Find Your Next Job

Næstkommanderende Til J43 – Operativ Logistiksektion Ved Specialoperationskommandoen

Posted on Sept. 4, 2026

  • D81, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Næstkommanderende Til J43 – Operativ Logistiksektion Ved Specialoperationskommandoen job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Har du lyst til at blive en del af holdet bag Danmarks specialoperationsstyrker – så læs videre her.

Vi søger en kollega, som har lyst til at arbejde med operativ logistik og understøttelse af indsættelsen af Danmarks specialoperationsstyrker.



Om os
J4 er en del af Operationsstøtteafdelingen under Specialoperationskommandoen placeret på Flyvestation Aalborg. Specialoperationskommandoen opstiller specialoperationsstyrkebidrag til operative styrkeindsættelser og beredskaber, og omfatter en kommandostab samt Jægerkorpset og Frømandskorpset.

J4 bliver i fremtiden delt op i to sektioner. Den ene sektion har ansvar for at håndtere den kapacitetsnære udvikling og anskaffelser. Den anden sektion vil få ansvaret for operativ logistisk planlægning (deployering og understøttelse af udsendte enheder) samt host nation support, i forbindelse med aktiviteter med deltagelse af udenlandske styrker.

Forsvarets nationale og internationale engagement gør, at vi er præget af et dynamisk og til tider hektisk arbejdsmiljø. Omgangstonen er fri og uformel, og vi tilstræber gode sociale relationer blandt medarbejderne i sektionen. Vi er meget afhængige af andre afdelinger og myndigheder, hvilket kræver effektiv kommunikation og gode samarbejdsevner.

Den operative logistiksektion består, ud over chefen for sektionen, af en næstkommanderende samt yderligere to sagsbehandlere, der varetager logistiske funktioner til understøttelse af Forsvarets specialoperationsstyrker

Om stillingen
Som næstkommanderende i den operative logistiksektion, vil du ud over at være stedfortræder for chefen, skulle bidrage til løsningen af den operative logistik, hvor du sammen med resten af sektionen varetager koordinationen af den operative logistiske funktion. Dette både i forbindelse med øvelser og reelle operationer, stabiliserings- og kapacitetsopbygningsaktiviteter i områder, hvor der ofte er behov for en utraditionel tilgang til opgaven. Hertil sagsbehandles national logistisk støtte (Host Nation Support) i forbindelse med udenlandske specialoperationsenheders deltagelse i aktiviteter i Danmark. I forbindelse med internationale øvelser og aktiviteter, er din opgave tillige at støtte med udarbejdelse af aftaler med værtsnationerne og samarbejdspartnere og løbende følge op på disse.

Du må forvente at få en bred kontaktflade i samarbejdet med øvrige dele af Forsvarskommandoen, Operative Støttekommando (OSK), Operationsstaben, Udviklings- og Planlægningsstaben, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og ikke mindst det nyoprettede danske specialoperationshovedkvarter SOCC-NW. Et væsentligt indhold i stillingen er, at skabe og vedligeholde gode samarbejdsrelationer, samt sikre forståelse for specialoperationsstyrkernes vilkår og behov.

Du kan forvente, at der udover den daglige sagsbehandling, vil være rejser til øvelsesplanlægning og uddannelser i forbindelse med opbygning af stabens evne til operativ indsættelse som Special Operations Component Command, herunder støtte til Special Operations Component Command North-West.

Der er en høj grad af frihed under ansvar med mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden, samt mulighed for hjemmearbejde efter aftale.

Der er mulighed for at læse MMS i stillingen.

Om dig
Du er kaptajn/kaptajnløjtnant (M321) eller major/orlogskaptajn (M322) med relevante akademiske og operative forudsætninger - herunder gerne med erfaring fra stabstjeneste ved en styringsniveau II eller III myndighed eller en operativ stab.

Du har sandsynligvis allerede stabserfaring og er fortrolig med KESDH samt udarbejdelse af skriftlige arbejder, som stabsnotater og sagsoplæg, hvor igennem du demonstrerer dine gode evner inden for skriftlig kommunikation.

For at kunne lykkes i stillingen skal du være fleksibel, idet dagligdagen til tider kan foregå i et højt tempo. Det er tillige en klar forudsætning, at du med afsæt i en helhedsforståelse, kan samarbejde på tværs af niveauer i Forsvaret og med andre styrelser.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med operativ logistisk planlægning, herunder deltagelse i større øvelsesplanlægning samt kendskab til HNS. Det vil desuden være en stor fordel, hvis du har erfaring med stabstjeneste ved en styrelse eller niveau II myndighed, så du har en god forståelse for sagsbehandling og stabsprocesser.

En forudsætning er derfor, at du er udadvendt og opsøgende, at du kan tænke ud af boksen og evner at tænke hurtigt og ikke går i stå, når der opstår behov for ændring med kort varsel. Du skal ligeledes kunne kommunikere klart og tydeligt, på tværs af såvel rang som fagligheder, både i tale og på skrift, på dansk og engelsk.

Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for de pålagte opgaver gennem planlægning, styring og opfølgning. Du holder et højt fagligt niveau i opgaveløsningen og træffer nødvendige og effektive beslutninger, når behovet opstår.

Har du viljen og gå-på-modet, så tilbyder vi dig et spændende job med stor berøringsflade og muligheden for at blive en dygtig sagsbehandler med NIV-II erfaring, som du kan bruge i din videre karriere.

Det er ikke et krav, at du har indsigt i specialoperationsområdet.


Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.

I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen.

Fast tjenestested i Aalborg.

Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fg. CHJ4 major Henrik Engel på telefon 7285 7168.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Helle Elgaard Peterslund Personelkommandoen på telefon 728 19104.

Ansøgningsfristen er den 27. september 2026 og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt. Den endelige ansættelsesdato vil blive koordineret med din nuværende chef.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Specialoperationskommandoen
Specialoperationskommandoen indgår i Forsvarskommandoen og omfatter en kommandostab, Frømandskorpset, Jægerkorpset og Siriuspatruljen.

Specialoperationskommandoens opgaveløsning er karakteriseret af uventede og innovative metodevalg, tætte partnerskaber, overraskende styrkeanvendelse og bidrager til at beskytte og fremme Danmarks interesser, nationens sikkerhed og borgernes tryghed.

Specialoperationskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion og styrkeopstilling af specialoperationsstyrkebidrag til operative styrkeindsættelser og beredskaber. Herunder opstillingen af et dansk kernebidrag til NATO Composite Special Operations Component Command, der skal kunne indsætte specialstyrker i internationale operationer og virke på operativt niveau.

Det værnsfælles og tætte samarbejde på tværs af Forsvarets kapaciteter er et helt centralt element i Specialoperationskommandoens motto: ”Styrke Gennem Fælles Indsats”.


Fakta


Application due
27-09-2026


Start date
Start hurtigst muligt


Work hours
37 timer


Position category



Position type
Militære stillinger

Workplace
Nordjylland


Workplace



Contact
Helle Elgaard Peterslund
E-mail
Henrik Dyssel Engel
MJ
E-mail
E-mail
E-mail

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!