Find Your Next Job

Pædagog Til Plus 2 – Børne- Og Ungecentret Norddjurs (Bucn) . Ansøgningsfrist: 5. Marts 2026 Ansøgningsfrist: 5. Marts 2026

Posted on Feb. 3, 2026

  • Grenaa, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Pædagog Til Plus 2 – Børne- Og Ungecentret Norddjurs (Bucn) . Ansøgningsfrist: 5. Marts 2026 Ansøgningsfrist: 5. Marts 2026 job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Pædagog til Plus 2 – Børne- og Ungecentret Norddjurs (BUCN)


Vil du gøre en reel forskel for udsatte unge og trives du i et fagligt stærkt og dynamisk miljø?
Vi søger en engageret og relationsstærk pædagog til vores Ungecenter, afdeling Plus 2, med opstart 1. maj 2026. Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Om Børne- og Ungecentret Norddjurs (BUCN):
Vi er et fleksibelt døgn– og støtteopholdstilbud, hvor der er fokus på kvalitet og effekt i opgaveløsningen. Vi samarbejder tværfagligt omkring de behov som opstår i Norddjurs kommune, i forhold til udsatte børn og unge.
Vi arbejder ud fra et pædagogisk fundament, som indeholder pædagogiske værdier, faglige tilgange og metoder i mødet med den unge og eksterne samarbejdspartnere. Som ny medarbejder hos BUCN får du en grundig indføring gennem vores on-boarding proces. Yderligere oplysning vedr. Børne – og Ungecentret kan ses på vores hjemmeside: http://boernecenter.norddjurs.dk/

Målgruppen:
Ungecentrets målgruppe er unge i alderen 12–18 år, med mulighed for ungestøtte til- og med 23 år. Målgruppen er sårbare, omsorgssvigtede, tilknytningsforstyrrede og kriminalitetstruede børn og unge, som har brug for socialpædagogisk støtte i hverdagen. Typiske udfordringer kan være skoleværing og udfordringer ved at indgå i socialt forpligtende sammenhænge og fællesskaber.
De unge kan være i begyndende kriminelle løbebaner og i nogle tilfælde misbrugsproblematikker og anden selvskadende adfærd.

Kerneopgaven:
Vores arbejde med de unge bygger på omsorg og et understøttende behandlingsarbejde, både i refleksion og i den daglige praksis. Som børne- og ungehjem vægter vi koordinering og en fælles forståelse af opgaven højt, og derfor anvender vi procesbaseret dokumentation baseret på systemiske evalueringer. Vi arbejder målrettet på at skabe en struktureret, forudsigelig og tryg hverdag, som giver de unge de bedste betingelser for trivsel, udvikling og læring.
Skole og uddannelse er centrale omdrejningspunkter for, at den unge lykkes på sigt, og vi har fokus på relationer, venskaber og den unges sociale netværk. Derfor lægger vi vægt på deltagelse i fritidsaktiviteter i nærmiljøet som en naturlig del af den unges hverdag.

Vi søger dig, som…

Du er en pædagog eller har anden pædagogfaglig baggrund og du:
  • tager et aktivt medansvar for et fagligt højt niveau. Vi forventer, at du kan observere, reflektere, tilrettelægge, igangsætte, gennemføre, dokumentere og evaluere den pædagogiske praksis indenfor området
  • har et udviklingsorienteret syn, der bidrager til at unge får medindragelse og mulighed for at udtrykke drømme, ønsker og ideer
  • har selvindsigt samt mentaliseringsevne og formår at analysere egen og andres adfærd i en social kontekst
  • bidrager med konstruktiv kritik, stiller konkrete forslag og medvirker til implementering af nye tiltag. Du bidrager samt tager ansvar for at metodeudvikling og faglighed udvikles og vedligeholdes
  • skaber samarbejdsrelationer til unge, pårørende, kollegaer og ledelse
  • har kørekort og er ikke bange for at bruge det
  • Vi gør opmærksom på at der til tider opstår højt konfliktniveau, hvilket vi arbejder pædagogisk med at forebygge. Vores pædagogiske fundament og tilgange fremmer en bagvedliggende forståelse af børn og unges adfærd, hvor der lægges vægt på konfliktnedtrappende adfærd

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med dygtige og engagerede kolleger
  • Et fagligt stærkt miljø med store udviklingsmuligheder
  • Kollegial sparring samt intern og ekstern supervision
  • En meningsfuld hverdag, hvor du gør en forskel for unge, der har brug for dig
  • Tværfagligt samarbejde med BUCNs øvrige afdelinger og eksterne samarbejdspartnere
Praktisk information:
Vi arbejder på alle tidspunkter af døgnet, vores natdækning bliver afviklet af en nattevagt. I Plus2 arbejder man hver tredje weekend. BUCN har åbent alle årets dage man vil derfor også skulle arbejde i helligdage og ferieperioder.
Aflønning vil ske efter overenskomsten mellem SL og KL efter principperne for Ny Løn. Generelt tilstræber BUCN sig efter et arbejdsliv i balance og vi har derfor indgået en lokalaftale med SL - Lokalaftalen.
I forbindelse med ansættelsen vil der blive indhentet straffeattest og børneattest.

Ansøgningsfrist: Torsdag den 5. marts 2026
Samtaler: Afholdes tirsdag den 10. marts mellem kl. 08.00–15.00
Yderligere oplysninger fås hos teamleder Janne Karlson på telefon 20 69 14 10

Vores Norddjurs

I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her

Ansøgningsfrist:

5. marts 2026

Tiltrædelse:

1. maj 2026

Arbejdssted:

Børne- og Ungecentret Norddjurs - Plus 2

Ansættelsesforhold:

Fastansættelse

Arbejdstid:

Fuldtid

Kontakt:

Janne Karlson

Kontakt telefon:

20 69 14 10


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!