Find Your Next Job
Ny Medarbejder Til Grønt Team
Posted on July 29, 2025
- Ikast, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Brænder du for at vedligeholde og udvikle grønne områder ved vores boliger i Ikast-Brande kommune og samtidig være ansat i et boligselskab, hvor vi vægter trivsel højt både på arbejdspladsen og blandt vores beboere – så læs mere her:
Bomidtvest er et af de største boligselskaber i Region Midtjylland med mere end 3.400 lejemål. Vi er 20 medarbejdere på hovedkontoret i Ikast og 25 medarbejdere arbejder ude i vores mange boligområder i det Midt – og Vestjyske. Vi prioriterer at mødes til flere sociale arrangementer i løbet af året, da vi vægter fællesskabet og det sociale højt. Det præger også vores tilgang til det at leje boliger ud. Vi ser det som vores samfundsansvar at kunne huse alle og drage omsorg for vores mange beboere.
Som vores nye kollega vil du få en vigtig rolle i område Midt, Ikast-Brande Kommune. Du vil blive en del af et team i et nyetableret Servicecenter, hvor viceværterne, inspektøren og det grønne team arbejder ud fra. Vi arbejder tæt sammen med alle faggrupper i Bomidtvest.
Dine primære opgaver vil bestå af:
- Renholdelse og vedligeholdelse af de grønne områder.
- Plantepleje, beskæring, fældning og græsslåning.
- Vedligeholdelse af belægningsarealer.
- Vedligeholdelse af maskiner og værktøj.
- Snerydning og anden vinterbekæmpelse.
- Beboerservice ved behov.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med grønne områder og er uddannet anlægsgartner eller landmand, men vi lægger mest vægt på, at du besidder følgende faglige og personlige kvalifikationer:
- Du har stærke samarbejdsevner, er imødekommende og har god ordenssans.
- Du er initiativrig, ansvarsbevidst og har en naturlig motivation for at optimere det daglige arbejde.
- Du er tolerant, omsorgsfuld og tålmodig i dialogen med vores beboere.
- Du har erfaring med betjening af forskelligt materiel.
- Du har sprøjtecertifikat - er en fordel, dog ikke et krav.
- Du er fortrolig med brug af mobiltelefon/tablet, da vi anvender disse til opgavestyring.
Vi tilbyder:
- En spændende og varieret stilling i et boligselskab, der prioriterer trivsel, sparring og faglig udvikling.
- Et åbent og positivt arbejdsmiljø med kompetente og hjælpsomme kollegaer.
- Frihed under ansvar og mulighed for at præge arbejdsgange og planlægning i hverdagen.
- Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst med ESL og med et trygt ansættelsesforhold herunder personaleforening, sundhedsforsikring og god pensionsordning.
Stillingen forudsætter kørekort til kategori B+ og gerne certifikat i sikker brug af motorsav. Vi stiller transportmidler til rådighed i arbejdstiden.
Hvis dette fortsat har din interesse, så er du velkommen til at kontakte os:
Inspektør Martin Ring Lauritsen: 25 75 25 50 eller driftschef Karsten Kongsgaard: 42 92 48 07.
Alle henvendelser behandles fortroligt. Samtaler vil blive afholdt løbende. For at varetage stillingen skal du kunne fremvise en straffeattest. Vi foretager altid en individuel vurdering.
Ansøgning og CV sendes til driftsassistent Amanda Lindhart Carstensen: amlc@bomidtvest.dk senest d. 1. september.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!
Similar Jobs
Salling Group
Management Trainee Til Frugt Og Grønt - København S.
Arbejdsplads Amagerfælledvej 98-108 2300 København S. DK Ugentlige arbejdstimer 37 Ti…
Full Time | København, Denmark
Apply 6 days, 11 hours ago
Coop
Funktionsleder, Frugt Og Grønt Og Ferskvarer, Superbrugsen Støvring
Vi søger en Funktionsleder Frugt & Grønt & Ferskvarer Brænder du for k…
Full Time | D81, Denmark
Apply 1 week, 4 days ago
Salling Group
Teamkoordinator Til Frugt Og Grønt - Haderslev
Arbejdsplads Bredgade 12 6100 Haderslev DK Ugentlige arbejdstimer 37 Timer Startdato 1. februar 20…
Full Time | Haderslev, Denmark
Apply 1 week, 6 days ago