Find Your Next Job

Michael Skolens Sfo/Klub Søger En Pædagogisk Medhjælper

Posted on July 28, 2025

  • Herlev, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Part Time

Michael Skolens Sfo/Klub Søger En Pædagogisk Medhjælper

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Michael Skolens SFO/Klub søger en pædagogisk medhjælper til vores klubtilbud.

Vil du have en hverdag med mange skønne børn på en skole med stort fællesskab?

Michael Skolens SFO og klub består af to separate huse, men vi arbejder sammen på tværs. I begge huse er hovedopgaven at skabe en god og tryg hverdag for børnene, bygget op omkring en dagsrytme, ugerytme og årsrytme.

Vi bor i et naturskønt område med eng og mose i baghaven, så evner i udeaktiviteter er et stort plus. Måske er du gammel spejder eller har erfaring med liverollespil, eller også er du glad for at spille bold og lave andre idrætsrelaterede aktiviteter.

Det kan også være en fordel, hvis du har færdigheder i håndarbejde, herunder at snitte, bygge huler udenfor eller andet spændende du kan bringe i spil.

Uanset hvad dine spidskompetencer er, søger vi en medarbejder, der kan tænke kreativt, har overblik og energi og selv kan sætte ting i gang. Ud over arbejdet med børnene indgår i stillingen også rengøring af klubben, ca. 2-3 timer om ugen, det præcise timetal afhænger af dette års skema.

Du skal have lyst til at lære nye ting, turde at være dig selv, være nærværende og en god rollemodel for børnene.

I klubben er vi en pædagog og en pædagogisk medhjælper (dig). Børnene, der benytter klubben, går i 4. og 5. klasse.

Stillingen er på 20 timer om ugen, og arbejdstiderne ligger typisk i eftermiddagstimerne, cirka mellem kl. 13.00 og 16.30. Længere arbejdstider kan forekomme i sommerferieperioden.

Hvis du kan starte 1. september, vil det være fantastisk, ellers hurtigst muligt derefter.

Lyder det som noget for dig, så send en ansøgning til sfo@michaelskolen.dk , hurtigst muligt og senest d. 25. august. Samtaler afholdes løbende.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til SFO’ens telefon på tlf: 51369899 mellem 12.00 og 16.00, spørg efter Gregers. Du kan også sende en mail. Du kan læse mere om vores skole på michaelskolen.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.


Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Share with Friends!