Find Your Next Job

Oversygeplejerske Søges Til Sengeafsnit 3 For Affektive Lidelser - Psykiatrien I Gødstrup

Posted on Dec. 23, 2025

  • Full Time

Oversygeplejerske Søges Til Sengeafsnit 3 For Affektive Lidelser - Psykiatrien I Gødstrup job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Brænder du for at lede, drifte og udvikle – så er det dig, vi søger. Vi har en attraktiv arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra idé til handling. Du bliver én af to funktionsledere i afsnittet, hvor I sammen bidrager til at skabe høj faglighed, udvikling og kvalitet i den psykiatriske patientbehandling og samtidig sikrer et godt arbejdsmiljø for medarbejdere.

Psykiatrien er i dag ét samlet hospital på tværs af regionen, men med Sundhedsreformen integreres og samles psykiatri og somatik pr. 1. januar 2026. Det betyder spændende og meningsfulde forandringer, hvor du skal se muligheder frem for begrænsninger og tage initiativ til nye samarbejder mellem somatik, psykiatri og primær sektor.

Sengeafsnit 3 er et specialiseret døgnafsnit, som varetager udredning, pleje og behandling af affektive lidelser og personlighedsforstyrrelser. Desuden har vi 2 pladser til behandling af spiseforstyrrelser. Afsnittet har i alt 28 senge. Sengeafsnittet varetager TMS og ECT behandling og arbejder med farmakologiske og non-farmakologiske metoder.

Du kommer sammen med din medleder til at stå i spidsen for at skabe de bedste vilkår for patienter og medarbejdere. I skal samtidig støtte og udvikle både den enkelte og den samlede personalegruppe ift. at løfte kerneopgaven og sikre sikkerhed og trivsel på afsnittet. Du skal både tænke strategisk og være operationel, så du kan sikre den daglige drift i afsnittet, fastholdelse af medarbejdere samt løbende kompetenceudvikling.

Du vil også indgå i tæt samarbejde med ledergruppen og afdelingsledelsen og bidrage til den overordnede ledelse af Psykiatrien i Gødstrup. For at lykkes med den tiltagne komplekse opgave med at få opgaver og ressourcer til at hænge sammen, lægger vi vægt på et godt samarbejde dels internt i organisationen såvel som eksternt.

Ansvarsområder/opgaver:

  • Sætte en tydelig retning og skabe følgeskab, hvor arbejdsglæde og motivation understøtter kvalitet og udvikling
  • At sikre en stabil og effektiv drift – herunder tilstrækkelig bemanding, ressourceudnyttelse og et velfungerende flow i en afdeling med høj og varierende aktivitet
  • At videreudvikle en bæredygtig kultur og et robust arbejdsmiljø præget af ordentlighed, respekt og læring
  • At sikre høj sygeplejefaglig kvalitet gennem uddannelse, kompetenceudvikling og integrering af Fundamentals of Care (FoC)
  • At styrke det tværfaglige samarbejde og sikre smidige, sammenhængende patientforløb

Din profil:

  • Uddannet sygeplejerske og gerne erfaring med ledelse
  • Erfaring med udredning, pleje og behandling af psykiatriske patienter, gerne i døgnregi
  • Har gennemslagskraft og fokus på dialog og samarbejde
  • Baserer din ledelsesstil på tillid, dialog og gensidig respekt
  • Mestrer tydelig kommunikation, er struktureret og har et godt overblik
  • Har lyst til at bidrage til uddannelse og udvikling af tværfagligt personale
  • Er målrettet, resultatorienteret og dygtig til at prioritere indsatser, der giver størst værdi for patienter og medarbejdere
  • Er samarbejdsvillig og kan sætte retning for et højt fagligt miljø og et godt arbejdsmiljø generelt

Yderligere information:
Du kan læse mere om Psykiatrien i Gødstrup og Sengeafsnit 3 som arbejdsplads ved at klikke her. Du kan også læse om vores vision og tanker om Mulighedernes hospital i Gødstrup ved at klikke her.

Tiltrædelse vil være den 1. marts 2026 eller efter aftale. Stillingen er en fast fuldtidsstilling med arbejdssted i Gødstrup.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 8. januar 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afviklet den 15. januar 2026.

Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte chefpsykolog Louise Schwartz på tlf. 2499 3302 eller funktionsleder på Sengeafsnit 3 Birgit Bech Pedersen på tlf. 3052 1519.


Lidt mere om os

I Psykiatrien i Gødstrup er vi mere end 400 dygtige og engagerede medarbejdere, der udreder og behandler patienter med psykiske sygdomme i seks kommuner omkring os. Vores behandlingsforløb er både ambulante og under indlæggelse. Vi har fire sengeafsnit i Gødstrup, 3 ambulante klinikker og ambulante funktioner i flere af omegnskommunerne.

Afdelingen står over for en spændende transformationstid, da det som en del af Sundhedsreformen er bestemt, at der skal ske en ligestilling og integration af psykiatri og somatik pr. 1. januar 2026. Det indebærer en stor organisatorisk ændring for afdelingen, hvor formålet er med tiden at skabe større ligestilling og sammenhæng i udredningen og behandlingen af alle patienter – uanset om de har en psykisk eller somatisk sygdom. Med den nye organisering ophører Psykiatrien som selvstændigt hospital og de psykiatriske udrednings- og behandlingstilbud bliver integreret i de somatiske hospitaler.

Vi giver en god introduktion og mange muligheder for efteruddannelse
Vi sørger for at klæde dig godt på til dit nye job – blandt andet via introduktionsforløb, kurser og uddannelse. På vores uddannelsesunivers Psykiatriakademiet kan du snuse til alle de forskellige muligheder.

Vi er nemme at komme frem til
Det er nemt at komme til Gødstrup, der ligger lige vest for Herning. Motorvejen går lige forbi, og toget stopper lige foran døren.

Læs mere om os
Du kan læse mere om Psykiatrien i Gødstrup her og Psykiatrien i Region Midtjylland her.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Frist:
08/01/2026, 16:59
Stillingsbetegnelse:
Oversygeplejerske
Tiltrædelse:
01-03-2026
Arbejdssted:
Regionshospitalet Gødstrup
Afdeling:
Psyk Sengeafsnit 3 for Affektive Lidelser
Lokation:
Hospitalsparken, 15, 7400, Herning, Denmark
Beskæftigelsestype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Primær kontaktperson:
Louise Schwartz
Chefpsykolog

Telefon (Primær kontakt):
24993302
Kontakt:
Birgit Bech Pedersen
Telefon:
30521519

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!