Find Your Next Job

Orlogskaptajn Søges Til Central Rolle Inden For Csi

Posted on July 10, 2026

  • Full Time

Orlogskaptajn Søges Til Central Rolle Inden For Csi job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Er du orlogskaptajn (OK), og har du lyst til at stå i spidsen for KAMA's arbejde med CSI? Trives du med at koordinere tværgående samarbejder, omsætte komplekse opgaver til konkrete løsninger og skabe sammenhæng mellem Forsvaret, leverandører og faglige specialister?

Så har vi en spændende og udfordrende stilling som sagsbehandler i den maritime division under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Du bliver KAMA's centrale kontaktperson for CSI og får en nøglerolle i etableringen, koordineringen og den fortsatte udvikling af området. Stillingen indebærer et tæt samarbejde med både interne og eksterne interessenter, hvor du bidrager til at sikre, at CSI lever op til de operative behov og de aftalte mål. Tiltrædelse ønskes snarest muligt.

Om os
Den maritime division i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse – også kendt som Kapacitetsansvarlig Maritim (KAMA) – har det overordnede systemansvar for Forsvarets maritime kapaciteter. Det omfatter blandt andet ansvar for anskaffelse, eftersyn, vedligeholdelse og videreudvikling af Søværnets materiel.

Du bliver en del af Forretningsområde Våben- og Elektroniksystemer (FOV), som har ansvaret for anskaffelse, drift, udvikling og udfasning af Søværnets våben- og elektroniksystemer.

Afdelingen består af 67 engagerede medarbejdere fordelt på både civile og militære profiler, herunder syv kapacitetsmanagere. Sammen arbejder vi med hele materiellets livscyklus – fra anskaffelse og implementering til vedligeholdelse, modernisering og endelig bortskaffelse. Kort sagt tager vi ansvar for materiellet fra "vugge til grav".

Hos os får du et spændende og alsidigt job med stor faglig bredde, et uformelt arbejdsmiljø og et stærkt kollegialt samarbejde, hvor videndeling og sparring er en naturlig del af hverdagen.

Om stillingen
Som sagsbehandler bliver du den overordnede ansvarlige og primære kontaktperson (Point of Contact) for KAMA i relation til det kommende samarbejde om CSI. Du får en central rolle i at sikre en effektiv koordinering mellem Forsvaret, leverandøren og de relevante fagmiljøer.

Dine primære arbejdsopgaver omfatter blandt andet at:

  • overordnet ansvarlig og Point of Contact for KAMA i samarbejdet om CSI.
  • fastlægge, implementere og videreudvikle processer for CSI på Søværnets fregatter.
  • følge op på leverandørens opgaveløsning, leverancer og fakturering.
  • sikre opfølgning på kontraktens målopfyldelse og kvalitet.
  • bidrage til den fortsatte udvikling af CSI-området.
  • koordinere leverandørens adgang til Søværnets enheder og relevante fagspecialister i KAMA.
  • understøtte prioriteringen af CSI-opgaver på tværs af KAMA.
  • bidrage til kontraktstyring, herunder videreudvikling og eventuel fornyelse af kontrakten.
  • medvirke til at fastlægge ambitionsniveau og prioritere indsatsområder.
  • gennemføre løbende økonomiopfølgning samt udarbejde grundlag for eventuelle merbehov.

Om dig
Du er orlogskaptajn og har gennemført MMS. Alternativt er du erfaren kaptajnløjtnant, der er optaget på eller i gang med MMS. I så fald vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Du har en teknisk baggrund og erfaring fra sejlende tjeneste gerne som våben- og elektronikofficer og gerne suppleret med stabstjeneste inden for det materielmæssige område.

For at kunne bestride stillingen på tilfredsstillende vis, er det vigtigt at du er selvstændig, proaktiv, struktureret og fleksibel, og at du trives godt med mange og samtidige opgaver.

Du skal kunne prioritere mellem opgaverne, men samtidig være god til at fokusere på de væsentligste forhold uden at gå på kompromis med virksomhedens samlede opgavekompleks.

Derudover forventer vi, at du har en god teknisk forståelse og kompetencer inden for våben og elektronik på det maritime område. Du er god til kommunikation og evner at samarbejde tværfagligt med kollegaer med vidt forskellig baggrund.

Du kan formulere dig på skrift og i tale såvel på dansk som på engelsk.

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner.

Du er major/orlogskaptajn og har gennemført MMS. Alternativt er du erfaren kaptajn/kaptajnløjtnant, der er optaget på eller i gang med MMS. I så fald vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.

Fast tjenestested er Ballerup.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Anders Lønne Christiansen telefon 3034 0599 i uge 29 vedr. stillingen, og i uge 30/31 kan Bjørn Stege kontaktes på telefon 4171 0530.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Martin Street på telefon 5126 6191 eller mail PKOM-MAS@mil.dk.

Ansøgningsfristen er den 20. juli 2026 og samtaler forventes gennemført i uge 32.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt. Den endelige ansættelsesdato vil blive koordineret med din nuværende chef.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETSMATERIEL OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.


Fakta


Application due
20-07-2026


Start date
Start hurtigst muligt


Work hours
37 timer


Position category



Position type
Militære stillinger

Workplace
Københavns omegn


Workplace



Contact
E-mail
E-mail
E-mail
E-mail

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!