Find Your Next Job
Områdeleder Til Dagtilbudsområde Øst Næstved Kommune
Posted on June 6, 2025
- Næstved, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically
Er du stærk i pædagogisk udvikling, strategisk ledelse og en faglig karavanefører? Og er din hovedfokus på børnenes udbytte, når du vurderer om du er på rette vej?
Så har du mulighed for at blive områdeleder af 11 dagtilbud med 10 fagligt dygtige ledere og en sund mangfoldighed af dagtilbudsprofiler – med samme ambition:
Et børnemiljø der står på et ressourceorienteret børnesyn, deltagelsesfremmende pædagogik og fokus på børns fællesskaber, leg og sprog.
Vores dygtige områdeleder gennem alle årene med områdeledelse (2016) er gået på pension og vi skal derfor have en ny. Vi tilbyder en områdelederstilling i en kommune med en stærk vækstprofil. Vores politikere har stor fokus på børneområdets udvikling og har gennem årene investeret i dagtilbudsområdet med bla. bedre normeringer, tidlig tværfaglig indsats og kompetenceudvikling.
Vi tilbyder (– mere info om stillingen, vores område og den ledelsesmæssige kontekst)
I Næstved Kommune har vi 47 dagtilbud fordelt i 4 dagtilbudsområder og 1 dagplejeområde.
I område ØST er dagtilbuddene fordelt mellem landområder og byområder og har mellem 30 og 105 pladser pr. institution. I alt er der ca. 800 pladser og 120 medarbejdere samt 10 daglige ledere.
Til området er ligeledes tilknyttet 5 områdepædagoger, der arbejder med børnenes deltagelsesmuligheder i børnefællesskaberne. Bl.a. med justering af pædagogiske tilgang, metode og/eller børnemiljøets struktur.
Vi har forældreråd i alle dagtilbud og repræsentanter herfra udgør Områdebestyrelsen, der er en vigtig og engageret samarbejdspart for områdelederen.
Fra 1. oktober åbner vi et nybygget dagtilbud i område ØST, beliggende i den nordlige ende af byen. Et af vores nuværende dagtilbud flytter ind i bygningen, så holdet af børn, forældre, medarbejdere og leder er sat.
Ledergruppen har en god sammensætning af erfarne og nyere ledere og er kendetegnet ved højt fagligt niveau og med fokus på den pædagogiske hverdags udvikling til gavn for børnenes udviklingsmuligheder.
Vi har to igangværende stillingsopslag efter daglig ledere i området og du skal derfor medvirke til onboarding af to nye ledere, allerede i din opstart.
Lederteamet har et tæt samarbejde og arbejder systematisk med faglig lederudvikling i netværk. Teamet har ambitioner om en ny-udvikling af deres fælles ledelsesmæssige sparringsrum og ser frem til at udvikle dette yderligere sammen med den nye områdeleder.
Området har to administrative medarbejdere, der sikrer en god og sikker administrativ og økonomisk styring/opfølgning og bistår dig og lederne med løsning af mange administrative opgaver, med henblik på at nedbringe omfanget af administration i det enkelte dagtilbud mest muligt.
Som områdeleder i Næstved Kommune, er du en del af den strategiske ledelse og udvikling af 0-16 års området og en del af Center for Dagtilbud, Skole og Forebyggelse (CDSF). Det er en ny centerstruktur der trådte i kraft den 1. januar 2025.
Kommunens organisation | Næstved Kommune
Du vil indgå i den strategiske ledergruppe med de 3 øvrige områdeledere, lederen af dagplejen, lederen af Forebyggelse (der også rummer vores specialdagtilbud) samt de 9 skoleledere, lederen af PPR og Rejseholdet. Se organisationsdiagram for yderligere fagsammensætning.
Ledergruppen samarbejder på det strategiske niveau, med henblik på at skabe sammenhæng på det samlede 0-16 års område, giver sparring til hinanden – og udstråler en uhøjtidelig stemning med både humor og alvor i passende doser og kontekst.
Sammen med de 3 øvrige områdeledere, lederen af dagplejen og lederen af Forebyggelse refererer du til chefen for Dagtilbud og Forebyggelse og i hverdagen har du et tæt samarbejde med de øvrige områdeledere om ledelse og udvikling af Dagtilbud og Forebyggelse.
Som områdeleder har du det overordnede ansvar for den pædagogiske og ledelsesmæssige udvikling af dagtilbuddene i ØST. Du har ligeledes det overordnede ansvar for den økonomiske drift, og skal sikre balance i budgettet.
