Find Your Next Job
HERLEV KOMMUNE
Myndighedsbehandler Med God Energi Til Kommune I Udvikling
Posted on Nov. 26, 2024
- Herlev, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Kender du vejloven ud og ind? Finder du hurtigt manglerne i en afmærkningsplan? Og ved du, hvor man skal tage fat, hvis man vil nedlægge et vejareal?
Så er det måske dig, vi leder efter.
Om jobbet
Vi søger en ny alsidig myndighedsbehandler med juridisk tæft til vores trafikteam på i alt fem medarbejdere.
Du vil som hovedopgaver skulle arbejde med:
- Gravetilladelser
- Rådighedstilladelser
- Adgangstilladelser
- Hækkesager
- Tilsyn
- Matrikuleringssager
- Nedlæggelse af vejarealer
- Parkering
- Bidrag til lokalplaner
De seneste mange år har særligt arbejdet med Letbanen fyldt meget på myndighedsområdet. De kommende år vil der være et særligt fokus på udrulningen af fjernvarme.
Om dig
Om du er uddannet ingeniør, landinspektør, jurist eller lignende, er ikke så vigtigt. Det vigtigste er, du får god energi af at arbejde med vejjuridiske sager i mange afskygninger.
Udover juridisk flair lægger vi vægt på, at du:
- har minimum 2-3 års erfaring med vejmyndighedsområdet og den tilhørende lovgivning.
- er indstillet på at være ansat i en politisk organisation, hvor opgaverne er alsidige og til tider uforudsigelige.
- er samarbejds- og løsningsorienteret.
- kan udtrykke dig letforståeligt, både når du skriver til entreprenører, borgere, politikere og andre samarbejdspartnere – også når du tager telefonen.
- både deltager aktivt i teamet, men også kan arbejde selvstændigt.
Derudover ser vi gerne, at du har erfaring med trafiksikkerhedsområdet, da det fylder meget i vores daglige arbejde med vejene i Herlev.
Teknik og Miljø
Trafikteamet er en del af afdelingen Teknik og Miljø, hvor vi løser myndigheds-, drifts- og planlægningsopgaver indenfor trafik, veje, miljø, natur, grønne områder, renovation og byggeri.
Teknik og Miljø består af 25 engagerede og kompetente ”holdspillere”, både erfarne og nyuddannede. I afdelingen har vi mange bolde i luften, hver dag. I en travl hverdag har vi en uhøjtidelig og behagelig omgangstone. Vi har stor åbenhed, og er gode til at sparre og dele viden med hinanden – både i faggrupperne, afdelingen og på tværs af organisationen. Vi bruger meget tid sammen, derfor prioriterer vi også at tale om andet end trafik f.eks. stillingen i Superligaen, rejsemål eller børn.
Vores arbejdssted er på rådhuset, som er centralt placeret i bymidten tæt på supercykelstier, gode busforbindelser, stationen og de større veje i kommunen.
Der er kantine og flere personaleforeninger bl.a. feriehuse og fine omklædningsfaciliteter i kælderen, hvis du cykler eller løber på arbejde.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid, og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen aftales efter principperne om Ny løn.
ningsfrist
ningsfrist er den 12. december 2024 kl. 8.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 16 december 2024 med en 2. samtale torsdag den 19. december 2024.
Få mere at vide
Du kan læse mere om kommunen på herlev.dk. Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du kontakte fagkoordinator Mathias Skinbjerg-Holm på 2112 5346.
Mød vores medarbejdere
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.
Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!