Find Your Next Job
Pædagog Til Hus 17 - Autismetilbuddet Kelsbjergvej
Posted on Feb. 4, 2026
- Odense, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Vil du være med til at forme hverdagen for voksne med autisme og skabe trygge, meningsfulde rammer fra starten? Så er dette job måske noget for dig.
Pædagog til Hus 17- Skærmet afdeling på Autismetilbuddet Kelsbjergvej
Om Hus 17
Vil du være med til at forme hverdagen for voksne med autisme og skabe trygge, meningsfulde rammer fra starten? I Hus 17, vores skærmede afdeling, arbejder vi med borgere med komplekse behov, hvor struktur, forudsigelighed og faglig refleksion er centrale elementer i hverdagen.Hus 17 er et mindre, specialiseret botilbud med 6 borgere, som er flyttet ind løbende fra april til december. Huset er designet med fokus på lavt stimuli-niveau, høj forudsigelighed og tydelig struktur. Målgruppen er borgere med moderat til svær autisme, som kan udvise selvskadende og/eller udadreagerende adfærd.
Som pædagog i Hus 17 får du mulighed for at:
- Arbejde tæt og ofte 1:1 med borgerne
- Anvende Low Arousal, TEACCH og rehabiliterende principper i praksis
- Bidrage aktivt til udviklingen af struktur, rutiner og faglig kultur i huset
- Indgå i et tæt tværfagligt samarbejde, hvor tydelig kommunikation og fælles refleksion er fundamentet
Om Autismetilbuddet Kelsbjergvej
Autismetilbuddet Kelsbjergvej er et nyopført bo- og aktivitetstilbud beliggende i naturskønne omgivelser syd for Odense. Tilbuddet består af fire huse med i alt 35 boliger (§108) samt et fælles aktivitetstilbud med 40 pladser (§104).Som medarbejder bliver du en del af et tilbud i udvikling, hvor der er stor mulighed for at sætte dit faglige præg og være med til at forme både kultur, samarbejde og praksis.
Vi tilbyder
- Et nyt og moderne arbejdsmiljø med gode fysiske rammer
- Høj normering og fokus på tryghed – du står ikke alene i opgaven
- Grundig introduktion med introvagter, oplæring og kursusdage i autisme
- Løbende faglig supervision, sparring og refleksion
- Mulighed for efter- og videreuddannelse
- Et kollegialt miljø præget af humor, respekt og faglig nysgerrighed
- Mulighed for reel indflydelse på faglighed, struktur og arbejdsgange
Vi søger dig, der
- Er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent
- Har interesse for – eller erfaring med – autismeområdet
- Arbejder roligt, struktureret og relationsorienteret
- Er bevidst om egen udstråling og affektsmitte
- Kan arbejde både selvstændigt og i team
- Er tydelig i både verbal og nonverbal kommunikation
- Har kørekort og kan dokumentere i relevante IT-systemer
Løn- og ansættelsesvilkår
- Stillingen er på 30–37 timer ugentligt
- Arbejde hver anden weekend
- Arbejdstid i tidsrummet kl. 7.00–23.00
Vil du vide mere?
Kontakt assisterende rehabiliteringsleder Camilla Aamlid på telefon 20 97 20 24.Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 4. marts 2026. Vi afholder samtaler løbende.SØG STILLING
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!