Find Your Next Job
Nato Sagsbehandler Til Operationsstaben J5p
Posted on Aug. 4, 2026
- København, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Vil du gerne være med til at rammesætte de danske operative bidrag til NATO og dermed præge den operative virkelighed og rammesætningen af de fremtidige indsatser? Kan du tænke helhedsorienteret, samtidigt med at være fokuseret på detaljer?
Om os
Operationsstaben er en del af Forsvarskommandoen på styringsniveau I og er organiseret med tre afdelinger (OPS, PLANS, SUPPORT) og en underliggende traditionel J-struktur.
Operationsstabens Planlægningsafdeling består af ca. 55 personer fra alle værn opdelt i planlægningssektionerne J5 Kongeriget, J5 Global, J5 Cyber, J5 Operativ Policy samt J7. Afdelingen har medarbejdere placeret i både København og Karup.
Operativ Policysektion (J5P) hører til i København. Vi er normeret til 12 personer inklusiv chefen, og består primært af erfarne majorer/orlogskaptajner samt enkelte civile - alle med et stort personligt drive og engagement.
Sektionen håndterer de konceptuelle og policymæssige operative anliggender på militærstrategisk og operativt niveau både nationalt og til internationale organisationer og samarbejder, der blandt andet omfatter NATO, EU, JEF, Nordisk Forsvarssamarbejde og Arktis mv. Derudover er sektionen en integreret del af Operationsstabens føringskapacitet – Joint Headquarters og den tilhørende Battle Rythm.
En stilling ved os giver dig således mulighed for, både at være koblet til det operative miljø og, at fordybe dig i styrende strategiske koncepter, omsætte disse til den operative virkelighed og præsentere dette for Forsvarets ledelse, samtidig med, at du får mulighed for at repræsentere Danmark i vigtige internationale fora.
Selv om vi har travlt, så har vi fokus på en god arbejdsplads og løser opgaverne i et teamwork – og der er god plads til individuelle behov og sociale aktiviteter.
Om stillingen
Som stabsofficer i sektionen bliver du helt centralt placeret i forhold til NATO og sekundært ift. andre internationale organisationer eller bilaterale samarbejder med operativt fokus.
Du vil i stillingen skulle bidrage med at udvikle, formulere og drive de danske beredskaber til NATO og være ansvarlig for udvikling af de tilhørende planer, samtidigt med at gældende policy skal videreformidles og i visse situationer tolkes.
Du kommer til at skulle udarbejde høringssvar til andre stabe, kommandoer og myndigheder i forbindelse med deres opgaveløsning. Det bliver en helt naturlig opgave at tage stilling til andres arbejde og sørge for, at nuværende operativ policy bliver overholdt – eller se, om det er nødvendigt at ajourføre policy.
Du bliver en del af det operative virke, og deltager i Operationsstabens Joint Headquarters Battlerythm. I kriseorganisationen vil du vil skulle fungere som Deputy Section Head i operative planlægningsgrupper.
Stillingens konkrete indhold vil desuden afhænge af, hvordan de samlede kompetencer i sektionen fordeler sig.
Der er nogen mulighed for at arbejde hjemmefra, men da en stor del af arbejdet foregår på højere klassificerede systemer, skal du forvente en stor del tilstedeværelse på kontoret.
Perioder med diverse rejseaktivitet af kortere varighed, typisk i forbindelse med møder, planlægningsopgaver og konferencer, må forventes.
Om dig
Du er major/orlogskaptajn eller kaptajn/kaptajnløjtnant, der kan blive udnævnt eller er/skal ansættes på uddannelseskontrakt mhp. snarlig udnævnelse (dvs. i løbet af 2026/2027).
Det er en fordel (men ikke et krav), hvis du har:
- Erfaring med ledelse af operative planlægningsgrupper.
- Luft- eller landmilitær baggrund (stillingen er dog værnsfælles og det skal ikke afholde dig fra at ansøge, hvis du er fra et andet værn); har erfaring med internationale organisationer, gerne primært NATO.
- Kendskab til Danmarks bidrag til kapaciteter i regi af NATO/EU.
- Kendskab til NATO Comprehensive Operational Planning Directive (COPD).
- Kendskab til NATO doktrin ift OPLAN, CONPLAN.
- Været udsendt i missioner eller stabe i udlandet.
Du har en personlig drivkraft og initiativlyst, der medfører, at du selvstændigt kan tilrettelægge, udvikle og drive planlægningen af forskellige opgaver, der typisk håndteres som selvstændige projekter. Efter relativt kort tid forventes det, at du er selvkørende i din opgaveløsning.
Du skal kunne sætte dig ind i nyt materiale, udlede hovedkonklusioner fra konferencer, dokumenter og møder, og herefter kunne formidle budskaberne videre til andre både i tale og på skrift.
Kan du se dig selv i stillingen, så tøv ikke med at række ud til os, hvis du har spørgsmål til stillingen eller bare er nysgerrig på, hvem vi andre i sektionen er.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner.
Du er major/orlogskaptajn og har gennemført MMS. Alternativt er du erfaren kaptajn/kaptajnløjtnant, der er optaget på eller i gang med MMS. I så fald vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.
Fast tjenestested er Holmens Kanal 9.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef KK Brian Møller Ottesen på telefon 728 40540 / 2295 6857 eller pr. mail til FKO-O-CHJ5P@MIL.DK
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Ida Jo Heede på telefon 4024 9731 eller mail PKOM-IJH@mil.dk eller HR-konsulent Anders Erik Filtenborg på telefon 7281 9178.
Ansøgningsfristen er den 28. august 2026. Samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSKOMMANDOEN
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.
Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.
Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!