Find Your Next Job
Ny Kollega I En Koordinerende Rolle Med De Nyeste Teknologier Indenfor Core Infrastruktur I Danmarks Største Offentlige Sundhedsteknologiske Virksomhed
Posted on June 12, 2025
- Hillerød, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically
Ny kollega i en koordinerende rolle med de nyeste teknologier indenfor Core Infrastruktur i Danmarks største offentlige sundhedsteknologiske virksomhed
Vil du arbejde i en koordinerende rolle med de nyeste teknologier indenfor Core Infrastruktur i Danmarks største offentlige sundhedsteknologiske virksomhed? Og vil du bruge dine evner inden for teknologiområdet Windows til at sikre effektiv og stabil drift, der er med til at redde liv?
Sammen med både sundhedsfaglige og teknologiske specialister, skal du udvikle vores sundhedsinfrastruktur og gøre vores sundhedssystem endnu bedre. Du får en koordinerende rolle og bliver en aktiv og central del af forvaltning og drift af vores teknologiske og digitale sundhedsløsninger.
Derfor er det nødvendigt, at du trives med at formidle mål og retningslinjer samt coache dine teamkolleger. Vægtningen i rollen vil derfor også ligge på koordinering og prioritering af opgaver og i at sikre, at deadlines overholdes fremfor mere teknisk orienterede opgaver.
Hvem er vi i Center for IT & Medicoteknologi?
Center for IT & Medicoteknologi (CIMT) i Region Hovedstaden er sat i verden for at understøtte hospitalernes og de øvrige virksomheders drift og udvikling ved at stille stabile og relevante digitale løsninger til rådighed. Det betyder, at CIMT leverer og supporterer de digitale løsninger som hospitalernes medarbejdere og alle andre i regionen anvender i dagligdagen.
Enheden Infrastruktur og sektionen Core Infrastrukturplatforme er aktuelt i en transformationsproces både organisatorisk og i vores arbejdsmetoder. Det betyder blandt andet, at vi har fokus på automatisering (IaC; Infrastructure as Code) og udvikling af vores processer. Organisatorisk vil du blive ansat i sektionen Core Infrastrukturplatforme, i teknologiområdet Windows, hvor du udover at være en del af teamet, også skal varetage en koordinerende rolle.
- Sektionschef Jesper Bending
Når du er en del af Core Infrastruktur skal du
… arbejde tæt sammen med andre IT-teknologi-teams og du skal løbende bidrage med teknisk indsigt og dine færdigheder indenfor faglig koordinering. Dine tekniske opgaver vil variere, men den vigtigste rolle som du skal varetage, er teamkoordination i teamet, hvor du får ansvaret for:
- Faglig koordination og udvikling af et team af IT-teknologi-specialister herunder opgave- planlægning/opfølgning og prioritering af arbejdsopgaver
- Udvikling af teknologi-domænet i tæt samarbejde med sektionsleder og dine kolleger
- Ledelsesrapportering og opfølgning på definerede service
- Bidrage til budget- og økonomihåndtering samt udbud
- Udarbejde og vedligeholde roadmaps sammen med IT-specialister
- Samarbejde med andre afdelinger for at fremme teknologi-domænets interesser
- Indgå i tværfaglige IT-projekter.
Hvem tænker vi, at du er?
Du har måske en uddannelse indenfor informationsteknologi eller et andet relateret felt. Derudover har du erfaring og lyst til at varetage rapporterings- og koordinationsopgaver. Du er derudover:
- Struktureret, kvalitetsbevidst, åben og kan skabe overblik i et komplekst miljø
- Proaktiv, initiativrig og kan tackle udfordringer med et smil
- Kender ITIL processerne omkring Incident, Problem og Change Management og du er selvkørende inden for dine ansvarsområder og har en stor faglig stolthed (gerne kendskab til agile arbejdsmetoder)
- Har gode formuleringsevner og taler og skriver dansk.
- Jacob Rousing, Core Infrastrukturplatforme
Kunne du være interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionschef Jesper Bending på telefon +45 24874295 eller e-mail jesper.bending@regionh.dk. Send en SMS, med dine kontaktoplysninger og eventuelle spørgsmål hvis du ønsker at høre mere om stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår tager udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge, og arbejdsstedet er på Borgervænget 5 i København Ø. Vi udfører opgaverne der, hvor det giver mest værdi. Derfor vil du sammen med kollegerne have et fast arbejdssted men også have mulighed for at arbejde hjemmefra.
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er den 4. juli 2025, men vi inviterer løbende til samtaler, så tøv ikke med at række ud på SMS.
Du kan sende dit motiverede CV via vores online rekrutteringssystem.
Vi glæder os til at høre fra dig – på den ene eller anden måde!
Om CIMT - din nye arbejdsplads
Som Danmarks største offentlige sundhedsteknologiske virksomhed med et årligt budget på 1,8 mia. kr. og godt 1.000 medarbejdere repræsenterer og hylder vi en stor mangfoldighed.
Vores mission er at være hospitalernes partner. Hos os handler digitalisering om liv. Derfor er kravene til os store. Ikke mindst dem, vi sætter for os selv. Mange af vores leverancer præsteres på tværs af faglige og organisatoriske skel, og i et stærkt økosystem leverer vi bl.a. løsninger til de nye supersygehuse, robotteknologi til kirurgi, fuldautomatiserede laboratoriesystemer samt diagnostik, der i stigende grad baseres på kunstig intelligens.
Bliv klogere på hverdagen i CIMT – og se hvad vi brænder for, og hvad vi leverer.
Fakta
Core Infrastrukturplatforme
Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically
Share with Friends!