Find Your Next Job

Næstkommanderende Ved Center For Værnsfælles Operationer, Institut For Militære Operationer Ved Forsvarsakademiet

Posted on Aug. 3, 2026

  • Full Time

Næstkommanderende Ved Center For Værnsfælles Operationer, Institut For Militære Operationer Ved Forsvarsakademiet job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Forsvarsakademiet (FAK) søger en ny næstkommanderende ved Center for Værnsfælles Operationer (CVO), Institut for Militære Operationer (IMO). Vi søger en dynamisk og ambitiøs næstkommanderende, der kan bidrage til drift og udvikling af Forsvarets uddannelser samt praksisnær forskning og udvikling inden for instituttets kerneopgave; militære operationer.

Du bliver næstkommanderende i et værnsfælles center med internationalt tilsnit, med højt kvalificerede militære og civile medarbejdere, der brænder for at producere og levere viden og undervisning af høj kvalitet til gavn for Forsvaret. Centeret er kontinuerligt under udvikling, hvorfor de kommende år også vil betyde tilførsel af yderligere medarbejdere.

Om os
CVO, IMO er en del af FAK i København. CVO er Forsvarsakademiets videnscenter for uddannelse og forskning i værnsfælles operationer på det operative og militærstrategiske niveau. Centerets hoveduddannelse er faget Militære Operationer på Master i Militære Studier, hvor operative problemstillinger analyseres og omsættes til sammenhængende planlægning.

CVO udvikler og gennemfører videre- og efteruddannelse og består af både militære analytikere og civile forskere i et stærkt fagmiljø med gode muligheder for faglig sparring. Centeret indsamler og analyserer løbende erfaringer fra aktuelle konflikter og omsætter dem til læring, som styrker Forsvarets uddannelser og operative virke.

Om stillingen
Som næstkommanderende bistår du centerchefen i centerets overordnede udvikling og styring, herunder den daglige drift, og du er stedfortræder for centerchefen i dennes fravær.

Som næstkommanderende favner du en bred og alsidig opgaveportefølje og bliver ansvarlig for en lang række ledelses- og koordinationsopgaver i et tæt samarbejde med centerets medarbejdere og instituttets ledelse. Opgaverne trækker på et bredt kompetencefelt – herunder administration og økonomi, HR og kendskab til NATO processer – og du bliver et stabilt ankerpunkt i centerets daglige drift.

Du bliver blandt andet ansvarlig for sagsbehandling på uddannelsesområdet, budgetlægning og løbende budgetopfølgning samt koordination af centerets aktiviteter. Du støtter desuden centerchefen på HR-området, herunder rekruttering, on-boarding og kompetenceudvikling, og bistår med planlægning og tilrettelæggelse af CVO seminarer og konferencer. Herudover koordinerer du centerets kursusproduktion, undervisningsevalueringer samt implementering af nye digitale læringsteknologier.

Du indgår i CVO chefgruppe og repræsenterer centeret ved chefmøder og andre FAK møder efter nærmere aftale med centerchefen.

Det forventes, at du som led i stillingen bidrager til undervisningen i militære operationer, primært på Master i Militære Studier. Herudover får du mulighed for at gennemføre og/eller bidrage til IMO forsknings- og udviklingsvirksomhed inden for militære operationer, alt efter dine interesseområder og kompetenceprofil.

Du vil få en bred snitflade til Forsvarets myndigheder, FAK stab, skoler og institutter.

Herudover vil du bidrage til og deltage i samarbejde med danske og udenlandske civile og militære forsknings- og uddannelsesinstitutioner samt andre relevante samarbejdspartnere i og uden for Danmark.

Stillingen er krævende, men du vil gennem et intensivt indkøringsforløb og med støtte fra kolleger hurtigt opnå et særdeles godt kendskab til de særlige krav, forhold og vilkår, der knytter sig til uddannelse af officerer samt forsknings- og udviklingsarbejde ved Forsvarsakademiet samt indsigt i militære operationer i alle tre værn og på værnsfælles niveau.

Stillingen er et oplagt sted at få målrettet din faglige og personlige kompetenceudvikling og skærpet din profil inden for disse områder. Stillingen giver ligeledes mulighed for eksponering overfor store dele af Forsvarsministeriets koncern, samt for en potentialemæssig afklaring til andre stillinger på samme eller næste niveau.

Der vil være rejseaktivitet forbundet med stillingen.

Om dig
Du er major/orlogskaptajn og har gennemgået VUT-II/L, Master i Militære Studier (MMS) eller tilsvarende udenlandsk kursus.

Alternativt er du en erfaren kaptajn/kaptajnløjtnant godt i gang med MMS. I så fald vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Derudover lægger vi vægt på at du:

  • Har en solid operativ og ledelsesmæssig erfaring og en bred viden om militære operationer, gerne på operativt niveau.
  • Desuden har erfaring fra stabstjeneste på niveau I eller II, og det er en fordel, hvis du har erfaring med uddannelse på Forsvarets skoler.
  • Er struktureret og administrativt stærk, og du har forståelse for relevansen af kvalitet i styring, administration og økonomi, der underbygger undervisningen af kommende og nuværende officerer, og at dette bygger på ny og opdateret viden om militære operationer.
  • Er fagligt nysgerrig og holder løbende din viden opdateret inden for værnsfælles tænkning, planlægning og operationer.
  • Besidder en veludviklet analytisk kapacitet, som du aktivt kan bringe i spil ift. undervisning samt forsknings- og udviklingsprojekter.

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A1 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark og sejlads i danske farvande.

Fast tjenestested er København.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for CVO major Jacob Vik Hansen på mail FAK-IMO-VO01@mil.dk

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Helle Peterslund på telefon 32665247 eller mail PKOM-HEP@mil.dk.

Ansøgningsfristen er den 21. august 2026. Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSAKADEMIET
Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer.
FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Slagelse, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.
FAK gennemfører forskning og udvikling indenfor de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på fak.dk.


Fakta


Application due
21-08-2026


Start date
Start hurtigst muligt


Work hours
37 timer


Position category



Position type
Militære stillinger

Workplace
København by


Workplace



Contact
Helene Marie Mogensen de Monléon
E-mail
Jacob Vik Hansen
E-mail
E-mail
E-mail

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!