Find Your Next Job
Københavns Kommune
Pædagog Til Idrætsinstitutionen Blæksprutten
Posted on Nov. 20, 2024
- København, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Om du lige har færdiggjort din uddannelse, eller om du har masser af erfaring, er underordnet, det vigtigste er, at du brænder for at understøtte børns leg, trivsel, og udvikling. Hvis du gør det, så har du nu muligheden for at blive en del af et team, der brænder for det samme.
Blæksprutten er en integreret institution i to afdelinger med 36 vuggestue- og 44 børnehavebørn.
Vi søger dig med fagligt stærke kompetencer, der har overblik, og som arbejder anerkendende med både kollegaer, børn og forældre. Du er god til at skabe positiv kontakt og derigennem danne tætte relationer til børnene. Du vægter grin og kram højt, også når vi har travlt, og du har lyst til sammen med os, at skabe en god stemning på stuen og i resten af huset.
Vi arbejder på tværs af stuerne, vi vægter fællesskabet højt og dækker ind for hinanden, da ingen skal stå alene. Det er med til at skabe et trygt miljø for både medarbejdere, børn og forældre, da alle kender hinanden.
Vi har en stor legeplads med bålhus, fodboldbane og mange legemiljøer. Vi har gode indendørsfaciliteter med plads til leg og bevægelse. Vi bruger nærmiljøet som Amager Fælled, stranden og andre grønne områder, som også giver børnene gode muligheder for sanse- og naturoplevelser.
Vi har et særligt fokus på pædagogisk idræt både i hverdagen, i faste forløb hver uge på tværs af stuerne og i større projekter. Vi sender løbende medarbejdere på kurser i pædagogisk idræt.
Vi tilbyder
- et hus med et godt arbejdsmiljø, hvor der er trivsel og arbejdsglæde
- et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor børnene kan udvikle sig
- fokus på brug af pædagogisk idræt i arbejdet med børnene
- et særligt fokus på børns læring og udvikling gennem pædagogiske aktiviteter i mindre grupper
- ugentlige stue- og samarbejdsmøder, som giver mulighed for fælles refleksion og planlægning
- daglig planlægning og ressourcefordeling
Vi forventer, at du
- er uddannet pædagog og er i stand til at omsætte din faglighed til praksis
- har erfaring i eller interesse for arbejdet med leg og bevægelse
- kan planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter
- bidrager med faglige refleksioner i dit team og personalegruppen
- ser vigtigheden i det positive forældresamarbejde og kan varetage forældresamtaler
- er kreativ, engageret, selvstændig og kan tage initiativ
- er ansvarsfuld, robust og stabil
- bidrager aktivt til et sundt og positivt arbejdsmiljø og samarbejdskultur
- er en aktiv deltager i vores hus
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til den gældende overenskomst.
Stillingen er på 37 timer ugentligt
Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt.
I forbindelse med ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest samt reference.
Mere information
Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker en rundvisning, kan du kontakte Blækspruttens pædagogiske leder Kristian Winther Hertz på 20 34 96 47 eller D59C@kk.dk.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte dit CV og eventuelt relevante uddannelses- og kursusbeviser.
Søg via linket senest søndag den 8. december 2024
Customize Your Resume to Match this Job
Share with Friends!