Find Your Next Job
Oversygeplejerske Til Børn Og Unge, Aarhus Universitetshospital
Posted on March 11, 2026
- Aarhus, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Børn og Unge søger en kompetent, visionær og samarbejdsstærk oversygeplejerske til Børn og Unge 1 (BU1) pr. 1. juni 2026. Du ansættes i sideordnet ledelse med en anden oversygeplejerske, og skal lede i tæt samarbejde med en ledende overlæge.
I Børn og Unge har vi justeret og robustgjort vores ledelsesorganisering, og har i den forbindelse valgt at ansætte flere oversygeplejersker. Dette for at skabe bæredygtige afsnit for fremtidens patienter og medarbejdere. Vi tror på, at stærk ledelse gør en forskel, både i det personlige lederskab og i den fælles ledelse i eget team og på tværs af afsnit.
Vi har i Børn og Unge en ambition om at skabe en ledelsesmodel og organisering som:
- understøtter faglig udvikling og transformation inden for fagområderne, samt styrker fagområdeledelsens fokus på sammenhængende patientforløb.
- sikrer passende kompleksitet i vores afsnit, der giver mulighed for faglig specialisering.
- sikrer nærværende ledelse for medarbejderne samt mindre kompleksitet og ledelsesspænd for ledere i Børn og Unge, med henblik på et godt arbejdsmiljø og bæredygtigt arbejdsliv for alle.
Om afdelingen
Børn og Unge på AUH er en universitetsafdeling, der behandler børn og unge i alderen 0-17 år. Vi er samtidig en af landets største børn- og ungeafdelinger med 71 senge, 6.500 indlæggelser og mere end 25.000 ambulante besøg årligt. Børn og Unge omfatter 15 pædiatriske fagområder, hvor en eller flere højtspecialiserede funktioner varetages inden for hvert fagområde. Ligeledes rummer afdelingen også børn og unge med kirurgiske problemstillinger, hvor det er de kirurgiske afdelinger, der har behandlingsansvaret. Vi er en afdeling med mange snitflader og samarbejdspartnere.
Afdelingen er organiseret i tre kliniske afsnit – BU1, BU2, og BU3. Hvert afsnit rummer sengeafsnit og tilhørende klinikker, hvor den ambulante aktivitet foregår.
I BU1 behandles børn og unge blandt andet inden for specialerne onkologi, reumatologi, neurologi, socialpædiatri, endokrinologi og neurokirurgi.
I afsnittet er der ansat cirka 70 sygeplejersker (inddelt i to teams), mange med stor erfaring i Børn og Unge, men også en del sygeplejersker er relativt nyansatte. Flere varetager nøglefunktion herunder klinisk koordination, forløbskoordination, klinisk vejledning, introduktion og oplæring samt udvikling og implementering. Ledelsen af det samlede BU1 sker i tæt ledelsesfællesskab blandt andet omkring den daglige drift, prioriteringer og overordnet retning.
Den del, vi søger en ny oversygeplejerske til, er inden for områderne: Onkologi, reumatologi og immunologi. Hovedparten af dine ledelsesopgaver er relateret til Center for børn og unge med kræft, hvor behandlingsforløb for børn og unge med kræft er forankret. Sammen med den ledende overlæge og de faglige specialister skal du være med til at understøtte den forsatte udvikling inden for dette område. Der er ligeledes et tæt ledelsessamarbejde med ledelsen af Klinisk Forskningsenhed for børn og unge med kræft (KFE).
Du bliver en del af ledelsesteamet i Børn og Unge, der består af oversygeplejersker, ledende overlæger, sundhedsadministrativ leder, forskningsleder, professorer og afdelingsledelsen.
I Børn og Unge lægges der vægt på høj kvalitet i pleje og behandling af patienterne, og visionen er at være førende inden for alle fagområder.
Vores ambition er inden for en årrække at etablere et Børn og Unge Hospital på AUH. Dette strategiske og visionære arbejde er påbegyndt, og du vil som en del af lederteamet i Børn og Unge blive en vigtig del af den fremadrettede proces.
Læs mere om afsnittet og Børn og Unge her:
Vi søger
Vi søger en udviklingsorienteret og organisatorisk stærk oversygeplejerske, der sammen med sideordnet oversygeplejerskekollega og ledende overlæge står i spidsen for et afsnit med et engageret og dedikeret personale, der brænder for at yde den bedste pleje og behandling til børn, unge og deres familier. En oversygeplejerske der i fællesskab med andre ledere og faglige eksperter er med til at understøtte faglig udvikling og gode patientforløb særligt inden for børneonkologien.
Du skal være med til at sikre
- Arbejdsglæde, motivation og et godt arbejdsmiljø
- en høj sygeplejefaglig kvalitet og fokus på fortsat udvikling af denne – både internt i afdelingen og nationalt
- sammenhængende patientforløb præget af høj faglighed
- et godt tværfagligt samarbejde
- et godt og smidigt samarbejde med øvrige afsnit og eksterne samarbejdspartnere
- en kultur med fokus på udvikling, forskning og uddannelse.
Vi søger en oversygeplejerske der
- praktiserer ordentlighed og rummelighed i sin ledelsesstil
- er innovativ og har organisatorisk overblik
- arbejder inddragende og involverende, men som samtidig tør træffe nødvendige beslutninger
- formår at skabe lydhørhed og få følgeskab
- har lyst til at indgå i samarbejdet i en tværfaglig ledelsesgruppe
- har ledelseserfaring og gerne lederuddannelse – vi vægter en stærk ledelsesprofil som også gerne har kendskab til specialet
- kan kommunikere tydeligt og effektivt.
Vi tilbyder
- mulighed for at lede i sideordnet ledelse med en anden oversygeplejerske
- tværfagligt lederskab sammen med ledende overlæge
- et velfungerende ledelsesteam i Børn og Unge, hvor mange stadig er nye, så vi har fokus på at konsolidere og udvikle os som team
- mentormøder med ledelseskollegaer
- introduktion og supervision for nyansatte ledere på AUH
Se desuden "Ledelsesgrundlag for Aarhus Universitetshospital" her.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at henvende dig til chefsygeplejerske Lone Fredensborg på 5150 0194.
Første samtalerunde afholdes 14. april 2026. Anden samtalerunde afholdes 21. april 2026. I udgangspunktet udarbejdes der personprofil mellem første og anden samtalerunde. Du modtager individuel tilbagemelding på din profil.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!
Similar Jobs
Region Midtjylland
Nyt År - Nye Udfordringer? Sundhedsadministrativ Leder Til Børn Og Unge, Auh
Børn og Unge søger en kompetent, visionær og tillidsskabende sundhedsadministra…
Full Time | Aarhus, Denmark
Apply 2 months, 1 week ago