Find Your Next Job

Nye Udfordringer - Nato Hovedkvarter I Aalborg Søger En Ew-Planner. Hvis Det Lyder Spændende - Så Læs Videre

Posted on July 21, 2026

  • D81, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Nye Udfordringer - Nato Hovedkvarter I Aalborg Søger En Ew-Planner. Hvis Det Lyder Spændende - Så Læs Videre job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Som EW Planner bliver du en del af opbygningen af NATO nye Special Operations Component Command North West (SOCC-NW) i Aalborg. Du kommer til at arbejde i krydsfeltet mellem specialoperationer, operativ planlægning, det elektromagnetiske spektrum, cyber, space og multinationalt samarbejde.

Stillingen er for dig, der motiveres af komplekse operative problemstillinger, og som har lyst til at bidrage til udviklingen af et nyt NATO-hovedkvarter fra den tidlige opbygningsfase.

Om os
Specialoperationskommandoen (SOKOM) er i færd med at opbygge Special Operations Component Command North West (SOCC-NW) på Aalborg Flyvestation.

SOCC-NW bliver en del af NATOs nye nordvest-region og skal sikre koordination og synkronisering af specialoperationer - i fredstid, krise og konflikt.

I rammen af SOCC-NW bliver du en del af SOCC-NW Core Staff Element (SOCC-NW CORE), der vil varetage det regionale koordinationsansvar og opgaveløsningen i fredstid.

Hos Specialoperationskommandoen og SOCC-NW CORE møder du et miljø præget af tillid, samarbejde og højt fagligt niveau. Du bliver en del af et multinationalt fællesskab med tætte relationer til både nationale og internationale partnere.

I SOCC-NW CORE tror vi på frihed under ansvar og på, at det bedste resultat skabes, når faglighed og trivsel går hånd i hånd.

Det som beskriver os bedst er, at:

  • Vi er operativt løsningsorienterede.
  • Vi er proaktive, og læner os positivt ind i opgaveløsningen.
  • Vi er pragmatisk lærende i erkendelsen af, at vi skal kunne krybe og kravle, før at vi kan gå.
  • Vi tror på ”mission command” og handler dedikeret i chefens ånd.

”Sammenhængskraft er vores vigtigste styrke. Vi bygger ikke bare et hovedkvarter – vi bygger en kultur, hvor tillid og faglighed hænger sammen i alt, vi gør,” siger chefen for Specialoperationskommandoen, Generalmajor Poul Ebstrup.

Vi ved, at livet uden for uniformen betyder noget. Derfor har vi en fleksibel tilgang til arbejdstid og familieliv – herunder mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det.

Om stillingen
Som EW Planner indgår du i J35 i et Operational Planning Team med ansvar for fremtidige operationer og for udviklingen af SOCC-NW operative planlægningskapacitet. Her bidrager du sammen med kolleger fra flere nationer til at omsætte strategiske og operative problemstillinger til planer, koncepter og beslutningsoplæg, hvor EW tænkes ind fra begyndelsen.

Du får en vigtig rolle i at styrke planlægningsstabens fælles forståelse af det elektromagnetiske spektrum og det elektromagnetiske miljø. Opgaven er at sikre, at EW ikke bliver et isoleret fagområde, men en naturlig del af den operative planlægning og af samspillet med cyber, space, efterretninger, informationsaktiviteter og øvrige militære kapaciteter.

Da SOCC-NW er under opbygning, kommer du også til – i en bredere rolle end EW alene – at bidrage til hovedkvarterets processer, standarder, samarbejdsformer og fælles kultur. Det daglige arbejdssprog er primært engelsk, da du indgår i et multinationalt miljø med kolleger fra flere NATO-nationer.

SOCC-NW er et hovedkvarter under opbygning, og vi lægger vægt på et arbejdsmiljø, hvor faglighed, tillid og samarbejde går hånd i hånd. Vi ved, at livet uden for uniformen er vigtigt. Derfor har vi en fleksibel tilgang til arbejdstid og familieliv – herunder mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det.

Der vil være perioder med højt tempo og operative krav, men også en tydelig ambition om, at arbejdet skal kunne hænge sammen med familie, restitution og et liv uden for tjenesten.

Om dig
Vi søger en engageret kollega, der har lyst til at indgå i opbygningen af et nyt multinationalt hovedkvarter. Du er kaptajn eller premierløjtnant med potentiale, formentlig med baggrund fra en operativ funktion, signal-/CIS-området, efterretningsområdet eller måske specialoperationsmiljøet – men du kan også sagtens komme med en helt anden baggrund. Stillingen tilpasses dit niveau.

Derudover lægger vi vægt på at du:

  • Arbejder struktureret og analytisk, og du trives i komplekse problemstillinger, hvor løsningerne udvikles i samarbejde med andre. Du har interesse for, hvordan militære kapaciteter bringes i spil på tværs af værn, domæner, funktioner og nationer.
  • Altså ikke behøver være færdiguddannet EW-specialist. Det vigtigste for os er din analytiske styrke, din lyst til at lære og din evne til at skabe sammenhæng mellem specialiserede kapaciteter, mennesker og operative behov i en multinational planlægningskontekst.
  • Kommunikerer sikkert på engelsk, både mundtligt og skriftligt – alternativt har du en stærk motivation for hurtigt at opbygge denne kompetence.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din baggrund matcher stillingen, opfordres du til at tage kontakt for en uforpligtende og fortrolig dialog.

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter samt løngruppe 3, som omfatter premierløjtnanter.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A2 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark, nord + vest Europa, samt sejlads i danske farvande og Østersøen.

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.

Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chief of Staff, oberstløjtnant Jørgen Christian Nyholm på telefon: 7285 4800.

Hvis du har spørgsmål vedrørende løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Anders Erik Filtenborg fra Personelkommandoen på telefon 7281 9178.

Ansøgningsfristen er den 23. august 2026 og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler hurtigst muligt derefter.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på forsvaret.dk

Om SOCC-NW
Special Operations Component Command North West (SOCC-NW) bliver et højt specialiseret specialstyrkehovedkvarter, som står for planlægning, koordination og ledelse af specialoperationsstyrker i NATOs nordvestlige ansvarsområde. Enheden fungerer som taktisk kommando for specialoperationskapaciteter, sikrer interoperabilitet med partnere, understøtter komplekse operationer under skærpede sikkerhedsvilkår og bidrager til både forebyggelse og krisestyring samt er en del af Alliancens bredere militære indsats. SOCC-NW bliver derfor en vigtig brik i NATOs samlede specialoperationskapacitet.


Fakta


Application due
23-08-2026


Start date
01-10-2026


Work hours
37 timer


Position category



Position type
Militære stillinger

Workplace
Nordjylland


Workplace



Contact
E-mail
E-mail
E-mail
E-mail

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!