Det er områdelederen der står i spidsen for udvikling af en tydelig ramme og retning for det pædagogiske arbejde med udgangspunkt i de politiske visioner og Dagtilbudsloven.
Fagligt sigter vi efter ”Stærke almene fællesskaber”, den styrkede pædagogiske læreplan og de faglige rammer for udvikling – herunder vores udviklingsmodel og overordnede effektmål for området.
Børnepasning | Næstved Kommune (læs mere under fanen ”mål for dagtilbudsområdet”)
sammenhaengende-politik-for-boern-unge-og-deres-familier.pdf
Vores ledelsesværdier er Helhed, Tillid og Dialog og vores tilsynsmodel er udviklings- og handlingsorienteret og som områdeleder har du ansvaret for at tilsynets anbefalinger og anvisninger følges med ovenstående ophæng og retning.
Vi vil være særligt optaget af, at du:
- Har solid ledelseserfaring generelt. Ikke nødvendigvis på områdelederniveau.
- Ser stærke almene fællesskaber som afgørende for alle børns trivsel og udviklingsmuligheder.
- Har økonomistyring og budgetansvar på dit CV og kan koble faglig udvikling med god, solid økonomisk styring og planlægning.
- Har et indgående kendskab til dagtilbudsområdets kerneopgaver - og kan lede dem i fælles retning jf. vores visioner og målsætninger.
- Kan udvise faglig ledelse tæt på – være inspirator og lede de daglige ledere i samme retning og med plads til de lokale kulturer og opgaver.
- Har talent og erfaring for personaleledelse, både HR-relateret og stå forrest i mere vanskelige personalesager.
- Kan give både pædagogisk og ledelsesmæssig sparring til ”dine” ledere og på tværs af dagtilbudsområdet.
- Har kendskab til at arbejde med data, effektmål og kontinuitet i opfølgningen og kan demonstrere gode resultater for børnene.
- Arbejde med et ”udefra og ind” perspektiv og se tilgange, kommunikation og børnemiljøerne gennem forældrenes og børnenes øjne.
- Kan samarbejde på tværs af den store organisation og bidrage til Næstved Kommunes fortsatte udvikling som bosætningskommune – for børnefamilier.
Vi vil være særligt optaget af, at du leder med præference for:
- Tillid, Helhed og Dialog (ledelsesværdier i Næstved Kommune)
- Et positivt livssyn og tilgang og ser fejl som vej til ny læring og justering af praksis.
- Udviser empati og ordentlighed kombineret med tydelighed. Og kan veksle mellem ledelse af et lederteam og den enkelte lederes trivsel og udvikling.
- At løfte i flok: Vi forventer du både kan række ud efter hjælp når du har brug for det - lige så vel som kunne bidrage til den fælles strategiske ledelse af 0-16 års området, når situationen kræver det.
- At du kan hoppe i et par gummistøvler og tage en reflekterende gåtur med dine daglige ledere, også når vi drøfter pædagogiske og ledelsesmæssige dilemmaer.
- At du er nysgerrig på kulturen generelt og specifikt i Område Øst, hvor vi nyder hinandens selskab både fagligt og personligt.
- At fortsætte traditioner, både de festlige, de legende og faglige samt komme med nye skæve vinkler og input – vi er klar til at lege og udvikle videre.
Du skal være uddannet pædagog, have et diplom i ledelse (eller være tæt på færdig) og gerne en videregående uddannelse (Master, Cand.pæd. eller lign) men ikke er et krav.
Du kan læse meget mere om os på Næstved og Dagtilbud Næstved.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og ”skriv navnet på den forhandlingsberettigede organisation, f.eks. BUPL”.
Tiltrædelse den 1. august 2025 med fleksibilitet i forhold til sommerferie og afvikling af nuværende job
Arbejdstid pr. uge 37 timer.
Vil du vide mere eller har du du brug for flere nuancer af alt det Næstved Kommune og CDSF byder på af ledelsesfællesskaber, kerneopgave og forvaltnings-DNA, er du meget velkommen til at kontakte Kathrine Ersted Sørensen, Centerchef for Dagtilbud og Forebyggelse på 2120 1545 eller maile på kateso@naestved.dk
Ansøgningsfrist den 23. juni kl. 23:59
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 26. juni fra kl. 16.00 og den 30. juni fra kl. 10.00.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
Vi glæder os til at læse din ansøgning
Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.
Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically
Share with Friends!