Find Your Next Job
Aarhus Kommune
Pædagog Eller En Pædagogisk Assistent Til Vuggestuen På 37 Timer Ugentligt Med Ønske Om Start 1/1 2025 Eller Snarest Derefter.
Posted on Nov. 21, 2024
- Brabrand, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Om jobbet:
Natur-og miljøbørnehuset ligger i et mangfoldigt område og er normeret til 70 skønne børn fordelt på 5 stuer.
I Natur-og Miljøbørnehuset Viben bestræber vi os på, at børnene oplever os som deres største fans – vi vil dem, forstår dem og hjælper dem ’over broen’, når de udfordres. Vi har en mission om en stærk professionel samarbejdskultur både internt og mellem stuerne, så når børnene skal fra en gruppe til en anden, vil skiftet føles trygt for både børn og forældre. Vi gør flittigt brug af vores Marte Meo terapeut og vores faglige vejledere, når vi skal justere og styrke vores praksis. Vi har et helt særligt fokus på sprogarbejde og et udvidet forældresamarbejde, som blandt andet kommer til udtryk gennem tilrettelæggelse af hjemmebesøg og forældreforløb. Vi sætter en dyd i det tætte samarbejde med vores forældre, og deres oplevelse af Viben er meget betydningsfuld for os.
Natur-og miljøbørnehuset er en del af Brabrand Dagtilbud, hvor vi tillader os at kalde os et fagfagligt dagtilbud, der er dedikeret og har høje ambitioner for kerneopgaven. Vi arbejder ud fra en neuropsykologisk/pædagogisk tilgang og har et særligt fokus på børn i udsatte positioner, tidlig indsats, stærkere læringsfællesskaber, børns tidlige sprog og vores styrkede læreplan. I Brabrand Dagtilbud prioriterer vi at sikre os, at du klædes bedst muligt på til at varetage vores børns trivsel og udvikling. Derfor får du et grundigt introforløb, hvor du vil blive introduceret til vores fælles faglige fundament (se nedenstående link), af vores faglige vejledere samt din pædagogiske leder.
Link til vores fælles faglige fundament: Introduktion til pædagogik .
Din profil:
Vi har brug for dig, der forstår, at det er de voksnes ansvar at skabe de bedst mulige betingelser for at børnene skal kunne lykkes.
- Dig, der formår konsekvent at se tingene gennem et børneperspektiv, og handle på det du ser.
- Dig, der tager ansvar for alle børn – også selvom det ikke er dine primære børn.
- Dig, der forstår vigtigheden af de gode og tillidsfulde relationer.
- Dig, der har en ansvarsfølelse af væsentlig karakter.
- Dig, der har mod på systematisk dokumentering. (hvis ikke du kan det, så lærer vi dig det).
- Dig, der trives ved en høj grad af systematik.
- Dig, der er ambitiøs og ser en værdi i at’ nørde’ i pædagogik.
- Dig, der hviler i din pædagogiske faglighed.
Derfor skal du vælge os:
Dagtilbuddet er unikt, da alle dagtilbuddets 5 afdelinger er fysisk tæt placeret, og du vil dermed blive en del af en stor personalegruppe i dagtilbudsregi.
I Viben vil du møde kollegaer som er passionerede og fagligt dygtige.
Derudover en pædagogisk leder, der er tæt på og er aktivt deltagende i det pædagogiske arbejde blandt andet i forhold til, stuemøder og ikke mindst fagligt kvalificeret sparring med personalegruppen.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: 37
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her .
Hvis du vil vide mere:
Du kan med fordel orientere dig via vores hjemmeside på: Brabrand Dagtilbud (aarhus.dk)
Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder, Sharon Mcleman på mail shmc@aarhus.dk eller tlf. 29204286, hvis du har spørgsmål eller ønsker at arrangere et besøg i Natur
Ansøgningsfrist: 12.december 2024
Vi indkalder og holder samtaler løbende.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Customize Your Resume to Match this Job
Share with Friends!