Find Your Next Job

Nærværende Og Livsglad Pædagog Søges Til Børnehaven Birkehegnet

Posted on Jan. 23, 2026

  • Full Time

Nærværende Og Livsglad Pædagog Søges Til Børnehaven Birkehegnet job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Børnehaven Birkehegnet er en lille børnehave med max 49 børn i alderen 3 til 6 år, hvor alle børn og voksne kender hinanden godt. Vi har 3 stuer, og søger en 37 timers pædagog til vores præmaturgruppe.

Hvem er vi:
Vi er et lille velfungerende hus, hvor vi sammen løser hverdagens udfordringer. Vi har et stærkt og godt samarbejde på tværs af stuerne. Vi bruger humor i hverdagen, både blandt medarbejdere, med børnene og med forældrene. Vi brænder for at skabe den bedste hverdag for alle, som har deres gang i huset.
Når du træder ind ad døren i Birkehegnet, vil du blive budt velkommen af glade, engagerede og imødekommende børn og voksne, som trives og udvikles i deres hverdag.
Vi vægter forældresamarbejdet højt, da det er gennem dette samarbejde, at vi lykkes med at skabe glade, livsduelige og kompetente børn.

Vi arbejder bl.a. med Næstved kommunes pædagogiske grundlag, læreplaner, sprogvurderinger og TOPI.

Børnehaven Birkehegnet er en del af Område Syd, der består af 13 daginstitutioner for børn i alderen 0 - 6 år, hvoraf en af institutionerne er en specialinstitution. Vi er beliggende i Birkehegnet i Næstved Syd. Vi har en dejlig stor legeplads, som benyttes dagligt og med mulighed for forskellige motoriske udfoldelser.

Hvad søger vi:
Vi søger en åben og livsglad pædagog, som er i stand til at observere og formidle sine observationer mundtligt og skriftligt på en faglig og professionel måde. Du skal være dygtig til at reflektere over egen praksis, brænde for at skabe gode og nærværende relationer, på en åben og anerkendende måde med både børn, forældre og kollegaer. Du skal være faglig forankret og kunne samarbejde tværfagligt, da vi samarbejder med bl.a. ergoterapeuter, tale-hørekonsulent, specialpædagogiske vejledere, skoler, psykologer og sagsbehandlere for at skabe den bedste trivsel og udvikling hos børnene. Vi har en forventning om, at du har skriftlige kompetencer, da arbejdet indebærer forskelligt skriftligt arbejde.

Du vil på stuen få to kollegaer som begge er pædagoger. I vil sammen udføre arbejdet omkring børnene gennem tydelige, rolige, genkendelige, trygge og nærværende rammer. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med præmaturbørn, men ikke et must. Vi opfordrer til at du søger, også hvis du f.eks. er nyuddannet. Bare du er villig og har lyst til, at udvikle dig og lære sammen med dine nye kollegaer.

Du kan se vores hjemmeside her: https://www.dagtilbudnaestved.dk/naestved-syd/naestved-syd-by/birkehegnet

Du kan se job- og personprofilen her.

Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og BUPL.

Tiltrædelse er den 1. april 2026.

Arbejdstid pr. uge 37 timer. Skulle der være ønske om andet timetal, kan der indgås dialog om dette.

Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte Pædagog Ninna eller Anja på Blå stue eller Daglig leder Dorte Jensen på telefon 5588 7180.

Ansøgningsfrist søndag den 8. februar 2026.

Ansættelsessamtaler: Der indkaldes til ansættelsessamtale og afholdelse af samtale i uge 8 eller 9.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!