Find Your Next Job

Militær Sagsbehandler I Flyverhjemmeværnet

Posted on June 1, 2026

  • Full Time

Militær Sagsbehandler I Flyverhjemmeværnet job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Brænder du for at arbejde med frivilligt hjemmeværnspersonel? Har du lyst til at arbejde i en organisation, hvis primære opgave er uddannelse og indsættelse af frivillige flyverhjemmeværnssoldater?? Er du en dygtig, ambitiøs og dedikeret premierløjtnant/kaptajn med lyst til militær sagsbehandling, inspektionsvirksomhed og varetagelse etablissementsansvar for den samlede myndighed??? Så er stillingen ved Flyverhjemmeværnets Planlægnings- og Ressourcesektion måske lige noget for dig!

Om os
Flyverhjemmeværnet er i dag landsdækkende – med hovedkvarter i Vordingborg, samt medarbejdere placeret i Karup og Aalborg. Flyverhjemmeværnets stab er organiseret i en Luftoperationssektion, en Planlægnings- og Ressourcesektion, en Operations- og Støttesektion samt et Udviklingselement og et Kommunikations-, Onboarding- og Rekrutteringselement. Flyverhjemmeværnets faste stab består pt. af 37 militære og civile medarbejdere. Flyverhjemmeværnet er en selvstændig myndighed under Hjemmeværnskommandoen, og vores primære operative opgave er støtte til Flyvevåbnet i forbindelse med nationale operationer, øvelser og uddannelse.
Flyverhjemmeværnet koordinerer støtten til Flyvevåbnet og har i øvrigt et tæt samarbejde med Hjemmeværnskommandoen, Forsvarskommandoen, Flyverstaben, Landsdelsregionerne, Politiet samt øvrige myndigheder inden for samfundets samlede beredskab. Flyverhjemmeværnet har samlet set ca. 4.500 frivillige, hvoraf ca. 1.360 er i den aktive struktur, fordelt på 28 underafdelinger. Flyverhjemmeværnets Planlægnings- og Ressourcesektion varetager primært opgaver, som er rettet mod den frivillige struktur. Sektionen har således ansvaret for planlægning, militær sikkerhed, økonomi, logistikstøtte, etablissementsstøtte samt administrativ støtte til 28 underlagte hjemmeværnseskadriller. Planlægnings- og Ressourcesektionen har endvidere ansvaret for vores sekretariat, som forestår den administrative støtte til personel og eskadriller i den frivillige struktur, samt intern administrationsstøtte til staben. Udover sektionschefen (major) indgår der 11 medarbejdere i sektionen; 1 major, 1 kaptajn, 1 sekretariatsleder, 4 sekretariatsmedarbejdere samt 2 logistikmedarbejdere, 1 stabshjælper og én kontorelev (fordelt på Karup og Vordingborg).

Om stillingen
Vi er en fleksibel og geografisk adskilt arbejdsplads, hvor dit udgangspunkt enten kan være Flyvestation Karup eller Vordingborg Kaserne. Du skal forvente, at en del af din tjeneste vil foregå om aftenen og i weekender. Der vil være mulighed for at arbejde hjemmefra i overensstemmelse med vore policy på området. Som militær sagsbehandler varetager du selvstændigt sagsbehandling af pålagte opgaver med reference til sektionschefen. Som en del af vores geografisk delte organisation, vil du ligeledes blive en vigtig brik for sektionschefens ledelsesvirke generelt i Planlægnings- og Ressourcesektionen. Du er over for sektionschefen ansvarlig for udførelse af selvstændig sagsbehandling og støtte inden for Flyverhjemmeværnets generelle militære sagsbehandling, inspektionsvirksomhed, HR-området samt ansvarlig for dele af den militære sagsbehandling og forvaltning rettet mod etablissementsområdet i Flyverhjemmeværnet.

Mere konkret skal du være i stand til at løse følgende opgaver:

  • Militær og civil sagsbehandling
  • Ansvarlig for inspektionsvirksomhed ved Flyverhjemmeværnets underafdelinger
  • Bidrage til Flyverhjemmeværnets militære sikkerhedsinspektionsvirksomhed
  • HR-relaterede opgaver

Derudover vil stillingen byde på generel forvaltning og sagsbehandling relateret til Flyverhjemmeværnets Totalforsvarsstyrke, Historikere og Musikvirksomhed. Sagsbehandlingen vil blandt andet omfatte planlægning, tilrettelæggelse og controlling af Flyverhjemmeværnets aktiviteter rettet mod inspektionsvirksomheden ved myndigheden. I relation til eskadrillerne, består arbejdet blandt andet af tilsyn, rådgivning og sparring. Du vil naturligvis få indflydelse på dine arbejdsopgaver, og du vil få mulighed for at benytte og videreudvikle dine kvalifikationer. Du får stor indflydelse på din egen arbejdsdag, og hos os er det at kunne udføre selvledelse en stor del af hverdagen.

Om dig
Du er kaptajn eller premierløjtnant (M321/M311). Det er en fordel, hvis du har en baggrund i Flyvevåbnet - men dette er ikke en begrænsning. Du har erfaring i stabsarbejde, uddannelsesplanlægning samt besidder en god helhedsforståelse. Det er en fordel, hvis du tillige har operativ indsigt i Flyvevåbnets opgaveløsning og evt. erfaring med inspektionsvirksomhed og militær sikkerhed. Du har sans for detaljer og er god til at strukturere og koordinere arbejdsprocesser og projekter. Du er god til at samarbejde og har forståelse for de frivilliges arbejdsbetingelser. Vi forventer, at du er i stand til at udøve selvledelse, bevarer overblikket – holder mange ”bolde i luften” samt er i stand til at prioritere dine arbejdsopgaver med fokus på det frivillige personel og Flyverhjemmeværnets eskadriller.

Ansættelsesvilkår
Stillingen placeres enten i Karup eller i Vordingborg alt efter ansøgernes geografiske muligheder.

Hvis du er premierløjtnant og ikke har gennemført Føringskursus/VUK eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A1 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark og sejlads i danske farvande.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Operations- og Støttesektionen, major Jesper B. Nielsen, FHV-CHOS@fiin.dk, telefon 2012 8926.

Hvis du har spørgsmål vedrørende løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Idaa Jo Heede på telefon 4024 9731.

Ansøgningsfristen er 17. juni 2026. Samtaler afholdes løbende.

Tiltrædelse i stillingen 1. august 2026 – med henblik på overdragelse og overlap med medarbejder i stillingen.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.


Fakta

Application due
17-06-2026
Start date
Start hurtigst muligt
Work hours
37 timer
Position type
Militære stillinger

Workplace
Vestjylland, Østjylland

Contact
Jesper Bergiel Nielsen
MJ/SEKCH
E-mail
Ida Jo Heede
E-mail

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!