Find Your Next Job
Pædagog Til Stationsparken – Kom Med På Holdet
Posted on Aug. 11, 2025
- Søborg, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically
Er du pædagog med hjertet på rette sted – og sans for leg, fællesskab og nærvær? Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi søger en engageret og fagligt stærk pædagog, der har lyst til at blive en del af et velfungerende team i vores børnehus. Du bliver ikke alene om opgaven – på stuen arbejder du tæt sammen med en anden pædagog og en pædagogmedhjælper, så der altid er plads til faglig sparring og fælles ansvar.
Som pædagog i Gladsaxe kan du glæde dig til et varigt lønløft på 10.000 kr. om året som nyansat eller op til 20.000 kr. om året efter 2 års anciennitet i Gladsaxe (plus pension og før skat). Det er en del af kommunens satsning på at tiltrække og anerkende dygtige pædagoger som dig.
Stillingen er ledig fra den 1. september 2025 og er på 37 timer om ugen. Hvis du ønsker færre timer eller en anden startdato, finder vi ud af det.
Vores hverdag starter i fantastiske omgivelser
Vi holder til i et moderne og lyst hus på Vadbro 37 – tæt på både Buddinge og Kildebakken station – som emmer af ro, funktionalitet og pædagogisk mulighedsrum. Her er plads til både fordybelse og fællesskab, og vores legeplads er noget helt særligt! Den inviterer til alt fra vilde motorikbaner og kreative lege til stille kroge med plads til snakke, sandkager og små hemmeligheder. Børnene elsker den – og det gør vi også.
Vi arbejder med Didaktisk Anvendt Pædagogik , som er den fælles faglige ramme for alle dagtilbud i Gladsaxe Kommune.
Vi tror, du har superkræfter som:
- Du har blik for det pædagogiske i det hverdagsnære
- Du kan omsætte pædagogiske refleksioner til handling – både i dialog med kolleger og i arbejdet med det enkelte barn
- Du rummer børns følelser med ro og nærvær
- Du får ideer til aktiviteter hurtigere, end børnene kan finde tuscherne frem
- Du kommunikerer tydeligt og anerkendende – også når der er mange bolde i luften
- Du ser styrken i et tæt teamsamarbejde og hjælper dine kolleger, som du selv gerne vil hjælpes
Hvad kan vi tilbyde?
- En arbejdsplads med skønne børn, dygtige kolleger og god stemning
- Et hus med gode fysiske rammer og et team, der passer på hinanden
- En hverdagsstruktur der bygger på tryghed, udvikling og leg
- Indflydelse på det pædagogiske arbejde og faglig udvikling
- Et tæt, ligeværdigt samarbejde med kollegaer og forældre
- Et lønløft på op til 20.000 kr. årligt (plus pension og før skat) – fordi dygtige pædagoger fortjener ordentlig anerkendelse – også i lønposen
Vi er en del af Områdeinstitution Søborg og skaber en tryg og udviklende hverdag for ca. 65 børn i alderen 0–6 år. Vi arbejder aldersopdelt i mindre grupper og lægger stor vægt på nærvær, struktur og stærke børnefællesskaber.
Hvis du har lyst til at være en del af et børnehus, hvor grinene er høje og fantasien er ubegrænset – så send os en ansøgning! Vi lover, at du får verdens bedste kolleger, og vi glæder os til at møde dig og måske få en ny superhelt i børnehøjde med på holdet ??
Spørgsmål eller lyst til en rundvisning?
Ring gerne til børnehusleder Helle Olsen på telefon 39 69 31 31, hvis du vil høre mere – eller kom forbi og mærk stemningen selv. Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside .
Vi er en arbejdsplads, der prioriterer fleksibilitet og en god balance mellem arbejde og privatliv, bl.a. ved at tilbyde mulighed for en 4-dages arbejdsuge .
Løn- og ansættelsesvilkår:
Efter overenskomst og principperne om Ny Løn.
Ansøgningsfrist:
25. august 2025.
Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien .
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically
Share with Friends!