Find Your Next Job
Pædagog Til Mosetoft, Viborg
Posted on April 8, 2026
- Viborg, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Du kan sikkert godt finde et job, hvor du “bare” møder ind, gør dit og går hjem igen.
Det her er ikke et af dem.
På Mosetoft arbejder vi med mennesker, hvor det relationelle, det faglige og det menneskelige hele tiden er i spil. Det kræver noget, men det giver også noget tilbage.
Hvad går jobbet egentlig ud på?
Kort sagt:
At skabe en hverdag, der giver mening for mennesker, som har brug for tydelige rammer, genkendelighed og professionelle, der står fast, uden at blive firkantede.
Du kommer til at:
- Skabe struktur i hverdagen (og kunne holde den, også når den bliver udfordret)
- Arbejde tæt på borgerne, både i de gode og de svære situationer
- Være en del af et team, hvor vi bruger hinanden fagligt
- Dokumentere det, du gør (ja, men vi prøver at gøre det meningsfuldt)
Hvem er vi, kort og godt.
- 21 borgere med udviklingshandicap
- En hverdag der både kan være rolig og kaotisk
- Kollegaer der både kan grine og tage de svære snakke
- En ledelse der er tæt på
- Vi arbejder struktureret, men vi er ikke bange for at justere, når virkeligheden kræver det.
Medarbejderne fremhæver:
Hos Mosetoft bliver du en del af et stærkt fællesskab med høj faglighed, godt humør og plads til forskellighed.
Vi tilbyder en fleksibel hverdag, hvor der er fokus på en sund balance mellem arbejde og fritid
Vores beboere er helt særlige og er med til at skabe en hverdag med både mening, grin og faglige udfordringer, hvor du virkelig får lov til at bringe dine kompetencer i spil.
Og så er der kollegaer som Steen, der altid står klar med en kop kaffe og en god kommentar – og er med til at løfte både stemningen og fællesskabet i hverdagen.
Det får du hos os:
- En arbejdsplads, hvor faglighed faktisk betyder noget
- Kollegaer der hjælper, også når det er presset
- Introduktion der giver mening (føl-vagter, oplæring mm.)
- Mulighed for at udvikle dig (LA2U, KRAP, nænsom nødværge, pædagog vejleder m.m.)
- Indflydelse på din vagtplan
- Valg mellem hver 2. eller 3. weekend
Hvem er du?
Vi leder efter dig, der:
- Er pædagog
- Kan bevare roen, når tingene spidser til
- Ikke tager ting personligt, men stadig tager ansvar
- Kan arbejde struktureret uden at blive rigid
- Har humor (det er faktisk vigtigt her)
- Har erfaring fra arbejdet med voksne udviklingshæmmede
Praktisk
- Fuldtid, 37 timer
- Ansættelse efter gældende overenskomst med SL
- Straffeattest og referencer indhentes
Ansøgningsfrist: 24/4-2026
Ansættelsessamtaler vil foregå i uge 18
- Thomas Schyth Nielsen (tilbudsleder) – 24 44 05 31
- Mike Broder Jørgensen (afdelingsleder) – 51 22 71 33
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!