Find Your Next Job

Pædagog Til Børnehuset Skatteøen I Øen

Posted on March 17, 2026

  • Odense, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Pædagog Til Børnehuset Skatteøen I Øen job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Er du uddannet pædagog, og har du lyst til at sætte din faglighed i spil sammen med dygtige kollegaer i et miljø, hvor kerneopgaven altid er i fokus? Samt begejstres du af at udvikle stærke børnefællesskaber, der inspirerer, styrker og motiverer alle børns deltagelsesmuligheder? Så er det lige dig vi søger som pædagog i Børnehuset SkatteØen.


Vi søger pædagoger til en fast stilling og til orlovsstilling.

Om os

Børneinstitution Kragsbjerg består af 5 børnehuse: SkatteØen, Bifrost, Tryllefløjten, Den Blå Planet og Elverhaven. Børneinstitution Kragsbjergs børnehuse arbejder sammen i et forpligtende fællesskab på tværs af børnehusene med udgangspunkt i et fælles fagligt og pædagogisk grundlag.

Visionen i Børneinstitution Kragsbjerg er, at vi vil opleve os som én institution, fordi vi vil være en dynamisk organisation, der kan matche krav og forventninger. Ambitionen i Børneinstitution Kragsbjerg er at opnå høj kvalitet via højeste faglighed.

Børnehuset SkatteØen er et integreret børnehus med 110 børn i alderen 0-6 år. SkatteØen er fordelt på tre matrikler. En vuggestueafdeling ”Skatten” bestående af omkring 40 vuggestuebørn, afdeling ”Øen” bestående af de ældste vuggestuebørn og de yngste børnehavebørn samt en udflyttergruppe i Elverhaven, for de ældste børnehavebørn. Vi har en alsidigt sammensat børne- og forældregruppe men en stor mangfoldighed.

SkatteØen er et åbent hus, hvor vi bruger hinandens kompetencer i samarbejdet. Vi arbejder med stor fleksibilitet og åbenhed. Vi har en anerkendende tilgang, hvor vi er bevidste om, at vi alle påvirker og skaber os selv og hinanden gennem de relationer, vi indgår i. Vi respekterer alle som den de er, og samtidig lærer alle at respektere hinanden i fællesskabet. Samværet i fællesskabet bygger på harmoni, samhørighed og glæde. Det gælder i såvel samarbejdet med kollegaer, forældre og børn.

I de fysiske rammer prioriterer vi både inde- og uderummene som lege- og læringsmiljøer. Vi er innovative i udviklingen af vores læringsrum med afsæt i science, natur og udeliv.

Børnesyn

Vores fokus er altid på kerneopgaven med afsæt i den pædagogiske lærerplan. I Børneinstitution Kragsbjerg har vi udarbejdet Den faglige profil, som er vores fælles afsæt og vores røde tråd koblet med vores fælles grundlag Anerkende følgeskab, som vi ligeledes har udarbejdet i fællesskab i institutionen.

Børn anerkendes som kompetente individer, der er unikke med hver deres særlige forudsætning. Vi voksne forholder os til dem individuelt og socialt, for derigennem at kunne skabe og udvikle det bedste for såvel det enkelte barn som hele børnegruppen med fokus på stærke børnefællesskaber for alle børn.

Vi prioriterer de nære relationer og understøtter børnenes sociale samspil for derigennem at forstå det enkelte barn i forhold til dets udvikling. Alle børn i SkatteØen skal opleve sig selv som en vigtig del af fællesskabet. Med anerkendelse styrkes oplevelsen af at føle sig set, hørt og forstået – dermed evnen til at mærke sig selv. At føle sig accepteret som den person man er. Vi tager ledelse på børnegruppen med afsæt i Dina Dot. Vi bruger hverdagsevaluering til udvikling af læringsmiljøer og aktiviteter. ICDP er vores fælles viden og tilgang. Arbejdet omkring sprog er med afsæt i Sprogklar, hvor fokuseret indsats er et vigtigt redskab, som er implementeret for alle medarbejder i Odense Kommune.

SkatteØen

SkatteØen er et børnehus med høj faglighed, hvor der arbejdes ud fra den overbevisning, at børn trives og udvikler sig, når de tilbydes forudsigelige, anerkendende, stimulerende læringsmiljøer. Vi ved at børn trives og udvikler sig, når humørfyldte, omsorgsfulde og engagerede medarbejdere arbejder struktureret og fagligt i fællesskab.

Vores faglighed er funderet i en mangfoldig, inkluderende tankegang og den fællesskabende pædagogik, hvor alle har ansvar for børnegruppen som helhed. Vi bruger hverdagsevaluering til udvikling af læringsmiljøer. Vi bruger særligt motorik, bevægelse, musik og sang sammen med børnene. Du skal kunne lide at bevæge dig sammen med børnene og være aktiv både ude og inde. Med viden om at have kroppen i centrum, som det bærende element for børns udvikling, tager vi altid udgangspunkt i barneperspektivet.

Arbejdsmiljø

Vi er en personalegruppe, der er meget engageret, dynamisk og energiske i arbejdet, med et fagligt fællesskab og opmærksomhed på, at det er kerneopgaven vi er sammen om. Et børnehus med godt arbejdsmiljø, som alle tager ansvar for og hvor dialog, ansvar, fleksibilitet og indflydelse er tilgangen for et godt arbejdsliv. Vi tager alle medansvar for et godt arbejdsmiljø og kollegial udvikling og dermed tør gå i dialog – også om det, der skal ændres.

Vi er fagligt modige og tør lave ’fejl’, der kan blive til værdifulde nye erfaringer. Vi tager initiativ til og deltager i kollegial sparring, der udfordrer og kvalificerer den pædagogiske praksis. Vi støtter hinanden i samarbejdet med fokus på at udvikle os sammen ved at prioriterer deltagelse i børns leg, aktiviteter højt.

Vi har en engageret og deltagende ledelse, som er tæt på. Ledelse og medarbejder ser en stor værdi i at arbejde stabilt og kontinuerligt, så hverdagen omkring os er forudsigelig. Vi samarbejder om at bruge alles kompetencer til at kunne håndtere en travl hverdag på en hensigtsmæssig måde.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingerne er på fuld tid. Tiltrædelse maj/juni 2026. (Evt. senere hvis det ikke er muligt før.)

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingerne er du velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Lene Jepsen Borg pr. mail: lbor@odense.dk.

Det praktiske

Ansøgningsfristen er tirsdag den 7. april 2026, og samtaler forventes afholdt i uge 15 og 16.

SØG STILLING

Fakta

Jobområde
Pædagogik - Almen- og specialområdet
Ansøgningsfrist
07-04-2026
Arbejdstid
Fuldtid
Varighed
Fast, Tidsbegrænset periode
Tiltrædelse
Maj / Juni 2026

Kontaktperson

Lene Jepsen Borg
lbor@odense.dk

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!