Bilbranchen udvikler sig hurtigt – især inden for elbiler. Derfor prioriterer vi efteruddannelse højt og tilbyder løbende kurser og mærkespecifikke certificeringer, så du altid er fagligt stærkt rustet.
Hos os bliver du en del af et moderne værksted med fokus på sparring, høj kundetilfredshed og teamwork. Vi hjælper hinanden i travle perioder og lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med plads til både faglighed og humor.

Lyder det som noget for dig? Så kunne du meget vel være vores nye kollega.

Du er i høj kurs hos Bilhuset Elmer, hvis du:

  • Er uddannet automekaniker med 2–3 års erfaring
  • Har erfaring med el- og/eller hybridbiler (eller stor interesse for området)
  • Gerne har kendskab til Suzuki, Citroën, Mazda eller Kia (ikke et krav)
  • Er fortrolig med IT, testere, el-, diagnose- og måleudstyr
  • Arbejder struktureret og har fokus på høj kvalitet
  • Kan arbejde selvstændigt, effektivt og målrettet
  • Er en positiv teamplayer med godt humør

Vi tilbyder:

  • Videreuddannelse og certificeringer – særligt inden for elbiler
  • Faglige udfordringer og gode udviklingsmuligheder
  • Et inspirerende arbejdsmiljø med dygtige og hjælpsomme kollegaer
  • Frihed under ansvar
  • Et selvstændigt job med ansvar og variation
  • Pension og sundhedsforsikring

Hos Bilhuset Elmer Amager bliver du en del af et dedikeret team på over 40 kollegaer med base på Kirstinehøj. Sammen arbejder vi for at sikre høj kvalitet, stærke kunderelationer og en god arbejdsdag.

Du er meget velkommen til at kontakte os for en uformel snak og en rundvisning.

Klar til at blive en del af teamet?
Send din ansøgning til eftermarkedschef Kim Larsen på kl@bilhusetelmer.dk
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe på 31 68 19 29


Elmer koncernen er en velkonsolideret familiejet virksomhed etableret i 1975. Vores 100 dedikerede medarbejdere omsætter årligt for knap kr. 350 mill. og sælger årligt omkring 2000 nye og brugte biler. Koncernen er repræsenteret på Amager, Bornholm og i Helsingør, hvor vi aktuelt er autoriseret forhandler af Kia, Mazda, Volkswagen, Suzuki. Derudover også autoriseret værksted for Ford, Citroën, Peugeot, Opel og Chevrolet. Bilhuset Elmer tilbyder alle former for mobilitetsløsninger. Udgangspunktet for koncernens drift og tilbud er altid kunders behov. Vi bestræber os på at yde en god og nærværende kundeoplevelse. Bilhuset Elmer investerer i medarbejderudvikling med henblik på fortsat vækst.


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!